Skjalm Hvide Division/Historien om Skjalm Hvide: Forskelle mellem versioner

”Paa den Tid plagede Venderne i højeste Grad Danmark med deres Sørøvertogt. Deres Overmod var nemlig længe blevet næret ved den Elendighed, Landet havde været hjemsøgt med, og Olaf havde snarere egget dem ved sin Ørkesløshed end drevet dem tilbage ved at tage sig noget for imod dem. Nu overfaldt de en højbaaren Mand ved Navn Auden, da han var ved at sætte over fra Sjælland til Falster, og da han foretrak Død for Fangenskab, slog de ham ihjel. Danskerne holder nemlig i Kraft af deres medfødte Tapperhed for, at den sørgeligste Skæbne, der kan ramme dem, er at falde i Fangenskab. Skjalm Hvide, som var Audens Broder, kærede da paa Tinge saa stærkt herover, at Menigmand paa hans Tilskyndelse besluttede, at alle i Fællesskab skulde hævne denne ene Mands Drab. Kongen havde nemlig ladet Folkets Myndighed tage i den Grad til, at det havde Ret til at age Bestemmelse om Krigstogt, og at det ikke var Fyrstens Bud, men Folkets Vilje, der afgjorde, om man skulde gribe til Vaaben.”

Blandt Skjalm Hvides sønner var Asser Rig, der igen var far til Absalon og Esbern Snare. Derudover blev Erik Ejegods søn, Knud Lavard, opfostret hos Skjalm Hvide.

[[Kategori:Skjalm Hvide Division]]