Torkil Søager: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
578 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
wiki+det sidste om krøniken
(gemmer lige...)
(wiki+det sidste om krøniken)
Linje 3: Linje 3:
Han har ikke begået andre bøger, selvom de to bøger om Peter Svupstik nåede en ret stor popularitet. Der findes dog et lille hæfte fra Torkils hånd - et jubilæumsskrift fra [[1929]] om de 10 første år i Borgerdydgruppen, og den er et fint tidsbillede af spejderlivet i 1920'erne. Han har øjensynligt selv været spejder i gruppen ligesom hans lillebror Henning, der var 5 år yngre.
Han har ikke begået andre bøger, selvom de to bøger om Peter Svupstik nåede en ret stor popularitet. Der findes dog et lille hæfte fra Torkils hånd - et jubilæumsskrift fra [[1929]] om de 10 første år i Borgerdydgruppen, og den er et fint tidsbillede af spejderlivet i 1920'erne. Han har øjensynligt selv været spejder i gruppen ligesom hans lillebror Henning, der var 5 år yngre.


I skriftet skriver han om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med [[FDF]]-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til KFUM-spejderne, selv om [[Det Danske Spejderkorps]] også var på strandhugst blandt skolens elever.


Allerede i 1916-1917 arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret 1918 lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den 12. april. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind.  
== Borgerdydgruppen 1919-1929 ==
I skriftet skriver han om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med [[FDF]]-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til [[KFUM-spejderne]], selv om [[Det Danske Spejderkorps]] også var på strandhugst blandt skolens elever.


Det kommende efterår var troppen så stor at den blev delt i tre troppe. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre. I februar 1922 skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer han desvære ikke ind .
Allerede i [[1916]]-[[1917|17]] arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret [[1918]] lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den [[12. april]]. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind.  


12. februar 1923 indstiftede korpset ''spejderdagen'', en slags årligt tilbagevendende fundraisingdag med lodsedler og forestillinger.  
Det kommende efterår var troppen så stor at den blev delt i tre troppe. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre. I februar [[1922]] skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer han desvære ikke ind på.


Beskrivelsen fra 1924-afsnittet om den anden verdensjamboree giver lidt ekstra til historien; At Danmark vandt tovtrækningskonkurrencen - og endda pokalen til ejendom, og at de store lejrbål, der blev afholdt i Dyrehaven, blev besøgt af 'tusinder' af københavnere, der var med sammen med drengene.
[[12. februar]] [[1923]] indstiftede korpset ''spejderdagen'', en slags årligt tilbagevendende fundraisingdag med lodsedler og forestillinger.
 
Beskrivelsen fra [[1924]]-afsnittet om den [[2. verdensjamboree]] giver lidt ekstra til historien; At Danmark vandt tovtrækningskonkurrencen - og endda pokalen til ejendom, og at de store lejrbål, der blev afholdt i Dyrehaven, blev besøgt af 'tusinder' af københavnere, der var med sammen med drengene.


Efter jamboreen slog en stigende afmatning igennem i troppen; hvor der 2 år før havde været 80-100 spejdere i troppen(e), var der ikke mange møde- og turaktive tilbage, og da man besluttede at udelukke spejdere, der udeblev 3 gange i træk uden gyldig grund, faldt medlemstallet til 20.
Efter jamboreen slog en stigende afmatning igennem i troppen; hvor der 2 år før havde været 80-100 spejdere i troppen(e), var der ikke mange møde- og turaktive tilbage, og da man besluttede at udelukke spejdere, der udeblev 3 gange i træk uden gyldig grund, faldt medlemstallet til 20.


 
Hvor troppen havde hold møder hidtil er ikke beskrevet, men i 1926 rykker den ind i nogle kælderlokaler i Ribegade på Østerbro. Resten af hæftet er, som de fleste gruppekrøniker, meget intern og personbeskrivende. Af patruljer har troppen i april 1929: Jaguarerne, Ørnene, Troldungerne, Rævene og Kænguruerne. Som et lile kuriosum slutter bereningen med en forventing om jamboreen ved Liverpool ([[3. verdensjamboree]]), hvor man regner med 50.000 deltagere - heriblandt 16 fra Borgerdydtroppen.
 




Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu