Bloddonorerne i Danmark: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m
wikifix m.m.
m (wikifix m.m.)
Linje 1: Linje 1:
'''Bloddonorerne i Danmark'' er en hovedorganisation af 64 bloddonorkorps, der består af frivillige bloddonorer. Disse er samlet i regioner, der har et samarbejde og forhandlingsgrundlag med sygehusvæsenets regioner. Korpsene får et mindre beløb af regionerne pr. tapning, og disse midler benyttes til rekrutteringskampagner og motivationsarrangementer for de eksisterende donorer.
'''Bloddonorerne i Danmark''' er en hovedorganisation af 64 bloddonorkorps, der består af frivillige bloddonorer. Disse er samlet i regioner, der har et samarbejde og forhandlingsgrundlag med sygehusvæsenets regioner. Korpsene får et mindre beløb af regionerne pr. tapning, og disse midler benyttes til rekrutteringskampagner og motivationsarrangementer for de eksisterende donorer.


== Historie ==
== Historie ==
I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i 1930 oplevede den unge spejderleder og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] <!-- (1897-1985) -->hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod.
I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] <!-- (1897-1985) -->hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod.


I 1932 grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse.
I [[1932]] grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse.


Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark. Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og [[Sct. Georgs Gilderne]]. Man indførte bl.a. medlemsskab af et bloddonorkorps som krav til nye [[rover]]e.
Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark. Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og [[Sct. Georgs Gilderne]]. Man indførte bl.a. medlemsskab af et bloddonorkorps som krav til nye [[rover]]e.
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu