Prins Hamlets Gruppe
| Prins Hamlets Gruppe | ||
|---|---|---|
|
| ||
| Korps | Det Danske Spejderkorps | |
| Division | Øresund Division | |
| By | Helsingør | |
| Mødested | Damgården Løvdalsvej 8A, 3000 Helsingør | |
| Skovhytte | Med i Spejdercentret Gurredam | |
| Start | 1911 | |
| Klan | Ofelia Klan | |
| Hjemmeside | https://www.prinshamlet.dk/ | |
| Gruppen på Facebook | ||
| Tørklæde | ||
| Gruppe til 31-1-2026 | ||
|
| ||
Prins Hamlets Gruppe er en spejdergruppe i Øresund Division under Det Danske Spejderkorps. Gruppen kan føre sin historie tilbage til 22. januar 1911. Gruppen holdt til i spejderhytterne på Gl. Hellebækvej 58a, ejet af Helsingør Kolonne, men grundet forfald er gruppen genhuset på Damgården.
Tidligere hørte grupperne Prins Hamlet, Laertes, Henrik Gerner, Kronborg, Kong Erik og Holger Danske (KFUM) til i Hytterne, der tilhører Helsingør Kolonne.
Prins Hamlet Gruppe lukkede i 1968 på grund af ledermangel og en tom trop. Flokken overgik til Kronborg Gruppe, og hytten overgik til fælles mødehytte, senere divisionshytte. Det eneste, der overlevede var Prins Hamlet Klan. I 1970'erne lukkede Henrik Gerner Gruppe, men denne hytte blev senere overtaget af en nystartet Kong Valdemar Gruppe, der levede en kort årrække. I 1988 slog alle DDS-grupperne sig sammen (på nær Holger Danske Gruppe, der hørte til KFUM-Spejderne) og genoptog navnet Prins Hamlets Gruppe.
Navnet Ofelia Klan er taget ud fra skuespillet Hamlet, men navnet blev benyttet i en længere årrække af klanen i Fenris Gruppe, der som pigespejdere dannede modstykket til den gamle Prins Hamlets Klan. Fenris Gruppe blev opslugt af 1. Helsingør Gruppe i 1980'erne og klannavnet er gået tabt dér officielt, selv om de gamle klanmedlemmer stadig mødes meget regelmæssigt (2026).
| Navnets oprindelse |
|---|
| Prins Hamlets Gruppe har navn efter Shakespeares figur Hamlet. Gruppen er samlet af en del andre grupper, opkaldt efter Laertes, Kronborg, Erik af Pommern, Henrik Gerner og Valdemar Atterdag, der alle oprindeligt udsprang fra den samme gruppe. |
Gruppen fejrede deres 115-års jubilæum 31. januar 2026. I den forbindelse ændrede de tørklædefarver fra de grøn-gule til det gamle Kong Erik-tørklæde: Grønt med sort kant.
-
Oprindeligt gruppetørklæde
-
Tørklæde fra omkring 1950, det er ikke beskrevet hvornår de skiftede fra ensfarvet grøn
-
I 1960'erne havde ulveungerne eget tørklæde
| Hvis du vil vide mere om spejdergruppernes udvikling i Helsingør, se artiklen om Helsingør. |