Peter Baden-Powell

Arthur Robert Peter Baden-Powell, 2nd baron of Gilwell (30. oktober 1913 - 9. december 1962) var en spejder fra England. Han var ældste søn af Robert Baden-Powell og Olave Baden-Powell, og overtog titlen som baron af Gilwell efter sin far efter dennes død i 1941.

I førerbladet Spejdersport i februarnummeret 1963 er der bragt en nekrolog af John Skinner Wilson i oversættelse:

Der var stor glæde blandt både pige- og drengespejdere, da Peter blev født den 30. oktober 1913. Det er ved at blive en tradition i familien B-P, at mand og kone har fælles fødselsdag : Carine Crause Boardman, som Peter giftede sig med i Sydafrika, var også født den 30. oktober. Peter gik i skole på Dane Court og senere på Charterhouse, hvor hans far også havde været elev. Han var med til at starte spejdertroppen her som patruljefører for Uglerne, ligesom hans egen søn. Michael senere på en anden skole også kom i Uglerne (en anden familietradition!).

Det er værd at notere, at Peter blev udpeget til at være æresulveunge, skønt han var altfor ung til at blive ulveunge. Han mindedes ikke nogensinde at have optrådt som sådan, undtagen ved en rally for prinsen af Wales i 1922 på Alexandra Palace, og titlen gik i glemmebogen. Som spejder kom han meget på Gilwell Park sammen med sin far og mor og Heather og Betty, og han elskede det sted, der senere indgik i hans titel, som han arvede efter faderens død, hvilket fremgår af de mange gange, han kom til gensyn der, efter at han selv havde gennemgået Wood-badgekursus.

Da han blev voksen, rejste han til Sydrhodesia og gjorde i tre år tjeneste i Det sydafrikanske ridende politi, som hans far havde lagt grunden til efter boerkrigen, og blev senere flyttet til administrationen af de indfødtes anliggender, hvor han arbejdede i otte år.

I 1945 vendte han hjem med sin familie: Carine, Robert, Michael og Wendy og indtog sin plads i overhuset, hvor han deltog i arbejdet i mange udvalg. I slutningen af 1954 var han med på en parlamentsdelegationsrejse til Thailand og Japan og vedligeholdt senere en nær forbindelse med sidstnævnte land. Han var aktiv på mange andre måder, specielt som landsgildemester for Sct. Georgsgilderne i England og som medlem af den internationale gildeledelse. Både som barn og voksen deltog han i mange jamboreer, første gang i Ermelunden i 1924, og han har aflagt officielle besøg i flere spejderlande.

Det er virkeligt et stort problem her i livet at være søn af en berømt mand. Og når den berømte mand er B-P selv, bliver det dobbelt svært. Det led Peter under på mange måder hele livet igennem, men det var der desværre kun altfor få, der forstod.

Peter var fuldtud klar over den forskel, der var imellem hans fader og ham, og han så denne kendsgerning i øjnene. I 1957, i hundredåret for sin fars fødsel, skrev Peter om ham: »Selv som en meget lille dreng var jeg ubevidst klar over, at han var en meget berømt mand, og efterhånden som årene gik, og jeg blev klogere, opdagede jeg lidt efter lidt, hvori hans storhed bestod, og fattede tilfulde betydningen af den vældige tjeneste, han havde gjort menneskeheden ved at skabe spejderbevægelsen, men jeg så også. at han var en ydmyg mand, selvom han havde så mange af de gode egenskaber, der ofte er karakteristiske for store mænd. Har vi ikke her nøglen til Peters egen karakter?

Han forstod hurtigt, at han ikke kunne måle sig med sin far, men det afskrækkede ham ikke fra at gøre en indsats for spejderbevægelsen, hvor det var ham muligt, og give den sit hjerte, og selv om indsatsen måske ikke var særlig fremragende, var den altid ærligt ment, både her i England og i Rhodesia og i de mange lande, han besøgte, først sammen med sin far og senere sammen med sin kone Carine.

Han var overordentlig venlig og imødekommende, både overfor ung og gammel, rig og fattig, høj og lav. Omfanget af hans private korrespondance, ofte ført i de tidlige morgentimer, beviser dette.

»En mand med mange venner vil finde sig ilde stedt, men der er den ven, som man hænger fastere ved end en broder«. (Salomons ordsprog 18, 24). Sådan var Peter. Hans mange venner både indenfor og udenfor spejderbevægelsen vil føle sorg over ikke mere at skulle se ham i denne verden og vil udtrykke deres hjertelige deltagelse overfor hans kone og familie.

John S. Wilson.

Peter Baden-Powell blev i 1951 optaget i Sct. Georgsgilderne i Danmark og har mange gange aflagt både private og officielle besøg her i landet.