Jens Hvass: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
782 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
suppleret med lidt fra Den Store Danske (datoer), Spejdernes magasin 1960/8
(Billede)
(suppleret med lidt fra Den Store Danske (datoer), Spejdernes magasin 1960/8)
Linje 1: Linje 1:
[[fil:Jenshvassgilwell.jpg|right|250px|thumb|Jens Hvass, fotograferet på Storedam. Billede bragt ukrediteret i ''Gilwellhytten gennem 25 år'', DDS 1959.]]
[[fil:Jenshvassgilwell.jpg|right|250px|thumb|Jens Hvass, fotograferet på Storedam. Billede bragt ukrediteret i ''Gilwellhytten gennem 25 år'', DDS 1959.]]
'''Jens Hvass''' ([[1898]] - [[1996]]) var en af landets første spejdere og nåede i sit lange liv at sætte sit præg på både spejderbevægelsen og forstvæsenet.  
'''Jens Hvass''' ([[8. april]] [[1898]] - [[23, februar]] [[1996]]) var en af landets første spejdere og nåede i sit lange liv at sætte sit præg på både spejderbevægelsen og forstvæsenet.  
== Barndommen ==
== Barndommen ==
Han boede på Frederiksberg og gik i sin første skoletid på ''Det danske Selskabs Skole på Frederiksberg'', der var en skole med et frisindet og humanistisk grundlag. Jens oprettede ''Foreningen til Panikkens Fremme'' med det formål at skabe panik i timerne. Han var den fødte formand....
Han boede på Frederiksberg og gik i sin første skoletid på ''Det danske Selskabs Skole på Frederiksberg'', der var en skole med et frisindet og humanistisk grundlag. Jens oprettede ''Foreningen til Panikkens Fremme'' med det formål at skabe panik i timerne. Han var den fødte formand....


Senere skiftede han til ''Henrik Madsens Skole'', der mere var 'den sorte skole', og herfra blev han sproglig student.
Senere skiftede han til ''Henrik Madsens Skole'', der mere var 'den sorte skole', og herfra blev han sproglig student i 1916.


== Spejderlivet ==
== Spejderlivet ==
Jens Hvass blev spejder i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] i [[1910]], en tid hvor spejderne var et helt nyt fænomen i gadebilledet, og de fik ofte tilråb som f. eks: 'Lever, lunge, kattetunge, din beskidte spejderunge' af gadens unger. Det var spejderlivet ude i naturen og særligt i skoven, der fastlagde hans livsbane. På en spejderlejr i Odsherred så han en statsskovrider i uniform, og tænkte at 'gid det var mig'; måske en drøm forstærket af det imponerende i at skovrideren samme morgen havde skudt en råbuk.
Jens Hvass blev spejder i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] [[6. november]]<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)|]] 1960/8</ref> [[1910]], en tid hvor spejderne var et helt nyt fænomen i gadebilledet, og de fik ofte tilråb som f. eks: 'Lever, lunge, kattetunge, din beskidte spejderunge' af gadens unger. Det var spejderlivet ude i naturen og særligt i skoven, der fastlagde hans livsbane. På en spejderlejr i Odsherred så han en statsskovrider i uniform, og tænkte at 'gid det var mig'; måske en drøm forstærket af det imponerende i at skovrideren samme morgen havde skudt en råbuk.


Jens var med som patruljefører på den [[1. verdensjamboree|første verdensjamboree]] i London i [[1920]], hvor han var med til at vinde konkurrencen i tovtrækning. Han mødte også spejderbevægelsens stifter, [[Robert Baden-Powell]], og han blev senere venner med familien og har boet hos dem i æreslejligheden på slotte Hampton Court Palace.
I 1919 blev han tropsfører for [[Vedels Egne]], og Jens var med som tropsfører på den [[1. verdensjamboree|første verdensjamboree]] i London i [[1920]], hvor han var med til at vinde konkurrencen i tovtrækning. Han mødte også spejderbevægelsens stifter, [[Robert Baden-Powell]], og han blev senere venner med familien og har boet hos dem i æreslejligheden på slotte Hampton Court Palace.


I sin lange tid som spejderfører og igangsætter i korpset fik Jens Hvass sat sit præg på korpset. Han var med til at indføre [[landspatruljeturneringer]] i 1934, var kursusinstruktør på adskillige primitive spejderførerkurser og lejrchef på [[korpslejr]]e. Han opfandt begrebet [[jamborette]], og var den første skovrider, der indså at skoven ikke kun var et produktionsapparat for tømmer, men tillige et rekreativt område for publikum (og i særdeleshed en tumleplads for spejdere).  
Da DDS og [[Dansk Spejderforbund]] blev genforenet i [[1924]] kort før [[2. verdensjamboree|verdensjamboreen]] på Ermelunden, var Jens Hvass med i planlægningen til jamboreen, bl.a. sammen med [[Ove Holm]]. Disse 2 herrer blev samme år tildelt [[sølvulven]]. En tredie - [[Tage Carstensen]] var også med i teamet, og de tre blev på grund af deres indsats kaldt for ''de tre musketerer'' af bl.a. [[John S. Wilson]]. Andre var også med til at trække læsset på lejren, men de store streger blev tegnet af de tre.


Da DDS og [[Dansk Spejderforbund]] blev genforenet i [[1924]] kort før [[2. verdensjamboree|verdensjamboreen]] på Ermelunden, var Jens Hvass med i planlægningen til jamboreen, bl.a. sammen med [[Ove Holm]]. Disse 2 herrer blev samme år tildelt [[sølvulven]]. I [[1926]] var der international konference i Kandersteg, hvor forstassistent Jens Hvass deltog sammen med grosserer Chr. Holm og Landsretssagfører [[Tage Carstensen]].
I [[1926]] var der international konference i Kandersteg, hvor forstassistent Jens Hvass deltog sammen med grosserer Chr. Holm og Landsretssagfører [[Tage Carstensen]].


I [[1927]] ledede han det danske kontingent (800 spejdere) på [[Sveriges Scoutförbundet]]s lejr ved Saltsjöbaden.
I [[1927]] ledede han det danske kontingent (800 spejdere) på [[Sveriges Scoutförbundet]]s jubilæumslejr ved Saltsjöbaden nær Stockholm. Samme år var han med til at indføre Gilwelltræningennefter de samme principper som på [[Gilwell Park]].


Ideen til [[Koodohornsløbet]] i [[1932]] tillægges også Jens Hvass.
Ideen til [[Koodohornsløbet]] i [[1932]] tillægges også Jens Hvass.
I sin lange tid som spejderfører og igangsætter i korpset fik Jens Hvass sat sit præg på korpset. Han var med til at indføre [[landspatruljeturneringer]] i 1934, var kursusinstruktør på adskillige primitive spejderførerkurser og lejrchef på [[korpslejr]]e. Han opfandt begrebet [[jamborette]], og var den første skovrider, der indså at skoven ikke kun var et produktionsapparat for tømmer, men tillige et rekreativt område for publikum (og i særdeleshed en tumleplads for spejdere).


I [[1934]] var der interskandinavisk Gilwellkursus på [[Storedam]]. Kurset blev ledet af mr. [[John S. Wilson]], Jens Hvass, Rolf Lykken og [[Gunnar Ipsen]], og i [[1936]] begyndte et fornyet fokus på patruljesystemet og det primitive spejderliv gennem de primitive spejderførerkurser. Det første kursus blev ledet af Jens Hvass på Storedam. Året efter var han syg, så [[Thorkil Glad]] overtog kursusledelsen. Jens var tilbage på plads i [[1938]], hvor han også ledede et stort byløb i København, ''Det Store Spørgsmålstegn.''
I [[1934]] var der interskandinavisk Gilwellkursus på [[Storedam]]. Kurset blev ledet af mr. [[John S. Wilson]], Jens Hvass, Rolf Lykken og [[Gunnar Ipsen]], og i [[1936]] begyndte et fornyet fokus på patruljesystemet og det primitive spejderliv gennem de primitive spejderførerkurser. Det første kursus blev ledet af Jens Hvass på Storedam. Året efter var han syg, så [[Thorkil Glad]] overtog kursusledelsen. Jens var tilbage på plads i [[1938]], hvor han også ledede et stort byløb i København, ''Det Store Spørgsmålstegn.''


I [[1939]] kastede han sig ind i arbejdet med [[Spejdernes Hjælpekorps]] og ledede [[Spejdernes Ordonnanskorps]] efter oprettelsen i [[1940]]. Han måtte give mange lederposter fra sig da han senere det år blev skovrider i Rold Skov. Gunnar Ipsen overtog ordonnanskorpset, og de primitive spejderførerkurser overtog Thorkil Glad.
I [[1939]] kastede han sig ind i arbejdet med [[Spejdernes Hjælpekorps]] og ledede [[Spejdernes Ordonnanskorps]] efter oprettelsen i [[1940]]. Han måtte give mange lederposter fra sig da han senere det år blev skovrider i Rold Skov. Gunnar Ipsen overtog ordonnanskorpset, og de primitive spejderførerkurser overtog Thorkil Glad. Herefter var Jens Hvass helt ude af førertræningen.


I Rold Skov kastede han sig over spejderarbejdet på lidt lavere plan, idet han blev divisionschef for [[Nørrejyske Division]]. Som skovrider havde han rige mulighder for at gøre skoven mere brugbar for spejderne, og han oprettede [[jamborettepladsen i Rold]], vistnok uden tilladelse fra højere myndigheder.
I Rold Skov kastede han sig over spejderarbejdet på lidt lavere plan, idet han blev divisionschef for [[Nørrejyske Division]] [[1946]]-[[1968]]. Som skovrider havde han rige muligheder for at gøre skoven mere brugbar for spejderne, og han oprettede [[jamborettepladsen i Rold]], vistnok uden tilladelse fra højere myndigheder. Med sine gode forbindelser i skovvæsenet var Jens Hvass en god ambassadør for spejderne og var med til at åbne nogle døre for spejdernes brug af skovene.


I [[1951]] var Jens Hvass lejrchef på [[Grenålejren]].
I [[1951]] var Jens Hvass lejrchef på [[Grenålejren]].


I 1957 modtog Jens Hvass [[Bronceulven]] for sin rolle som Camp Chief i [[Gilwelltræning]]en<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s7</ref>.
I [[1957]] modtog Jens Hvass [[Bronceulven]] for sin rolle som Camp Chief i [[Gilwelltræning]]en<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s7</ref>.


Jens Hvass blev medlem af DDS' bestyrelse i 1922 og fortsatte her til 1970, hvor han overgik til at være æresmedlem.
Jens Hvass blev medlem af DDS' bestyrelse i [[1922]] og fortsatte her til [[1970]], hvor han overgik til at være æresmedlem.


Vist en af de sidste gerninger han gjorde for DDS var en tale ved åbningen af [[korpslejren ved Hvalpsund]] i [[1974]]
Vist en af de sidste gerninger han gjorde for DDS var en tale ved åbningen af [[korpslejren ved Hvalpsund]] i [[1974]]
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu