23.005
redigeringer
Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Gammel Hellerup Gymnasium: skolekomedierne
Jørgen (diskussion | bidrag) (om tilliden) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Gammel Hellerup Gymnasium: skolekomedierne) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I 1909 overtog han stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han rektor for skolen da denne overgik til at være statsgymnasium i 1919. Allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det. HHM havde en særlig evne til at forstå drengene, og idet han viste dem åben tillid, blev den honoreret med ærlighed fra elevernes side. Til gengæld blev han meget vred og ked af det, hvis det en sjælden gang skete at en elev forsøgte at misbruge hans tillid<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 128</ref>. HHM gav ikke kun eleverne frie tøjler; lærerne blev ikke påtvunget hans egen undervisningsform, så der var der frit spil til at skabe sin egen. Et andet eksempel på tilliden til eleverne var at hver klasse havde sit lille bibliotek, men når eleverne var igennem det, eller søgte noget andet, var rektors private bibliotek til rådighed med sine tusinder af bøger. Man skulle blot lægge en seddel i en kasse med, hvilken bog man havde taget.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 129</ref> | I 1909 overtog han stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han rektor for skolen da denne overgik til at være statsgymnasium i 1919. Allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det. HHM havde en særlig evne til at forstå drengene, og idet han viste dem åben tillid, blev den honoreret med ærlighed fra elevernes side. Til gengæld blev han meget vred og ked af det, hvis det en sjælden gang skete at en elev forsøgte at misbruge hans tillid<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 128</ref>. HHM gav ikke kun eleverne frie tøjler; lærerne blev ikke påtvunget hans egen undervisningsform, så der var der frit spil til at skabe sin egen. Et andet eksempel på tilliden til eleverne var at hver klasse havde sit lille bibliotek, men når eleverne var igennem det, eller søgte noget andet, var rektors private bibliotek til rådighed med sine tusinder af bøger. Man skulle blot lægge en seddel i en kasse med, hvilken bog man havde taget.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 129</ref> | ||
Senere i livet - i 1921 - var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende. Hans Hartvig-Møller var rektor for Gammel Hellerup Gymnasium til sin pension som 70-årig i 1943. Han boede i hele sin embedstid i tagetagen på skolen, og hans hjem var altid åbent for eleverne til en snak eller et par gode råd. Selv i skoletiden var eleverne velkomne til en trøst eller et plaster på et skrammet knæ, idet rektors hustru Karen ligesom sin mand lagde meget af sin tid og energi i skolen og særligt eleverne. HHM kaldte iøvrigt altid sin kone for ''Gamle'', idet hun var et år ældre end han. Selv gik han senere, blandt eleverne, under navnet ''Den Runde'', idet han fik tillagt sig en noget æbleformet krop. | Senere i livet - i 1921 - var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende. Hans Hartvig-Møller var rektor for Gammel Hellerup Gymnasium til sin pension som 70-årig i 1943. Han boede i hele sin embedstid i tagetagen på skolen, og hans hjem var altid åbent for eleverne til en snak eller et par gode råd. Selv i skoletiden var eleverne velkomne til en trøst eller et plaster på et skrammet knæ, idet rektors hustru Karen ligesom sin mand lagde meget af sin tid og energi i skolen og særligt eleverne. Fødselsdage markerede hun med en blomst på elevens pult<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 129</ref> HHM kaldte iøvrigt altid sin kone for ''Gamle'', idet hun var et år ældre end han. Selv gik han senere, blandt eleverne, under navnet ''Den Runde'', idet han fik tillagt sig en noget æbleformet krop. | ||
HHM's pædagogik var på mange punkter bemærkelsesværdig. I flere kilder nævnes et eksempel på konsekvens, når forsinkede elever smed deres cykler ved stakitter og hække i stedet for at bruge tid på at sætte dem i cykelstativer. Her kunne man så se rektor - selv i en høj alder - med et fornøjet smil på læben gå rundt og lukke luften ud af dækkene, for på den måde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 126</ref><ref>''Bogen om Hans Hartvig Møller'' Gamle Drenges Forlag s. 13</ref>.. | HHM's pædagogik var på mange punkter bemærkelsesværdig. I flere kilder nævnes et eksempel på konsekvens, når forsinkede elever smed deres cykler ved stakitter og hække i stedet for at bruge tid på at sætte dem i cykelstativer. Her kunne man så se rektor - selv i en høj alder - med et fornøjet smil på læben gå rundt og lukke luften ud af dækkene, for på den måde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 126</ref><ref>''Bogen om Hans Hartvig Møller'' Gamle Drenges Forlag s. 13</ref>. | ||
En af HHM's kæpheste var skolekomedierne. Han fik lavet en særlig scene, der kunne sættes op i enden af gymnastiksalen, så de mange skuespil kunne spilles. Man sagde at man ikke kunne gøre sig gældende på Gammel Hellerup Gymnasium, hvis man hverken var spejder eller skuespiller. Skolen har da også fostret en del af de senere kendte skuespillere - [[Palle Huld]], Hans Kurt, Mogens Brandt med flere. | |||
Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], betydningen af forkortelsen er vist aldrig blevet offentlig kendt. | Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], betydningen af forkortelsen er vist aldrig blevet offentlig kendt. | ||