Welcome to the ScoutWiki Network

Palle Huld

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Palle huld på sin vej rundt om jorden.

Palle Torben Huld (2. august 1912 i Hellerup26. november 2010 i København var en dansk skuespiller og forfatter. Han var spejder som ung, og det bragte en ekstra vinkel på den jordomrejse, han vandt hos Dagbladet Politiken i 1928.

Den tidlige barndom

Palle blev født i hjemmet på Annasvej 20 i Hellerup som nummer syv i en børneflok på 9, og familien flyttede til Villa Klods Hans på Frederikkevej nogle få år senere. Han voksede således op som næsten-nabo til Gammel Hellerup Gymnasium, og havde da også de fleste af sine skoleår på denne skole. Rektor var Hans Hartvig-Møller, der var med til at starte spejderarbejdet i Danmark, og han holdt også så meget af teateret at han gjorde et endda meget stort nummer ud af den årlige skolekomedie[1].

Skolen gav drengene mange muligheder - også efter skoletid, hvor der var værksteder og hobbyrum til fri afbenyttelse. Det var muligt at træne og dygtiggøre sig i meget - også skolekomedierne. Palle fik sin første rolle (som bødlen i Aladdin) som 13-årig, og høstede stor ære for den. Han spillede i øvrigt op imod den senere operettehelt Hans Kurt i stykket.

Da Palle var 12-13 år gammel, gik hans far fallit og de måtte flytte ind i en lejlighed på Nyhavn. Han flyttede også skole, og da familiens økonomi ikke bedredes, gik han ud efter 7. klasse og gik i lære.

Spejderlivet

Skulle man gøre sig gældende på Gammel Hellerup Gymnasium, skulle man være en god skuespiller og en god spejder. Det var et stående mundheld på skolen, og med spejderiet passede det nok. Ud over rektor var der flere spejderledere i lærerstaben, bl.a. Tage Carstensen, Gunnar Jørgensen og Sven V. Knudsen. Der gik ca 180 drenge på skolen - og een pige. Det var Rektors datter, Kirsten Hartvig-Møller. Som de fleste af drengene på skolen var Palle også spejder, og sammen med sin bror havde han skibsreddersønnen Knud Lauritzen som fører. Denne kaldte de for En halv pot sød, og han var ifølge Palle Huld ret skrap som spejderleder[2].

Jordomrejsen

Bogen, Palle skrev om sin rejse - her den franske udgave.

I anledning af 100-året for den franske forfatter Jules Vernes fødsel, ville dagbladet Politiken undersøge, om det var blevet mærkbart nemmere og hurtigere at rejse jorden rundt siden Jorden rundt på 80 dage var udkommet knap 60 år forinden.

De indkaldte interesserede i rejsen gennem avisen. De indledende krav var at det skulle være en dreng mellem 15 og 17 år gammel med gode kundskaber i tysk og engelsk og helst være spejder. Han skulle i øvrigt medbringe seddel med tilladelse fra forældrene og møde på avisen samme eftermiddag.

Palle fik vist artiklen af en kollega, der mente at det nok var lige noget for Palle. Han bad øjeblikkeligt om fri og fik fat i sine forældre for at få en tilladelse. De troede ikke rigtigt på hans chancer, men gav tilladelsen så det ikke var dem, der stod i vejen for eventyret. På avisen blev mange sorteret fra allerede inden de skulle igennem et interwiev på engelsk. Palle kom hele vejen igennem ligesom flere andre, og blev slutteligt sendt hjem med besked om at de ville ringe kl. 19 om han havde fået turen. De ringede, men med den besked at der var to, der stod lige, og om han ville komme ind på avisen kl halv ni for en afgørelse. De blev sat i gang med en skriftlig prøve, og efter den stod de stadig lige. Så trak de lod, og Palle vandt rejsen. Hans modstander - Halfdan Børresen - tog nederlaget pænt. De var jo begge spejdere.

Der var kun en uge til afgang - rejsen skulle begynde 1. marts 1928, så der var travlt med at planlægge. Flyvemaskiner var forbudt område - det skulle være på lige fod med Phileas Fogg. Afgang var fra Kbh H 8:37 mod Esbjerg, og turen gik til Harwich, med tog fra London til Glasgow og passagerskib til Canada. Tog til Vancouver og damper til Tokyo. Derfra var det lidt usikkert - der var krig i Kina og et Rusland, der var utrygt at færdes i efter revolutionen.

Palle fik anbefalinger med til en del folk rundt i de byer, han skulle rejse igennem, ligesom pressen omtalte hans rejse verden over. Han sendte rejsebreve hjem til både Politiken og Stockholms tidende. Hvor han end færdedes var der folk, der havde hørt om ham. Måske lige på nær en 'Bobby' i Glasgow, hvor han blev nødt til at spørge om vej til banegården. - Hvor han skulle hen? - Joe, jorden rundt. - Ja, den er god med dig!

Sine spejderforbindelser fik Palle også glæde af. Mange steder stod der tykt med spejdere og tog imod ham, blandt andet i Tokyo, hvor han overnattede hjemme hos en af de japanske spejderchefer. Med til afskedsmiddagen i Tokyo var de japanske spejdere, der deltog på den 2. verdensjamboree på Ermelunden i 1924. På sin vej til Shimonoseki passerede Palle byen Hiroshima og fik hilst på de lokale spejdere.

I Korea mødte han også spejdere, mens han i Harbin i Manchuriet måtte gå stille med dørene, for der var mange russere i byen, både bolchevikker og antikommunister, og disses spejdere kunne ofte ikke tåle at se hinanden. Videre ad den transsibiriske jernbane til Moskva, gennem Polen og til Berlin. Toget var forsinket, så den videre forbindelse glippede. Den lokale General Motors-repræsentant løste problemet ved at køre Palle til Puttgarden i en Cadillac.

Efter 44 dage, 13 timer og 53 minutter ankom han (igen) til Rådhuspladsen i København, og efter 32.200 kilometer var de sidste 50 meter de værste på grund af menneskemylderet.

Man kunne tænke at det var lidt letsindigt at sende en 14-års knægt alene jorden rundt. Det gjorde man heller ikke. Ifølge litteraten Jens Kruuse, der selv havde gået på Gammel Hellerup Gymnasium, og som havde læst lektier sammen med Palle Huld, så fulgte Viggo Cavling (forfatter og journalist, ansat ved Politiken) med på rejsen[3].

Ekstraturen

Blandt andet på grund af den store omtale fik Palle Huld en chance for en lille ekstrarejse. Han besøgte Stockholm for at hilse på avisredaktionen dér, og besøge prinsesse Ingeborg (Christian 10.'s søster). Turen gik så til London, hvor han mødte direktøren for Canadian Pacific, med hvis tog og skibe han havde rejst over halvdelen af turen. Han var også inviteret til de engelske spejderes hovedkvarter i 25 Buckingham Palace Road, hvor han bl.a. mødte Alfred Pickford og sir Baden-Powell, af hvem han fik flere gaver, et klap på skulderen og en stor ros.

Palle fik fejret Sct. Georgsdagen både i London og Paris, hvortil turen gik for at han kunne besøge Jules Vernes grav i Amiens og lægge en krans ved monumentet for ham. Han mødte også forfatterens barnebarn.

Efter de to rejser samlede Palle sine dagbogsnotater til en bog, der blev udgivet og i øvrigt oversat til 11 sprog. Den franske tegner Hergé, der selv var spejder, har givetvis læst denne bog eller i det mindste fulgt med i de mange avisartikler, der verden over blev skrevet om denne jordomrejsende dreng. Hergé stod for at skulle skabe en tegneseriefigur til avisen Le vingtième siècle, og havde sin egen spejderfigur Totor i tankerne. Man kunne bare ikke bruge en spejder i en almindelig avis. Historien om Palle fik ham til at ændre klædedragten til plusfours som Palles, tilføje et uregerligt rødt hår (som Palles) og så var Tin-Tin skabt.

Voksenlivet

Palle Huld blev skuespiller, kendt og elsket fra både film og Det Kongelige Teater. Hans rejselyst forsvandt ikke - med kollegaen Elith Foss foretog han en rejse rundt om Middelhavet på en Nimbus-motorcykel i 1935, og senere en tur til Persien (Iran). Hans noget usædvanlige rejseliv skaffede ham adgang som medlem af Eventyrernes Klub.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Jorden rundt i 44 dage Hasselbalchs Forlag 1928, genudgivet 2012 på People's Press. Med forord af Jules Vernes barnebarn og i 2012-udgaven tillige af Troels Kløvedal. ISBN 987-87-710-8866-3
  • Så vidt jeg erindrer af Palle Huld, Fiskers Forlag 1992 ISBN 87-89077-79-2
  • Palle Huld på Dansk Wikipedia
  1. Så vidt jeg erindrer s. 14
  2. Så vidt jeg erindrer s. 15
  3. Jens Kruuse:De Uforberedteside 47