Welcome to the ScoutWiki Network

Rover

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

En rover er en spejder i enten KFUM-Spejderne eller Dansk Spejderkorps Sydslesvig (her er pigerne rangere), der er 17 år eller ældre. I denne aldersgruppe hedder man noget andet i andre korps:

  • En rover i De Gule Spejdere er en, der er fyldt 25 år, men som ikke har lederstatus.
  • DDS havde også rovere indtil sammenslutningen med DDP.

Historisk

Problematikken havde været der nogle år - hvad skulle spejderne gøre når de var for gamle (15 år) til at være spejdere? De var for unge til at være ledere. I 1918 udkom (provisional) Rules for Roverscouts[1] i England, og her gav man de ældre spejdere muligheden for en sameksistens med deres spejdergruppe, idet de forudsættes at videreuddanne sig i spejderemner og indgå som instruktør i troppen i enkelte discipliner. En af tankerne bag - bemærk årstallet - var også at der skulle kunne beholdes en faglighed i troppen mens størsteparten af tropsførerne var ved fronten i første verdenskrig, samt en opsamlingsmulighed for de, der har været spejdere engang, og som nu vender tilbage fra krigen. Ud over disse indledense tanker, indeholder bogen (hæftet) vejledning i rovrens rolle i spejdergruppen, hvorledes roverafdelingen er opbygget, forhold omkring søspejdere og om uniformen; roveren skulle ikke bære duelighedstegn, men en slags riddersnor, der med sin farve antyder, hvilket hovedområde, roveren har specialiseret sig i. Man anbefaler at der ved troppen er en 'roverhule' - et lokale hvor kun roverne kommer, og som kan anvendes daglig. Lone Rovers - rovere, der er alene i deres gruppe - skal tilknyttes nærmeste roverklan ved en anden spejdergruppe til der kan dannes en klan i egen gruppe.


DDS

DDS oprettede roverbegrebet i marts 1920. I Den lille Spejderbog fra 1940 kan man læse følgende om rovere:

Hvis Skovmandsspejderen ikke har lyst til eller er egnet til Førerarbejdet, men alligevel nødigt vil forlade Korpset, kan han blive staaende som Rover. Betingelsen for at blive Rover er, at man har bestaaet Skovmandsprøven, er godkendt til Optagelse i en Rovertrop og vil deltage regelmæssigt i Spejdernes Bloddonortjeneste og en anden Hjælpetjeneste efter eget valg.


I begyndelsen hed det roverafdelinger - senere kaldet roverklaner eller blot klaner. Gradvist udvikledes roverarbejdet og på et tidspunkt indførtes skovmandsbegrebet; Man skulle bestå rovernes svar på førsteklassesprøven, der bl.a. indeholdt en skovmandsvandring. Skovmændene organiserede sig i 'sjak'.

Man rykkede ikke automatisk op som rover - der skulle en ansøgning til, og da bloddonorkorpset blev etableret, var det et krav at nye rovere blev bloddonorer eller udførte lignende tjeneste:

KFUM-Spejderne

I modsætning til DDS, der var hurtig til at følge op på roverbegrebet da det blev indført i England, var KFUM-Spejderne lidt mere afventende. Først i 1925 blev 'problemet' for alvor rejst på korpsplan[2], og der skulle gå et års tid før der skete noget. I mellemtiden forsøgte enkelte divisioner at finde en løsning; 1. og 6. Københavns Division var først med at holde de ældre spejdere i strukturen. I 1925? nedsatte man på landsmødet et udvalg til at give et forslag til roverarbejdet, og det lagde grundstenen for det senere RS-arbejde. Planen kom frem i marts 1926, og efter vedtagelse i hovedbestyrelsen blev Ridderspejderne lanceret måneden efter.
  1. http://www.thedump.scoutscan.com/pr4rs1918.pdf
  2. 40 år i den grønne bluse s. 112