The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Sammenlægningen af WOSM og WAGGGS

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
WOSM-logoet
WAGGGS-logoet

WOSM og WAGGS sammenlægges! Efter snart 100 år med WOSM og WAGGGS som særskilte organisationer for hhv drengespejdere og pigespejdere, er man kommet så langt at der i de fleste lande er sket en sammenlægning af korpsene, eller at de har indlemmet det andet køn i rækkerne.

Ydermere har der til nu været krav om at kun een organisation fra hvert land kan være medlem af WOSM eller WAGGS. Det har givet mange lande, heriblandt Danmark, nødvendigheden af at oprette et fællesråd for hhv. pigepejderne og drengespejderne. Disse fællesråd er så medlem af WOSM/WAGGGS, og har så tråde ud til de nationale korps, der har hhv. piger og drenge. Andre lande har oplevet at een organisation har sat sig på kontakten internationalt, og holdt andre korps udenfor.

'Det har længe været et spil for galleriet' siger Dia da Mentira, der med sin portugisiske baggrund sidder centralt i WAGGGS. 'Vi er udmærket klar over at vi kommunikerer med pigekorpsene gennem et unødigt mellemled, og med den nye konstruktion har vi tre indgange i det nye WOGS. Den største er en fælles linje til alle korpsene med begge køn (som er de fleste), og så har vi to særskilte kontorer, der kommunikerer med de korps, der foretrækker at have enten kun piger eller drenge.'

WOGS, der står for World Organisation of Guides and Scouts, vil kun have eet administrativt apparat. Det bliver ikke en stor besparelse, for i stedet for to administrationer, der laver det samme, får vi nu en næsten dobbelt så stor organisation, der kan overkomme et meget større arbejdsområde. Der er jo mange spejderkorps, der har en fælles administration for at spare penge, ansatte, husleje m.m. Denne fordel får vi nu i WOGS, og til de kritikere, der vil påpege at det nok aldrig vil komme til at køre, kan vi afsløre at vi faktisk har kørt sådan siden nytår. Nu er tiden kommet til at rive de gamle facader ned, og lade verden se den nye, vi har bygget op inde bag ved. For nogle kommer det pludseligt, men kan man sin morse, har man længe kunnet høre det komme på vandrørene.


Sct. Georgsdag udskrives en konkurrence om udformningen af det nye logo.