23.026
redigeringer
Jørgen (diskussion | bidrag) (gemmer lige...) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (wiki+det sidste om krøniken) |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Han har ikke begået andre bøger, selvom de to bøger om Peter Svupstik nåede en ret stor popularitet. Der findes dog et lille hæfte fra Torkils hånd - et jubilæumsskrift fra [[1929]] om de 10 første år i Borgerdydgruppen, og den er et fint tidsbillede af spejderlivet i 1920'erne. Han har øjensynligt selv været spejder i gruppen ligesom hans lillebror Henning, der var 5 år yngre. | Han har ikke begået andre bøger, selvom de to bøger om Peter Svupstik nåede en ret stor popularitet. Der findes dog et lille hæfte fra Torkils hånd - et jubilæumsskrift fra [[1929]] om de 10 første år i Borgerdydgruppen, og den er et fint tidsbillede af spejderlivet i 1920'erne. Han har øjensynligt selv været spejder i gruppen ligesom hans lillebror Henning, der var 5 år yngre. | ||
== Borgerdydgruppen 1919-1929 == | |||
I skriftet skriver han om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med [[FDF]]-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til [[KFUM-spejderne]], selv om [[Det Danske Spejderkorps]] også var på strandhugst blandt skolens elever. | |||
Allerede i [[1916]]-[[1917|17]] arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret [[1918]] lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den [[12. april]]. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind. | |||
Det kommende efterår var troppen så stor at den blev delt i tre troppe. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre. I februar [[1922]] skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer han desvære ikke ind på. | |||
Beskrivelsen fra 1924-afsnittet om den | [[12. februar]] [[1923]] indstiftede korpset ''spejderdagen'', en slags årligt tilbagevendende fundraisingdag med lodsedler og forestillinger. | ||
Beskrivelsen fra [[1924]]-afsnittet om den [[2. verdensjamboree]] giver lidt ekstra til historien; At Danmark vandt tovtrækningskonkurrencen - og endda pokalen til ejendom, og at de store lejrbål, der blev afholdt i Dyrehaven, blev besøgt af 'tusinder' af københavnere, der var med sammen med drengene. | |||
Efter jamboreen slog en stigende afmatning igennem i troppen; hvor der 2 år før havde været 80-100 spejdere i troppen(e), var der ikke mange møde- og turaktive tilbage, og da man besluttede at udelukke spejdere, der udeblev 3 gange i træk uden gyldig grund, faldt medlemstallet til 20. | Efter jamboreen slog en stigende afmatning igennem i troppen; hvor der 2 år før havde været 80-100 spejdere i troppen(e), var der ikke mange møde- og turaktive tilbage, og da man besluttede at udelukke spejdere, der udeblev 3 gange i træk uden gyldig grund, faldt medlemstallet til 20. | ||
Hvor troppen havde hold møder hidtil er ikke beskrevet, men i 1926 rykker den ind i nogle kælderlokaler i Ribegade på Østerbro. Resten af hæftet er, som de fleste gruppekrøniker, meget intern og personbeskrivende. Af patruljer har troppen i april 1929: Jaguarerne, Ørnene, Troldungerne, Rævene og Kænguruerne. Som et lile kuriosum slutter bereningen med en forventing om jamboreen ved Liverpool ([[3. verdensjamboree]]), hvor man regner med 50.000 deltagere - heriblandt 16 fra Borgerdydtroppen. | |||