Besættelsen: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
2.014 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
om Scoutskolen Gränna
(interwiki)
(om Scoutskolen Gränna)
Linje 31: Linje 31:
I bogen ''Gilwellhytten gennem 25 år'' af [[Svend Ranvig]] og J.B. Skotte Hansen beskrives hvorledes [[Gilwellhytten]] på [[Storedam]] blev brugt til underbringning af illegale personer og jøder på vej til Sverige. Selve modstandsarbejdet nævnes ikke stort, men hytten nævnes også brugt til træning af modstandsgrupper - kravet var blot at både deltagerne og deres aktiviteter skulle kunne gå for spejdere og spejderaktiviteter overfor utrænede øjne. Selv skydetræning var muligt i omegnen - der var et par grusgrave, der dæmpede lyden tilpas.
I bogen ''Gilwellhytten gennem 25 år'' af [[Svend Ranvig]] og J.B. Skotte Hansen beskrives hvorledes [[Gilwellhytten]] på [[Storedam]] blev brugt til underbringning af illegale personer og jøder på vej til Sverige. Selve modstandsarbejdet nævnes ikke stort, men hytten nævnes også brugt til træning af modstandsgrupper - kravet var blot at både deltagerne og deres aktiviteter skulle kunne gå for spejdere og spejderaktiviteter overfor utrænede øjne. Selv skydetræning var muligt i omegnen - der var et par grusgrave, der dæmpede lyden tilpas.


=== Scoutskolen Gränna ===
Foruden størsteparten af de danske jøder var der en del andre danskere, der flygtede til Sverige. Mange af dem var modstandsfolk, der var blevet afsløret og på den måde undgik anholdelse. Andre var danske militærfolk, der undgik internering ved angrebene 29. august 1943. Disse soldater søgte til Sverige for dér at indgå i Den Danske Brigade. Der var en del børn og unge, der fulgtes med deres forældre til Sverige, ligesom enkelte teenagere allerede var engageret i illegale aktiviteter og måtte flygte til Sverige. Den danske flygtningeadministration oprettede (efter ide fra kaptajn Svend Læssøe Pedersen) en kostskole i Gränna for danske drenge, og hvor spejderaktiviteter var hovedindholdet. I alt 50 drenge i teenagealderen var på skolen i kortere eller længere tid. Der blev engageret spejderledere til at stå for uddannelsen af drengene, en lærer og en økonoma, der stod for forplejningen. Spejderlederne var Paul Meyer og Bent Gildsig, læreren var Anders Peter Hauerholt og økonomaen var en uriaspost, der led af skiftende besætning. Skolen åbnede officielt 4. april 1944 med 17 spejdere i alderen 14-17 år. Man flagede dansk, men gik i svenske scoutuniformer, da skolen på officiel vis var underlagt det lokale scoutkår og deltog som en selvfølge i aktiviteterne her..
På skolen trænedes orientering, signalering og mange andre spejderdiscipliner. En del af dem kunne bruges senere i livet under militærtjeneste, og det var de fleste af drengenes ønske at overgå til Den Danske Brigade når de nåede den krævede alder. Og det blev også resultatet: De æladste overgik til  såkaldte ''Försvarsscouter'' og fik skydetræning, samt fik udleveret en stålhjelm til spejderuniformen. Af de 50 elever, der gik på skolen i dens 1½ års levetid, var der kun 13, der ikke kom i brigaden. <ref> ''Fra spejder til soldat'' udgivet af den Danske Brigadeforening (DANFORCE) og trykt på Flyvevåbnets Specialskole 1994.</ref>
== Eftermælæer ==
I årene efter krigen er der opsat talløse mindesmærker over faldne frihedskæmpere, både opsamlende som de ovennævnte, men også steder, hvor de faldne har haft en tilknytning: Skoler, byer, ved kirker etc. etc. Dertil kommer markeringer flere steder hvor de er faldet, i form af mindesten eller plaketter opsat på mure, i porte eller i baggårde. Der har ikke været nogen central registrering af disse mindesmærker, hvorfor den eneste måde at registrere alle på, har været solidt benarbejde. Dette arbejde blev udført af Det Danske Spejderkorps (i lighed med [[Operation Helleristning]], hvor mange hundrede ældre spejdere har gennemgået deres lokalmiljø og optegnet og affotograferet mindesmærkerne. Dette arbejde fordoblede det antal mindesmærker, man i forvejen kendte til ved Frihedsmuseet<ref>''Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45'' side 11</ref>
I årene efter krigen er der opsat talløse mindesmærker over faldne frihedskæmpere, både opsamlende som de ovennævnte, men også steder, hvor de faldne har haft en tilknytning: Skoler, byer, ved kirker etc. etc. Dertil kommer markeringer flere steder hvor de er faldet, i form af mindesten eller plaketter opsat på mure, i porte eller i baggårde. Der har ikke været nogen central registrering af disse mindesmærker, hvorfor den eneste måde at registrere alle på, har været solidt benarbejde. Dette arbejde blev udført af Det Danske Spejderkorps (i lighed med [[Operation Helleristning]], hvor mange hundrede ældre spejdere har gennemgået deres lokalmiljø og optegnet og affotograferet mindesmærkerne. Dette arbejde fordoblede det antal mindesmærker, man i forvejen kendte til ved Frihedsmuseet<ref>''Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45'' side 11</ref>


Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu