Sløjfning

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
En bålplads omtrent en måned efter ukorrekt sløjfning. De enkelte tørv ses stadig tydeligt, da de ikke er blevet reintegreret i den omkringliggende plæne, og grunden vil følgeligt være ujævn i lang tid endnu.

I henhold til Baden-Powells princip om Leave No Trace skal ikke-permanente bålpladser, fedtfælder, overløbsrender omkring telte eller lignende altid sløjfes efter brug.

Generelt for enhver sløjfning gælder at de opgravede tørv skal lægges tilbage så pænt som muligt, således at der ikke efterlades huller eller nøgen jord. Det kan ofte være en fordel at lade f.eks. kul og aske blive liggende i et jævnt lag under tørvene, og/eller at hente jord andetsteds fra til at efterfylde hullet med inden tørvene lægges på plads, så tørvene efter endt sløfning ligger 1-2 centimeter over jordniveau. Hvis ikke tørvene hæves vil der med tiden komme en fordybning der hvor bålpladsen har været, da den forstyrrede jord vil synke lidt sammen over de følgende måneder. Sådanne fordybninger kan dels være uskønne på en ellers velholdt lejrplads, dels være upraktiske, da der således er mindre jævnt areal at rejse telt på i fremtiden, og endelig (i grelle tilfælde) være en risiko for ankel- og knæskader for den uheldige vandringsmand, der måtte træde i hullet en dag. På samme vis kan det være en god idé at hakke tørvene groft i stykker, når de er lagt ordentligt på plads, for ikke at efterlade firkantede "jordklumper" på lejrpladsen; sådanne hakkede tørv vil have lettere ved at gro over med græs og falde hurtigt tilbage til et naturligt udseende.

Hvis lejren afholdes i en regnfri periode kan det være en meget god idé at vande tørvene grundigt efter endt sløjfning (samt periodisk i den tid, tørvene ligger hen), for at give græsset de bedst mulige betingelser for at gro op igen. I modsat fald risikeres en plet med vissent græs til at markere hvor bålpladsen engang var.

Sløjfning af bålplads

Inden sløjfning af bålpladser skal evt. bålbander eller andet udstyr fjernes. Aske og tiloversbleven kul fra bålet kan med fordel fordeles jævnt i hullet, inden tørvene lægges henover, således at asken kan hjælpe med til at hæve tørvene over jordniveau. Større brændestykker og uafbrændt træ bør dog fjernes, da de vil være længe om at nedbrydes og kan medvirke til at skabe ujævnt terræn. Det er normalt tilstrækkeligt at hæve tørvene 1-2 cm. over jordniveau; hæves tørvene højere end dét kan jorden normalt ikke falde tilstrækkeligt sammen, hvorfor man efterlader en lille høj på stedet hvor bålpladsen var.

Hvis bålpladsen har været i brug i flere dage i tørt vejr, er jorden gerne udtørret på grund af varmepåvirkningen. Den kan sagtens trække en spand vand eller to inden sløjfningen, så den tørre jord ikke suger vand fra tørvene nedefra.

Sløjfning af fedtfælde

Fedtfælder er ofte ganske vandfyldte og kræver derfor særlig omtanke, når de skal sløjfes. Hvis ikke en fedtfælde sløjfes korrekt er der stor risiko for dels at jorden synker sammen og med tiden efterlader et hul af betragtelig dybde, dels at hullet graves op igen af ræve eller andre dyr, der lokkes til af duften af madrester.

I stedet for blot at hælde al jorden tilbage i hullet på én gang, kan man med fordel starte med at fylde en tredjedel til en fjerdedel af jorden i hullet ad gangen, og sørge for at stampe jorden grundigt mellem hver fyldning. Dette hjælper til at blande vand (og fedt (helst ikke madrester)) sammen med jorden, i stedet for at det lægger sig som en "pude" nederst i hullet. Efter sløjfning bør tørvene være hævet 3-6 cm. over jordniveau, afhængig af hvor meget væske, der er bundet i jorden - hvilket let kan testes efter sløjfning ved forsigtigt at træde ovenpå jordbunken. Desto mere blød og "svampet" jorden er, desto mere vil den falde sammen over tid.