23.005
redigeringer
Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
mellemgem
Jørgen (diskussion | bidrag) (→De sidste år i korpset: wiki) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mellemgem) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Cay Lembcke''' ([[15. december]] [[1885]] – [[31. januar]] [[1965]]), var ritmester (kaptajn i kavalleriet) og medstifter af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og senere den danske nationalsocialistiske (nazistiske) bevægelse. | '''Cay Lembcke''' ([[15. december]] [[1885]] – [[31. januar]] [[1965]]), var ritmester (kaptajn i kavalleriet) og medstifter af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og senere den danske nationalsocialistiske (nazistiske) bevægelse. | ||
Han var søn af generalløjtnant Immanuel Lembcke og bror til kommandørkaptajn Preben Lembcke. Hans farfar var forfatteren Edvard Lembcke. | Han var søn af generalløjtnant Immanuel Lembcke og bror til kommandørkaptajn Preben Lembcke. Hans farfar var forfatteren Edvard Lembcke, der nok nu mest huskes for at have skrevet sangen ''Vort Modersmaal er dejligt''.. | ||
== Det Danske Spejderkorps stifter og første leder == | == Det Danske Spejderkorps stifter og første leder == | ||
Lembcke var medstifter af Det Danske Spejderkorps i [[1910]] sammen med bl.a. rektor [[Hans Hartvig-Møller]] og dr. phil. [[Oscar Hansen]]. | Lembcke blev tidligt optaget af Baden-Powells ideer, men med den indstilling at spejderlivet ville forberede drengene til et liv i militæret<ref>Ole Ravn:De danske førere s. 30</ref>. Han var medstifter af Det Danske Spejderkorps i december [[1910]] sammen med bl.a. rektor [[Hans Hartvig-Møller]] og dr. phil. [[Oscar Hansen]]. I løbet af 1910 blev spejderbevægelsen blev mere og mere populær. Hartvig-Møller ledede 1. Hellerup Trop og Lembcke blev så bedt om at lede 2. Hellerup Trop. | ||
== ''Patrouilleøvelser for Drenge'' == | |||
Han oversætter ved eget initiativ ''[[Scouting for Boys]]'' til dansk i løbet af 1910 og får den udgivet på Gyldendals forlag - ikke uden problemer. Det er først efter en henvendelse fra Oscar Hansen til forlaget at de vil udgive bogen<ref>http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>. Selve oversættelsen giver stof til eftertanke - det er ikke blot en oversættelse, men en kraftig bearbejdning. ''Scouting for boys'' er et værk på 310 sider med i snit omkring 380 ord pr. side, mens oversættelsen - ''Patrouilleøvelser for Drenge'' - er på 162 sider med ca 274 ord pr. side. Der er selvfølgeligt faldet en del stof ud, der kun var relevant for England og det britiske imperium, men mange historiske eksempler på ridderlighed kunne sagtens være erstattet af danske paralleller. Mest bemærkelsesværdigt er at Gud er totalt fraværende i oversættelsen - bl.a. er [[spejderløftet]] i [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s udgave et løfte om troskab mod Gud, konge og fædreland, mod [[Spejderloven]] og om at hjælpe andre. I Lembckes spejderløfte loves lydighed overfor de foresatte i spejderkorpset, og overfor spejderloven, men ikke overfor Gud. Bogen modtages med blandet kritik; I ''Politiken'' kritiserer forfatteren Johannes v. Jensen bogen for at fremme forsvarssagen og nationalismen, mens den konservative avis ''Nationaltidende'' hilser bogen inderligt velkommen. | |||
Som titlen antyder, lægges hovedvægten på ''manøvrer'' for drengene, og mens B-P nævner et beredskab for at forsvare det britiske imperium, beholder Lembcke invasionsfrygten, sikkert med Tyskland i tankerne. Det kan fornemmes at han er hærofficer, og hans militaristiske tilgang tolereres - han har nemlig drengetække, og viser sig som en god instruktør og tilrettelægger af opvisninger, turneringer og lejre. | Som titlen antyder, lægges hovedvægten på ''manøvrer'' for drengene, og mens B-P nævner et beredskab for at forsvare det britiske imperium, beholder Lembcke invasionsfrygten, sikkert med Tyskland i tankerne. Det kan fornemmes at han er hærofficer, og hans militaristiske tilgang tolereres - han har nemlig drengetække, og viser sig som en god instruktør og tilrettelægger af opvisninger, turneringer og lejre. | ||
| Linje 16: | Linje 17: | ||
Det er givetvis Lembcke, der tager kontakt til Hartvig-Møller om at ophøje spejderbevægelsen til et korps og gøre den landsdækkende - ifølge [[Ove Holm]] i 1943<ref>* ''Spejderminder - spejderbevægelsens udvikling i Danmark i tekst og billeder'', redigeret af M. Friis Møller. Dansk Kulturforlag [[1952]]. Bogen omfatter alle korps og Sct. Georgs Gilderne.</ref>. | Det er givetvis Lembcke, der tager kontakt til Hartvig-Møller om at ophøje spejderbevægelsen til et korps og gøre den landsdækkende - ifølge [[Ove Holm]] i 1943<ref>* ''Spejderminder - spejderbevægelsens udvikling i Danmark i tekst og billeder'', redigeret af M. Friis Møller. Dansk Kulturforlag [[1952]]. Bogen omfatter alle korps og Sct. Georgs Gilderne.</ref>. | ||
Lembcke udnævnes til korpschef ved stiftelsen af korpset i 1910. | Lembcke udnævnes til korpschef ved stiftelsen af korpset i 1910. Dette forbliver han til 1912, hvor hans militære karriere tager ham lidt væk fra spejderarbejdet. Han får titel af korpsinstruktør til [[1914]], hvor gnidningerne mellem de militært uddannede og de pædagogisk indstillede ledere brød ud i lys lue på grund af en udefrakommende begivenhed ([[Tyskerstriden]]). Her forlader både Lembcke og Liljefalk korpsledelsen i vrede. | ||
Ved korpsrådsmødet [[1915]] foreslår Cay Lembcke at bestyrelsen afskaffes så korpsrådet er øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastes<ref> http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>. | |||
Han arrangerede i [[1911]] i forbindelse med [[Robert Baden-Powell|Baden-Powells]] besøg det første store [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)#1911|spejdertræf på Eremitagesletten]] ved Klampenborg. | Wegener gik af som spejderchef i april 1916, og man beder om godt vejr hos lembcke, der så bliver [[spejderchef]] [[1916]] - [[1923|23]], hvor han (på opfordring) udtræder helt af korpset. | ||
Lembcke var en fantastisk arrangør. Han arrangerede i [[1911]] i forbindelse med [[Robert Baden-Powell|Baden-Powells]] besøg det første store [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)#1911|spejdertræf på Eremitagesletten]] ved Klampenborg. Senere havde han stor succes med patruljeførertræningen på [[Stokkebjerglejren]] 1911, [[Kalølejren]] i 1913, og efter sin genindsættelse som spejderchef fik han styrket sin position med [[Hindsgavllejren]] i 1919. | |||
Dog fandt mange spejderledere hans arbejdsform lidt for diktatorisk, og KFUM-Spejderne pakkede deres gode rygsæk og dannede eget korps allerede i foråret 1916 i protest. Alle spejdereledere arbejdede frivilligt, men Lembcke havde fikset sig et årligt honorar på 6000 kr. Det svarer i dag til lidt over 250.000 kr <ref>https://www.thuejk.dk/inflation.html</ref>. Denne aflønning gjorde det muligt for Lembcke med sin beskedne løn fra militæret at gifte sig. Hans kone, Tove Risum, lagde et stort arbejde i etableringen af pigespejderarbejdet i Danmark. | |||
I efteråret 1919 er Lembcke tre måneder i USA, hvor han bl.a. studerede den amerikanske spejderbevægelse. Deres tilsyneladende nemme samarbejde indenfor spejderbevægelsen mellem de forskelllige samfundsklasser inspirerede Lembcke til at skrive en bog efter hjemkomsten; ''Der er ikke noget ved at være dansk'' (1920), hvor han kritiserer den religiøse del af spejderbevægelsen. Den blev rigtig skidt modtaget af den danske spejderbevægelse. | |||
Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | |||
{{-}} | {{-}} | ||
| Linje 27: | Linje 36: | ||
[[Fil:Spejderneshåndbogbagsidelembcke1924.jpg|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Spejdernes Haandbog]] 1924]] | [[Fil:Spejderneshåndbogbagsidelembcke1924.jpg|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Spejdernes Haandbog]] 1924]] | ||
[[Fil:Lembcke ad 1927.png|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]] 1927]] | [[Fil:Lembcke ad 1927.png|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]] 1927]] | ||
I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI - LEG og VIRKE]]) i 1922-23, men blev pure afvist, selv om det var godt nok at man holdt et par [[DUI-LEG og VIRKEs historie#1922|kurser i spejderarbejde]] for deres voksne. Korpset blev i den såkaldte [[spejderstriden|spejderstrid]] splittet i to, | I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI - LEG og VIRKE]]) i 1922-23, men blev pure afvist, selv om det var godt nok at man holdt et par [[DUI-LEG og VIRKEs historie#1922|kurser i spejderarbejde]] for deres voksne. Korpset blev i den såkaldte [[spejderstriden|spejderstrid]] splittet i to (DDS og [[Dansk Spejderforbund]]). | ||
Den store situationsfornemmelse havde Lembcke ikke. Han skrev en del til aviserne, heriblandt en kronik i BT 30. juni 1922, hor han fortalte sin version af årsagen til bruddet i spejderbevægelsen. Her skød han igen på det religiøse islæt i spejderbevægelsen, og - ærligt nok - slog på at spejderbevægelsen skulle være en ungdomsbevægelse for alle<ref>Ole Ravn:De danske førere s. 34</ref>. KFUM-Spejderne og Dansk Spejderforbund slog sig kortvarigt sammen i [[fællesrådet for danske spejderforbund]], og viste dermed at Lembcke kun kontrollerede en lille del af spejderbevægelsen. | |||
DDS og Dansk Spejderforbund fandt det svært at fungere hver for sig, og i [[1923]] 'trådte Cay Lembcke tilbage' som spejderchef (efter en indtrængende bøn fra Ove Holm) og korpset blev samlet igen. Han blev faktisk nærmest 'smidt ud', da man mente at nogle af hans holdninger var uforenelige med spejderbevægelsen. Han ville have politik ind i spejderarbejdet, og det var der ikke enighed om. Man tog ikke stilling til, hvilken slags politik, blot tanken var nok<ref>Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973 af Svend Ranvig. ISBN87-88646-33-5</ref>. | |||
== Efter 1923 == | == Efter 1923 == | ||
| Linje 33: | Linje 46: | ||
Skuespilleren Mogens Brandt skrev i sine barndomserindringer at han i midten af 1920'erne tilbragte et par sommerophold i telt på ''Camp Lembcke'', et lejrområde ved Hulerød Strand (mellem Hornbæk og Gilleleje), hvor Cay Lembcke havde en plads til campister<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 139</ref>. | Skuespilleren Mogens Brandt skrev i sine barndomserindringer at han i midten af 1920'erne tilbragte et par sommerophold i telt på ''Camp Lembcke'', et lejrområde ved Hulerød Strand (mellem Hornbæk og Gilleleje), hvor Cay Lembcke havde en plads til campister<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 139</ref>. | ||
Den nye hærlov fik Lembcke til at søge ind i reserven. Det blev godtaget, og med sine ventepenge og pension mente han at der ikke var grund til at beholde sin loyalitet overfor sine tidligere arbejdsgivere. Nogle uforskammede kommentarer i dagspressen fra Lembcke fik krigsministeriet til at fyre ham, hvilket fik ham til at indkalde til et offentligt møde i studenterforeningen, hvor han kritiserede alt og alle i det danske samfund. Hermed var grunden lagt til en spirende politisk karriere for Lembcke. | |||
== Bibliografi == | == Bibliografi == | ||
| Linje 45: | Linje 60: | ||
* ''Ved Lejrbaalet : Fortællinger til at fortælle ved Lejrbaalet'' af B-P. Oversættelse 1919, Ill. af Ingeborg Hyldahl. | * ''Ved Lejrbaalet : Fortællinger til at fortælle ved Lejrbaalet'' af B-P. Oversættelse 1919, Ill. af Ingeborg Hyldahl. | ||
* ''[[Ulvebogen]]'' af B-P. Oversættelse 1919 | * ''[[Ulvebogen]]'' af B-P. Oversættelse 1919 | ||
* ''Der er ikke noget ved at være dansk'' (1920) | |||
* ''Spejderidræt : Haandbog for Førere'' 1921 | * ''Spejderidræt : Haandbog for Førere'' 1921 | ||
* ''Lejrsport'' | * ''Lejrsport'' | ||
| Linje 75: | Linje 91: | ||
* Illustreret dansk konversationsleksikon, Berlingske forlag 1936. | * Illustreret dansk konversationsleksikon, Berlingske forlag 1936. | ||
* ''Fører uden folk'' om Fritz Clausen. Skrevet af Ole Ravn. | * ''Fører uden folk'' om Fritz Clausen. Skrevet af Ole Ravn. | ||
* ''Ole Ravn: De danske førere - fascistiske og nationalsocialistiske partier og førere i Danmark 1922-1945'' ISBN 978 87 408 3133 7 | |||
{{reflist}} | {{reflist}} | ||