23.024
redigeringer
Det Danske Spejderkorps (1910-1972): Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Det Danske Spejderkorps (1910-1972) (vis kildekode)
Versionen fra 4. feb. 2023, 17:33
, for 1 år sidendatid, typos m.m.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1910: fix) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (datid, typos m.m.) |
||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
* Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bragte en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blandede dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - var meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roste i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsablede de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortalte 17. april 1910<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterede imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England havde værnepligt. | * Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bragte en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blandede dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - var meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roste i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsablede de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortalte 17. april 1910<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterede imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England havde værnepligt. | ||
* B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb</ref>. Aviserne | * B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb</ref>. Aviserne benævnte de engelske spejdere som 'scouts', 'spejdere', 'stifindere' og 'drengeskytter'. | ||
'''DDS stiftes'''<br /> | '''DDS stiftes'''<br /> | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
== [[1911]] == | == [[1911]] == | ||
[[File:Stokkebjerglejren1.jpg|thumb|right|Stokkebjerglejren]] | [[File:Stokkebjerglejren1.jpg|thumb|right|Stokkebjerglejren]] | ||
* I [[1911]] begyndte bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' at udkomme. Spejderbevægelsen | * I [[1911]] begyndte bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' at udkomme. Spejderbevægelsen blev nærmest et modefænomen, patruljer og troppe dukkede op overalt i landet, selv på [[Færøerne]]. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander. | ||
* I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste. | * I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste. | ||
* [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] afholdtes [[Stokkebjerglejren]] syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere. | * [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] afholdtes [[Stokkebjerglejren]] syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af [[Cay Lembcke]]. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere. | ||
* Spejderbevægelsens grundlægger, general [[Robert Baden-Powell]], besøgte de danske spejdere mandag [[4. september]] på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var | * Spejderbevægelsens grundlægger, general [[Robert Baden-Powell]], besøgte de danske spejdere mandag [[4. september]] på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var også til stede - under ledelse af [[Inger Dalhoff-Nielsen]]. Efter 2 timers inspektion af lejrarbejder m.m. holdt B-P en kort tale, hvor han bl.a. roste Odense og Hellerup Troppe for assistance ved ildebrande. Cay Lembcke holdt en takketale på spejdernes vegne, hvor han takkede for Spejderbogen.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:c44703ba-bc08-4a7f-9f72-c9efc2865642 Jyllandsposten 6-9-1911</ref> | ||
* I september dannedes Tropsførerforeningen ved et initiativ fra bl.a. [[Frants Blom]]. | * I september dannedes [[Tropsførerforeningen]] ved et initiativ fra bl.a. [[Frants Blom]]. | ||
* En masse troppe | * En masse troppe afgik ved en blid og rolig død henover sommeren. | ||
* [[15. september]] oprettedes de første 6 [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|divisioner]]: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge ''Spejderliv 1912'' | * [[15. september]] oprettedes de første 6 [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|divisioner]]: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge ''Spejderliv 1912'' var divisioner og -chefer følgende: | ||
** Østerbro-Div.: Ritmester F. Zeemann | ** Østerbro-Div.: Ritmester F. Zeemann | ||
** By-Div.: Direktør G. Qvistgaard | ** By-Div.: Direktør G. Qvistgaard | ||
| Linje 58: | Linje 58: | ||
** Frederiksborg-Div.: Direktør [[Aage Westenholz]]. | ** Frederiksborg-Div.: Direktør [[Aage Westenholz]]. | ||
* Bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' gik ind ( | * Bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' gik ind (ophørte), og drengebladet ''[[Fri]]'' udkom. | ||
* [[15. oktober]] holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong [[Frederik 9.]]) og Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen. Ved spejderopvisningen vistes brandmanøvre, stokkeslag, ambulanceøvelser, cykleevolering, broslagning, signalering, etablering af felttelegraf og hurtig lejrslagning, desuden | * [[15. oktober]] holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong [[Frederik 9.]]) og [[Prins Knud]]. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen. Ved spejderopvisningen vistes brandmanøvre, stokkeslag, ambulanceøvelser, cykleevolering, broslagning, signalering, etablering af felttelegraf og hurtig lejrslagning, desuden vistes øvelser og arbejder i lejre. | ||
* [[16. november]] havde korpset besøg af en udsending fra det amerikanske spejderkorps, Mr. L. S. Dale. | * [[16. november]] havde korpset besøg af en udsending fra det amerikanske spejderkorps, Mr. L. S. Dale. | ||
* [[8. december]] gæstedes korpset af chefen for det tyske spejderkorps, Dr. K. Hellwig. | * [[8. december]] gæstedes korpset af chefen for det tyske spejderkorps, Dr. K. Hellwig. | ||
* Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte ''løse troppe'' | * Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte ''løse troppe'' forsvandt fra korpset og ved udgangen af 1911 var der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS. | ||
== [[1912]] == | == [[1912]] == | ||