22.999
redigeringer
Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
godnat
Jørgen (diskussion | bidrag) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (godnat) |
||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
Den store situationsfornemmelse havde Lembcke ikke. Han skrev en del til aviserne, heriblandt en kronik i BT 30. juni 1922, hor han fortalte sin version af årsagen til bruddet i spejderbevægelsen. Her skød han igen på det religiøse islæt i spejderbevægelsen, og - ærligt nok - slog på at spejderbevægelsen skulle være en ungdomsbevægelse for alle<ref>Ole Ravn:De danske førere s. 34</ref>. KFUM-Spejderne og Dansk Spejderforbund slog sig kortvarigt sammen i [[fællesrådet for danske spejderforbund]], og viste dermed at Lembcke kun kontrollerede en lille del af spejderbevægelsen. | Den store situationsfornemmelse havde Lembcke ikke. Han skrev en del til aviserne, heriblandt en kronik i BT 30. juni 1922, hor han fortalte sin version af årsagen til bruddet i spejderbevægelsen. Her skød han igen på det religiøse islæt i spejderbevægelsen, og - ærligt nok - slog på at spejderbevægelsen skulle være en ungdomsbevægelse for alle<ref>Ole Ravn:De danske førere s. 34</ref>. KFUM-Spejderne og Dansk Spejderforbund slog sig kortvarigt sammen i [[fællesrådet for danske spejderforbund]], og viste dermed at Lembcke kun kontrollerede en lille del af spejderbevægelsen. | ||
DDS og Dansk Spejderforbund fandt det svært at fungere hver for sig, og i [[1923]] 'trådte Cay Lembcke tilbage' som spejderchef (efter en indtrængende bøn fra Ove Holm) og korpset blev samlet igen. Han blev faktisk nærmest 'smidt ud', da man mente at nogle af hans holdninger var uforenelige med spejderbevægelsen. Han ville have politik ind i spejderarbejdet, og det var der ikke enighed om. Man tog ikke stilling til, hvilken slags politik, blot tanken var nok<ref>Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973 af Svend Ranvig. ISBN87-88646-33-5</ref>. | Den nye hærlov fik Lembcke til at søge ind i reserven. Det blev godtaget, og med sine ventepenge og pension mente han at der ikke var grund til at beholde sin loyalitet overfor sine tidligere arbejdsgivere. Nogle uforskammede kommentarer i dagspressen fra Lembcke fik krigsministeriet til at fyre ham, hvilket fik ham til at indkalde til et offentligt møde i studenterforeningen, hvor han kritiserede alt og alle i det danske samfund. Hermed var grunden lagt til en spirende politisk karriere for Lembcke. På mødet blev han spurgt om sit politiske mål, og svarede at han ''ville omstyrte ministeriet hurtigst muligt, få parlatarismen afskaffet og lade et system bygget på førere afløse kommunissorierne''. Så knækkede filmen for hans sidste støtter i korpset. | ||
DDS og Dansk Spejderforbund fandt det svært at fungere hver for sig, og i [[1923]] 'trådte Cay Lembcke tilbage' som spejderchef (efter en indtrængende bøn fra Ove Holm og et ultimatum på korpsrådsmødet 11. november 1923) og korpset blev samlet igen. Han blev faktisk nærmest 'smidt ud', da man mente at nogle af hans holdninger var uforenelige med spejderbevægelsen. Han ville have politik ind i spejderarbejdet, og det var der ikke enighed om. Man tog ikke stilling til, hvilken slags politik, blot tanken var nok<ref>Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973 af Svend Ranvig. ISBN87-88646-33-5</ref>. | |||
== Efter 1923 == | == Efter 1923 == | ||
Lembcke fortsatte sin tilknytning til friluftslivet uden for korpset, åbnede en forretning: ''Lejr- og Spejderhuset'' og helligede sig efterhånden andre interesseområder. Han blev formand for Gardehusarernes Idrætskommité og indførte gymnastisk træning inspireret af Niels Bukh (en gymnastikpædagog, der arbejdede meget med kropsholdning og -smidighed, og bl.a. grundlagde en idrætshøjskole). | Lembcke fortsatte sin tilknytning til friluftslivet uden for korpset (var dog medlem et par år endnu), åbnede en forretning: ''Lejr- og Spejderhuset'' og helligede sig efterhånden andre interesseområder. <!-- Han blev formand for Gardehusarernes Idrætskommité og indførte gymnastisk træning inspireret af Niels Bukh (en gymnastikpædagog, der arbejdede meget med kropsholdning og -smidighed, og bl.a. grundlagde en idrætshøjskole). - JAMEN han var jo ude af hæren? Har Ranvig klokket i det? --> | ||
Skuespilleren Mogens Brandt skrev i sine barndomserindringer at han i midten af 1920'erne tilbragte et par sommerophold i telt på ''Camp Lembcke'', et lejrområde ved Hulerød Strand (mellem Hornbæk og Gilleleje), hvor Cay Lembcke havde en plads til campister<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 139</ref>. | Skuespilleren Mogens Brandt skrev i sine barndomserindringer at han i midten af 1920'erne tilbragte et par sommerophold i telt på ''Camp Lembcke'', et lejrområde ved Hulerød Strand (mellem Hornbæk og Gilleleje), hvor Cay Lembcke havde en plads til campister<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 139</ref>. | ||
== Det politiske liv == | |||
Allerede omkring årsskiftet 1922-1923 havde Lembcke prøvet på at danne en privat organisation ''Normannerne'', der i hemmelighed skulle arbejde for at skabe et 'nyt Danmark'. Sidst i 1923 stiftede han Genrejsningsforeningen, der var beregnet på at blive et nyt politisk parti. Det blev stiftet 7. januar 1924 i Grundtvigs Hus, og ved dets første offentlige møde 21. januar 1924 mødte over 700 personer op i Idrætshuset på Østerbro. En del af dem var unge kommunister, der med deres uroligheder forsinkede mødets start betydeligt. Ved mødet søgte Lembcke at slå fast at de ''ikke var fascister, men danske''. Mødet sluttede i det rene kaos, hvor der blev kastet med møblerne. | |||
Interne stridigheder i partiet fik Lembcke | |||
== Bibliografi == | == Bibliografi == | ||