QR-kode-løb

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Et QR-kode-løb er et koncept, der forener spejderarbejdet og smartfonen. I bund og grund går det ud på at spejderne, når de kommer til en post, kan scanne en QR-kode med deres mobiltelefon, og på den måde finde ud af hvad de så skal. Posterne kan nøjes med at være ophængte manilamærker/sækkemærker med en etiket påklæbet. På den etiket har man printet en QR-kode, der er en digitalt skabt kodefigur, der af mobiltelefonen kan tolkes som en adresse på internettet. Denne form for løb er velegnet i byer, hvor døde poster er for synlige til at de får lov at hænge i fred, og hører til i Urban Scouting.


Orienteringsløb med QR-koder

Det er nok den nemmeste måde at lave et QR-løb på. Vi forudsætter at vi befinder os i et by-miljø. Posterne, spejderne skal finde, leder videre til den næste post - lidt ligesom huske-O-løb. Her skal de blot ikke huske en rute, men finde den videre vej ved hjælp af mobiltelefonen.

Et andet eksempel

Ved start scanner spejderne QR-koden, der blot giver dem positionen på næste post. De skal så på sædvanlig O-løbsvis gå til den nye position og scanne den QR-kode, der hænger dér.

Et andet eksempel

  • Spejderne scanner QR-koden ved start og kommer ind på hjemmesiden for Statens Museum for Kunst. De skal så her finde adressen på museet og ruten dertil, for den næste post er ved museets indgang. Måske står der ved den scannede kode Andet træ mod nord eller 10 meter til venstre.. Så er der dér, den næste kodeseddel hænger.
  • Ved museet finder de kodesedlen, og dér scanner de sig til hjemmesiden for Nyboder Skole. Ved koden står der Cykelstativ.
  • Ved Nyboder Skoles cykelstativ finder de koden til Baressos hjemmeside. Der står Spørg på sedlen. Nu skal de finde den nærmeste Baresso-cafe og spørge efter den næste kode ved disken. Her bliver de ført videre til SpejderWikis side om Pigespejderhuset. Altså er næste kode at finde ved Lundsgade 6.
  • Og så fremdeles. Opgaverne kan laves så svære eller kryptiske man vil. Man kan også gøre det til det rene Da-Vinci-løb ved at kombinere det med princippet for opgaveløbet og skrive ledetrådene til næste post ind på en hjemmeside.

Opgaveløb med QR-koder

Posterne kan være tegnet ind på et kort eller som i QR-O-løbet givet i den foregående post. Postens opgave skal skrives på en hjemmeside, og kan være simple opgaver som at tælle ting eller finde svar på spørgsmål. Tilbagemelding kan ske ved SMS eller MMS til lederen - der kan kræves tekstsvar eller billeder. Her er der mindst lige så stort spillerum som på traditionelle opgaveløb. Man kan endda få dem til at bygge et raftetårn med to patruljemedlemmer oppe i toppen - de skal blot sende et billede....

Lidt om det tekniske

Skal man til at lege med hjemmesider, kræver det lidt computer- og HTML-kendskab, men mon ikke man kan finde en, der kan hjælpe i ens spejdernetværk. Man kan lokke med at løbet til enhver tid kan lånes - det er blot en håndfuld manilamærker og et oversigtskort.

  • QR-koderne laves med et program, en QR-code generator. De findes i simple versioner online - søg på QR-code maker eller QR-code generator. Man skal have hjemmesideadresserne klar til at copy-paste i generatoren. Så laver generatoren det ternede billede, som man downloader og printer ud. QR-koder kan kodes til andet end hjemmesider: SMS'er, MMS'er, telefonnummer, E-mail eller lokation. Sidstnævnte er jo også perfekt til disse løb.
  • Til O-løbet kræves blot lidt research på nettet, mens det kræver lidt hjemmesidearbejde at lave et løb på nettet. Desværre er mange gratis-sider på nettet strengt styret af mekanikken. På f. eks. 123-hjemmeside vil alle sider blive vist som menupunkter på en hovedside, så når den første kode er scannet, kan man bare bladre rundt til de andre opgaver på hjemmesiden. Man skal have lidt friere tøjler, så der ikke linkes siderne imellem. En wiki duer heller ikke, da man kan gå ind og se en oversigt over alle sider, og i øvrigt se alt i loggen.

Som gamemaster kan man have en oversigtsside, som andre ikke kender. Den kan lægges under spejdergruppens hjemmeside. Et eksempel:

    • www.blaaovrespejderne.dk/loeb/gamemasternissen42.html til den oversigt, man selv gerne vil have. Den adresse gætter spejderne aldrig. Her kan du linke til alle posterne for overblikkets skyld. Du kan også have QR-koderne til dem.
    • www.blaaovrespejderne.dk/loeb/loeb1/xxxxx.html hvor xxxx er en kodebetegnelse for posten. Det kan være tilfældige 5-6-cifrede tal eller andet ugætteligt. Hedder de bare post1, post2 osv, er spejderne kvikke nok til at forudsige næste posts internetadresse.

Se også