23.030
redigeringer
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie (vis kildekode)
Versionen fra 23. maj 2017, 23:36
, for 6 år sidenSvend Johannsens fortælling om optakten
Jørgen (diskussion | bidrag) (kilder og ret af år) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Svend Johannsens fortælling om optakten) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Historien bag '''[[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]]''' er nok atypisk og alligevel ikke. Da korpset blev grundlagt - [[10. august]] [[1919]] - var første verdenskrig slut året før, og den endelige grænsedragning mellem [[Tyskland]] og [[Danmark]] ikke fastlagt endnu. Der kom først en folkeafstemning [[10. februar]] [[1920]], der skulle afklare hvor det var mest belejligt at trække den nye grænse. | Historien bag '''[[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]]''' er nok atypisk og alligevel ikke. Da korpset blev grundlagt - [[10. august]] [[1919]] - var første verdenskrig slut året før, og den endelige grænsedragning mellem [[Tyskland]] og [[Danmark]] ikke fastlagt endnu. Der kom først en folkeafstemning [[10. februar]] [[1920]], der skulle afklare hvor det var mest belejligt at trække den nye grænse. | ||
Selv om området havde været tysk siden 1864, var der stadig et dansk mindretal, der holdt forbindelsen til Danmark ved lige. Der blev sejlet feriebørn fra Flensborg til Danmark, og med dette skib ankom et par danske spejdere i grønne uniformer til Flensborg. Dette vakte nysgerrighed, og et par Flensborgdrenge tog med til Danmark for at lære dette spejderi nærmere at kende. | Selv om området havde været tysk siden 1864, var der stadig et dansk mindretal, der holdt forbindelsen til Danmark ved lige. Der blev sejlet feriebørn fra Flensborg til Danmark, og med dette skib ankom et par danske spejdere i grønne uniformer til Flensborg. Dette vakte nysgerrighed, og et par Flensborgdrenge tog med til Danmark for at lære dette spejderi nærmere at kende. I bogen ''Barn i Flensborg 1890-1920'' fortæller Svend Johannsen at hjuldamperen ''Ægir'' stod ind i Flensborg havn 7. maj 1919, og man diskuterede ivrigt hvad det var for unge uniformerede mænd med bare knæ, der stod oppe på broen. Man gættede på skotske krigsfanger, men fandt snart ud af hvad spejdere var for nogle størrelser. De var i øvrigt fra Fredericia under ledelse af en københavnsk tropsfører Ejner Jørgensen. I Pinsen var det Svend Johannsens tur til at komme på ophold i Danmark, og han oplevede en spejderlejr ved København, inviteret af førnævnte tropsfører Jørgensen. Det var i maj, og i juni besøgte han spejderne i Fredericia, i juli Trelde-Næs-lejren, og i august kunne Flensborg-spejderne officielt deltage i Wedellsborg-lejren med førere og det hele. I januar 1920 fik han ordnet en biltur til Kolding, så han kunne smugle en vognfuld spejderuniformer til Flensborg. De var sendt fra depotet Lønberg i København 'til betaling efter genforeningen', men det kom jo aldrig på tale med Flensborg. Senere i fortællingen fortæller han om de problemer, han havde med at få udleveret en pakke ''Danske Drenges Sangbog'' fra toldkontoret. | ||
I ''[[Spejderminder]]'' skriver Hans M. Futtrup videre om korpsets første år, at man hurtigt kom op på ca 300 spejdere i Flensborg. Disse drenge fandt hurtigt ud af at man kunne gøre nytte i mindretallets lokalsamfund som bl.a. ordonnanser, hjælp til de danske møder m.m. Ikke spejderarbejde som vi kender det i vore dage, men en hjælpsom og nyttig indsats hvor det var nødvendigt. Drengene i de blå og gule [[uniform]]er var et tydeligt tegn på danskheden i Nordtyskland og de blev hurtigt en selvfølgelig del af det danske arbejde. | I ''[[Spejderminder]]'' skriver Hans M. Futtrup videre om korpsets første år, at man hurtigt kom op på ca 300 spejdere i Flensborg. Disse drenge fandt hurtigt ud af at man kunne gøre nytte i mindretallets lokalsamfund som bl.a. ordonnanser, hjælp til de danske møder m.m. Ikke spejderarbejde som vi kender det i vore dage, men en hjælpsom og nyttig indsats hvor det var nødvendigt. Drengene i de blå og gule [[uniform]]er var et tydeligt tegn på danskheden i Nordtyskland og de blev hurtigt en selvfølgelig del af det danske arbejde. | ||