Sølvulven
Sølvulven var DDS' og senere DDP's fornemste æresbevisning [1].
Ifølge DDS’ Æresrulle mv. blev der i perioden fra 1912 til 1972 uddelt 58 sølvulve (inkl. én til udstilling i Gilwell Park). Ifølge DDP’s Æresrulle mv. blev der i perioden fra 1912 til 1950 uddelt 16 sølvulve.
Allerede fra de første optegnelser er Sølvulven omtalt som den fornemste hædersbevisning. Den blev uddelt en gang om året til den spejder, der ”i årets løb havde udmærket sig særligt i patrouilletjenesten”. Sølvulven blev uddelt af Spejderchefen efter Distriktschefernes indstilling[2].
Det skal bemærkes, at spejderbogen fra august 1910 blev skrevet på et tidspunkt, hvor DDDS ikke formelt var stiftet endnu, og at mange af beskrivelserne, herunder illustrationer, var direkte kopieret fra BP’s Scouting for Boys, hvorfor det ikke kan læses som et udtryk for den gældende tilstand, snarere som et håb om en fremtidig tilstand, og altså at emblemer og medaljer ikke var indført endnu. Eksempelvis eksisterede der hverken Spejderchef eller Distriktschefer…
At dømme efter Æresrullernes lister er Sølvulven dog ikke uddelt til almindelige spejdere. Den der kommer nærmest, er Frants Blom TF fra 1. Nykøbing Falster, der modtog den i foråret 1912. Han var imidlertid adjudant for BP under dennes besøg i 1911 og med til at danne Tropsførerforeningen samme år. Præcis hvorfor han fik Sølvulven, udestår indtil videre.
Senere beskrives det, at Sølvulven tildeles for ”særlig fortjenstfuld Spejdervirksomhed” [3].
Sølvulven er i hvert fald udkommet i to udgaver. Hvornår skiftet præcist sker er usikkert, men det vurderes, at skiftet er sket efter maj 1926, men før 1930 [4].
Sølvulven blev båret i et bånd om halsen. Første gang båndet omtales, beskrives det som lyseblåt[3]. I 1914 beskrives båndet som mørkegrønt silkebånd med gul stribe i midten [5]. I 1916 beskrives båndet så endeligt som mørkegrønt, hvidbræmmet silkebånd [6]. Denne farvekombination bibeholdes for drengespejderne (DDS) frem til 1973, idet det i 1926 anføres, at båndet er grønt med to hvide striber [7].
For så vidt angår DDP ændres båndfarven til hvidbræmmet, rødt bånd i 1921 [8], ligesom Sølvulven også betegnes som ”Sølvliljen”. Hvad dette præcist dækker over, er uvist. Det anføres, at den er det højeste udmærkelsestegn, der i almindelighed kun tildeles aktive førere, der har en ”lang, fortjenstfuld arbejdstid bag sig”.
I 1921 anføres det, at Sølvulven i DDS kun kan tildeles Ridderspejdere, der ved deres spejder-virksomhed har indlagt sig ganske særlig fortjeneste (f.eks. ved at udvise gentagne eller ganske særlige beviser på mod, udholdenhed eller selvopofrelse) [9]. Samtidig lyder det, at Sølvulven (og i øvrigt Fortjenstmedaljen og Fortjenstkorset) tildeles for: ”særlig fortjenstfuld spejdervirksomhed i Trop, Kolonne, Division eller Korps og kan kun tildeles aktive førere”.
Fra 1928 bestemmes det at Sølvulven gives for ”Udmærket Spejderarbejde”, uden at dette nærmere defineres, idet også Fortjenstmedalje og Fortjenstkors gives for udmærket spejderarbejde [10].
Medaljen udgår i forbindelse med sammenslutningen med DDP i 1973. Sidste DDS Sølvulv uddeles i 1972.
I 1949/1950 erstattes Sølvulven hos DDP af en ny medalje kaldet et Sct. Georgsmærke eller blot Sct. Georg.
Modtagere af Sølvulven
Det Danske Spejderkorps
Hvor anden kilde ikke er anført, stammer oplysningerne fra DDS' Æresrulle
1912 Oberst Liljefalk, Spejderchef
1912, 17/3 Frants Blom, 1. Nykøbing F. [11]
1912 Frk. I. Dalhoff Nielsen, 4. Frederiksberg (Pigespejder)
1912, 15/9 Løjtnant G. Svendsen, Frederiksberg division [12]
1913, 11/5 Torry Gredsted, 1. Viborg Trop [13] (anført i Æresrullen til 1919 og Midtjyske-Nørredivision)
1913, 15/7 Premierløjtnant C. Lembcke
1913, 15/7 Rektor Hans Hartvig-Møller
1916, 18/3 Kontorchef Fr. Steenberg
1916, 20/5 DC Hartvig Møller, Nørrejyske Division [14]
1918, maj Kontorchef I. Ulrich
1918, dec Fabrikant Black, Odense
1919, 9/9 Direktør Westenholz
1920, januar Sir Robert Baden-Powell of Gilwell
1920, januar Adjunkt Klavs Vedel
1920 Tage Carstensen, Jamboree
1921, forår Hendes kgl. Højhed Prinsesse Margrethe, Æreschef
1923, 2/12 Grosserer Christian Holm, Formand for Korpsraadet [15]
1923, 2/12 Professor Lindhard, Formand for Bestyrelsen [15]
1924 Ingeniør Ove Holm, Jamboree
1924 Forstkandidat Jens Hvass, Jamboree
1926, 16/5 Kaptajn K.V. Høyer (gl model)
1927, juli Major Ebbe Lieberath, Svensk Spejderchef
1930, marts Fr. Palm Greisen, 1. Kbhvns. Divisionschef (ny model)
1932, 9/10 P.A. Madvig, Kongeaa Divisionen
1935, 24/3 Fritz Lerche, Forretningsudvalget
1938 Borges Andersen, divisionschef
1938 Erik Dahl, distriktschef
1938 Kay Lundby, Forretningsudvalget
1941 Frk. Edith Platou, leder af Ulvearbejdet
1944 K. Krebs, divisionschef
1944 Svend Buhl, divisionschef
1946 Mogens Cold, distriktschef
1947 Fru Inger Holm, 1. Ordrup
1948 Thorkild Glad, DCC
1951 Erik Østergaard, korpsledelsen
1957 Michael Hansen, distriktschef
1957 N.V. Lundby, divisionschef
1957 Kay Lauritzen, korpsledelsen
1957 Henning Valeur Fausbøll, divisionschef Hertug Knud (post mortem) (skulle være uddelt til nytårsparaden 1958)
1958 Johan Magnussen, divisionschef
1958 Ruth Olsen, Akelaleder
1959 Ejvind Draiby, arkitekt
1961 Johan Kromann, korpsledelsen
1962 Erik Jessen, korpsledelsen
1963 Jørgen Einer Raaen Rasmussen, DC Odense division
1963 Svend Ranvig, TF og Førertræningen, red. af ”Spejdersport”
1966 Niels Svith
1968 Jørgen Kringelbach, DC Sydhav (medlem af korpsledelsen 1962-66)
1968 Mogens Jensen, medl af korpsledelsen, vicespejderchef
1968 Jørgen Skotte Hansen, medl. af korpsledelsen
1969 Hartvig Nielsen, Ny Hedebylejren (afleveret igen)
1970 Mogens Kring
1970 Jørgen Weirsøe, formand f. korpsets PR udvalg
1970 John Grevy, Spejderchef
1970 Henning Mysager, medlem af korpsledelsen, NTC
1970 Peter Viggo Mørck, medlem af korpsledelsen, vicespejderchef
1971 Gilwell Park, London til udstilling
1972 Niels Vilhelm-Andersen, 1. Klampenborg
Det Danske Pigespejderkorps
Hvor anden kilde ikke er anført, stammer oplysningerne fra DDP's Æresrulle
4/4 1920 Agnete Brockenhuus-Schack, Spejderchef [16]
7/8 1921 Johanne Marie Petersen, Spejderchef [17]
7/8 1921 Elisabeth Flagstad, Souschef [17]
24/10 1922 Lucie Marie Reventlow, formand for bestyrelsen [18]
18/8 1924 Lady Baden Powell [19]
1930 Ida Thorbek, Slagelse
1933 Inge Ehrenskjöld, København
1933 Naka Haugwitz [20]
1935 Hanna Lund
1935 Grethe Meisner
1940 Märta Stjernswärd, København
1942 Poul Guildal, København
1944 Merete Kloch, Hjørring
1948 Grete Lund, Fredericia
1948 Gerda Boeck, Roskilde
- ↑ Den primære hovedkilde til artiklen er Stenlændernes Spejdermuseums artikel om Medaljer, hædersbevisninger mv på www.spejderstaven.dk
- ↑ Patrouilleøvelser for Drenge, 1910
- ↑ 3,0 3,1 Spejderkorpsets Prøver og Duelighedstegn, 1912/13
- ↑ Stenlændernes Spejdermuseums artikel om medaljer mv www.spejderstaven.dk
- ↑ Foreløbigt Udrustnings- og Påklædningsreglement, Spejderliljen nr. 5, 1914
- ↑ Uniforms- og Udrustningsreglement for Spejderkorpset (Drengespejderne), 1/9-1916
- ↑ Uniforms- og Udrustnings-Reglement, 1926
- ↑ Haandbog for DDP, 1922
- ↑ Nordisk Spejdersport, juni 1921
- ↑ Haandbog for Førere, 1928 (Love for DDS vedtaget 22/4 1927)
- ↑ Nationaltidende 16/3 1912
- ↑ Spejdernyt, okt. 1913 og Avisen København 16/9 1912
- ↑ Nørrejyske Division 1912-1947 og Viborg Stifts-Tidende 13/5 1913
- ↑ Nørrejyske Division 1912-1947
- ↑ 15,0 15,1 Nordisk Spejdersport, dec 1923
- ↑ Pigespejderne, april 1920
- ↑ 17,0 17,1 Pigespejderne, aug. 1921
- ↑ Pigespejderne, nov. 1922
- ↑ Pigespejderne, sept. 1924
- ↑ Pigespejderne, febr. 1933