23.036
redigeringer
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1910: typo) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1910: punkter m.m.) |
||
Linje 21: | Linje 21: | ||
[[file:dds-bestyrelse.jpg|thumb|right|Korpsets første bestyrelse]] | [[file:dds-bestyrelse.jpg|thumb|right|Korpsets første bestyrelse]] | ||
[[file:Detdanskespejderkorps1942.png|thumb|right|120px|Korpsets logo 1910-1972]] | [[file:Detdanskespejderkorps1942.png|thumb|right|120px|Korpsets logo 1910-1972]] | ||
Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bringer en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blander dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - er meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roser i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsabler de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortæller 17. april 1910<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef/query/boyscouts</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterer imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England har værnepligt. | * Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bringer en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blander dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - er meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roser i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsabler de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortæller 17. april 1910<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef/query/boyscouts</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterer imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England har værnepligt. | ||
B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb/query/spejder</ref>. Aviserne benævner de engelske spejdere som 'scouts', 'spejdere', 'stifindere' og 'drengeskytter'. | * B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb/query/spejder</ref>. Aviserne benævner de engelske spejdere som 'scouts', 'spejdere', 'stifindere' og 'drengeskytter'. | ||
'''DDS stiftes'''<br /> | '''DDS stiftes'''<br /> | ||
I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man bliver spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]] skriver Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af: | * I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man bliver spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]] skriver Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af: | ||
* Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand) | ** Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand) | ||
* Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær) | ** Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær) | ||
* Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] (korpschef) | ** Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] (korpschef) | ||
* Konsul P. Nørgaard (kasserer) | ** Konsul P. Nørgaard (kasserer) | ||
* Læge E. Bøcher. | ** Læge E. Bøcher. | ||
* [[18. december]]. præsenteres 1. og 2. Hellerup Trop ved Frederiksdal for H.K.Højhed Kronprinsen og Prinserne Frederik og Knud<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. | * [[18. december]]. præsenteres 1. og 2. Hellerup Trop ved Frederiksdal for H.K.Højhed Kronprinsen og Prinserne Frederik og Knud<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. | ||
Oprettelsen af DDS gik ikke pressens næse forbi. [[Presse omkring oprettelsen af DDS 1910|Her er eksempler på artikler | *Oprettelsen af DDS gik ikke pressens næse forbi. Lembckes bog ''Patrouilleøvelser for Drenge'' var blevet anmeldt i så godt som alle aviser et par måneder før, så her var en velkommen opfølgning. [[Presse omkring oprettelsen af DDS 1910|Her er eksempler på artikler om korpsets oprettelse]]. | ||
== [[1911]] == | == [[1911]] == |