Pigespejder

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

En Pigespejder er en pige, der er spejder. Begrebet giver mindre mening i Danmark i nutiden, hvor spejderkorpset de grønne pigespejdere er det eneste spejderkorps med kun piger. Alle andre danske spejderkorps og forbund har nu både drenge og piger. I udlandet står sagerne anderledes; nogle korps har kun eet køn, andre har begge køn i alle aldre, mens atter andre kun tillader piger i de ældste grene. I Danmark har vi fællesbetegnelsen spejder for begge køn, mens man på mange andre sprog har forskellige betegnelser for drenge og piger (eksempelvis engelsk, hvor betegnelserne er hhv. scout og guide).

Historisk set var spejderarbejdet oprindeligt kun tiltænkt drenge, men allerede i bevægelsens første år var nogle af landets piger allerede klar til at blive spejdere.

Man skal se begrebet i samtidens lys; I begyndelsen af 1900-tallet måtte drenge meget mere end pigerne - det nye ideal med de friske drenge havde stukket sit hoved frem, og der rørte sig mange tanker om en friere opdragelse, og et opgør med den sorte skole var stille og roligt på vej. Men pigerne i England forventedes stadig at hengive sig til huslige sysler som håndarbejde og madlavning. Som en pige skrev til korpset:

Hvis en ung pige ikke må løbe, ja ikke engang gå hurtigt, ikke må svømme, ikke cykle og ikke løfte armene op over hovedet, kan hun så blive spejder?[1]

Spejderbevægelsens grundlægger, Robert Baden-Powell havde oprindeligt nok regnet med at pigerne hverken ville eller kunne være med til hans spejderarbejde. Korpskontoret fik mange henvendelser fra piger, der bad om råd til hvad de kunne stille op, og ca. 6000 piger havde allerede meldt sig ind i drengenes korps. Da en pigepatrulje dukkede op på The Crystal Palace Scout Rally i 1909, indså B-P at han for alvor måtte prøve at tænke dem ind i nogle rammer, der mindede om spejderarbejdet. At lade piger og drenge være spejdere sammen var dengang utænkeligt. Alene det at de skulle være sammen i et korps kunne være et problem, og hvis pigerne skulle kunne få lov til at deltage for forældrene (og den offentlige holdning), skulle aktiviteterne drosles så meget ned at drengene ikke ville være med, og hele ideen med spejderarbejdet ville være gået fløjten.

Girl Guides

Der skulle så nytænkes et korps for pigerne. B-P valgte så navnet Girl Guides som modstykke til Boy Scouts, og lagde nogle lidt mere stilfærdige aktiviteter i denne nye bevægelse, skønt meget af grundtanken var bevaret: Klar dig selv, vær beredt, spejderløftet, fysisk træning, lejrliv, borgerpligt og meget mere.

B-P tog betegnelsen Guides fra et regiment i British Indian Army, theCorps of Guides, der var kendt for deres færdigheder i at spore og at overleve i naturen[2]. Han fik sin søster Agnes til at træde ind som spejderchef fra starten, og senere overtog hans hustru Olave Baden-Powell jobbet. Agnes omskrev Scouting for Boys til The Handbook for Girl Guides or How Girls Can Help to Build Up the Empire. Den udkom i 1912 og erstattede to små pjecer, B-P havde udgivet midlertidigt i 1910. I begrebet Girl Guiding ligger to betydninger - en betegnelse for pigernes spejderbevægelse og det at (vej)lede piger.

Pigerne fra Crystal Palace kom fra Pinkneys Green vest for London, og den første pigespejdertrop (Girl Guide Company) var faktisk 1st Pinkneys Green Guides med tilnavnet Miss Baden-Powell's Own. Spejdergruppen findes stadig den dag i dag i Maidenhead[3].

Danmark

Også i Danmark vandt spejderarbejdet popularitet hos pigerne. Den nok første (registrerede) pigespejder var Hans Hartvig-Møllers datter Kirsten, der var med i en af patruljerne i Hellerup Trop, udsprunget af Gammel Hellerup Gymnasium. Der har givetvis været mange danske piger, der i lighed med drengene lod sig inspirere af denne nye spejderbevægelse og dannede patruljer rundt om i landet. På et tidspunkt samlede man pigespejdertroppene i Pigespejder Division under Det Danske Spejderkorps, og i 1916 udskilledes Det Danske Pigespejderkorps endeligt fra drengekorpset. Dog ikke helt - i begyndelsen havde de to korps fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. Først i 1921 holdt DDP deres første korpsrådsmøde og stod nu endeligt helt på egne ben. Korpset regnede deres fødselsdag som 10. oktober 1910 idet den dag registreredes den første pigepatrulje som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop. Pudsigt nok stiftedes drengenes korps DDS først 2 måneder senere.

Samme år som pigerne skilte sig ud fra drengene - 1916 - brød også KFUM-Spejderne ud fra KFUM Division til deres eget korps med en mere kristen linje. I 1919 stiftedes KFUK-Spejderne og en del blå piger fra DDP skiftede over til det nye korps.

Sammenlægninger med drengene

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Manden med de to liv, William Hillcourt 1964 s 330
  2. https://en.wikipedia.org/wiki/Girl_Guides
  3. http://pgsg.org.uk/pgguides/