23.026
redigeringer
Egedam: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Historie: dato
Jørgen (diskussion | bidrag) (slut for i dag) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: dato) |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
En velegnet lejrplads til spejdere og ulveunger i Frederiksborg Amt havde været på ønskelisten meget længe, og i 1943 nedsattes et udvalg under divisionsrådet. Den første opgave var at skaffe penge, så der blev udskrevet et lotteri og søgt om donationer fra spejdervenner i amtet. Man fik skaffet ca 15.000 kroner, og man begyndte at lede efter en egnet plads, og snart købte man 3 [[tønder land]] på Grønholts jorder ved Jesperhus. Man holdt forårsturnering 1944 på stedet, men måtte snart erkende at den ikke var helt egnet - det var nærmest en eng. En nabo havde også været interesseret i at købe området, så man solgte det videre og begyndte at lede igen. Man var blevet lidt mere kritisk i søgningen, og fandt endelig ud af at man kunne købe noget af Sandviggårds jorder af Hillerød Kommune. Den Nordiske Lejrskole havde allerede købt et område af gårdens jorder, og efter en besigtigelse fra alle spejderførere gik handelen endelig i orden - der blev købt ca 8½ tønde land. Området var en smule kuperet, med lidt småsøer, og i den sydlige del et stort jordfaldshul på ca 50x30 m. Dette var ideelt som bålplads, og blev hurtigt døbt ''De tusinde stemmers dal''. | En velegnet lejrplads til spejdere og ulveunger i Frederiksborg Amt havde været på ønskelisten meget længe, og i 1943 nedsattes et udvalg under divisionsrådet. Den første opgave var at skaffe penge, så der blev udskrevet et lotteri og søgt om donationer fra spejdervenner i amtet. Man fik skaffet ca 15.000 kroner, og man begyndte at lede efter en egnet plads, og snart købte man 3 [[tønder land]] på Grønholts jorder ved Jesperhus. Man holdt forårsturnering 1944 på stedet, men måtte snart erkende at den ikke var helt egnet - det var nærmest en eng. En nabo havde også været interesseret i at købe området, så man solgte det videre og begyndte at lede igen. Man var blevet lidt mere kritisk i søgningen, og fandt endelig ud af at man kunne købe noget af Sandviggårds jorder af Hillerød Kommune. Den Nordiske Lejrskole havde allerede købt et område af gårdens jorder, og efter en besigtigelse fra alle spejderførere gik handelen endelig i orden - der blev købt ca 8½ tønde land. Området var en smule kuperet, med lidt småsøer, og i den sydlige del et stort jordfaldshul på ca 50x30 m. Dette var ideelt som bålplads, og blev hurtigt døbt ''De tusinde stemmers dal''. | ||
Der var indvielsesfest Store Bededag 1946 med tale af Divisionsrådsformanden og Hillerøds borgmester. Derefter plantede borgmesteren et egetræ og udtalte at ''det skal stå i hundrede år som symbol på forstandighed og styrke.'' Der var mødt spejdere talstærkt op, for umiddelbart efter indvielsen blev årets divisionsturnering skudt i gang. | Der var indvielsesfest Store Bededag (17. maj) 1946 med tale af Divisionsrådsformanden og Hillerøds borgmester. Derefter plantede borgmesteren et egetræ og udtalte at ''det skal stå i hundrede år som symbol på forstandighed og styrke.'' Der var mødt spejdere talstærkt op, for umiddelbart efter indvielsen blev årets divisionsturnering skudt i gang. | ||
Snart meldte der sig behovet for nogle nødvendige ting: Der skulle være adgang til vand, og et fast hus til kontor og sygestue var også et stort ønske. Kommunen var imødekommende, og der kom snart vand samt en gammel barak, der havde stået ved det gamle sygehus. Sidst i 1948 erhvervede man en stor svensk skovhuggerbarak på Kløvermarken i København og fik den skilt ad og flyttet til Egedam. Navnet var i øvrigt først kommet efter indvielsen, og er kommet af det egetræ, som borgmesteren plantede samt den lille dam ved skovbrynet tæt ved træet. | Snart meldte der sig behovet for nogle nødvendige ting: Der skulle være adgang til vand, og et fast hus til kontor og sygestue var også et stort ønske. Kommunen var imødekommende, og der kom snart vand samt en gammel barak, der havde stået ved det gamle sygehus. Sidst i 1948 erhvervede man en stor svensk skovhuggerbarak på Kløvermarken i København og fik den skilt ad og flyttet til Egedam. Navnet var i øvrigt først kommet efter indvielsen, og er kommet af det egetræ, som borgmesteren plantede samt den lille dam ved skovbrynet tæt ved træet. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Området blev brugt til større og mindre [[spejderlejr]]e og [[turnering]]er indtil det i midten af 1970'erne blev opkøbt i forbindelse med etableringen af en større blokbebyggelse, hvor navnet Egedam stadig kan findes i lokalområdet | Området blev brugt til større og mindre [[spejderlejr]]e og [[turnering]]er indtil det i midten af 1970'erne blev opkøbt i forbindelse med etableringen af en større blokbebyggelse, hvor navnet Egedam stadig kan findes i lokalområdet | ||
== Kilder og Eksterne henvisninger == | == Kilder og Eksterne henvisninger == | ||