23.025
redigeringer
Hindsgavllejren: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
resultatet
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Kilder og eksterne henvisninger: silkeborg avis) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (resultatet) |
||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
Ifølge DDS' 25-års jubilæumsbog var [[16. juli]] indrejsedag, hvor spejdere i uniform fra hele landet kom vandrende ad vejen fra Middelfart. Dog var et halvhundrede civile drenge mødt op ved 16-tiden og blev hjerteligt modtaget af rektor [[Hans Hartvig-Møller|Hartvig-Møller]]. Det var de sønderjyske spejdere. Der var uniformer til dem parat i lejren (Sønderjylland var tysk dengang). Hellerup Division var vandret hele vejen fra Hellerup til lejren, og ankom til lejren med et højt spillende spejderorkester. | Ifølge DDS' 25-års jubilæumsbog var [[16. juli]] indrejsedag, hvor spejdere i uniform fra hele landet kom vandrende ad vejen fra Middelfart. Dog var et halvhundrede civile drenge mødt op ved 16-tiden og blev hjerteligt modtaget af rektor [[Hans Hartvig-Møller|Hartvig-Møller]]. Det var de sønderjyske spejdere. Der var uniformer til dem parat i lejren (Sønderjylland var tysk dengang). Hellerup Division var vandret hele vejen fra Hellerup til lejren, og ankom til lejren med et højt spillende spejderorkester. | ||
Ved ankomsten var ikke kun lejren skudt igang - det var tropskonkurrencen ligeledes. Første disciplin var pakning og lejrslagning, hvor spejderchefen var den kritiske dommer. Konkurrencen løb gennem hele | Ved ankomsten var ikke kun lejren skudt igang - det var tropskonkurrencen ligeledes. Første disciplin var pakning og lejrslagning, hvor spejderchefen var den kritiske dommer. Konkurrencen løb gennem hele lejren og præmien var en fuldt pakket ''Honolulu-kærre'' - med telte, wangan (hvad det så er) og alt tilbehør<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]] 3. årgang#9 (juni 1919)</ref>. | ||
Næste dag blev reveillen blæst kl. 6, og morgenbadningen blev klaret i 3 hold á ca 500 mand. Halv ni var der flaghejsning med kort andagt, og resten af dagen gik til indretning af lejren. Lejrens første lejrbål holdtes om aftenen efter flaget blev halet kl 2030. | Næste dag blev reveillen blæst kl. 6, og morgenbadningen blev klaret i 3 hold á ca 500 mand. Halv ni var der flaghejsning med kort andagt, og resten af dagen gik til indretning af lejren. Lejrens første lejrbål holdtes om aftenen efter flaget blev halet kl 2030. | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
[[23. juli|23.]] og [[24. juli]] var alle spejderne i Sønderjylland og besøgte det danske mindretal dér. Versaillesfreden var blevet underskrevet måneden før og man vidste at der næste år skulle stemmes om, hvor stort et område, der skulle tilbage på danske hænder, så håbet var lysegrønt og al opmærksomhed fra Danmark velkommen. Så 1600 spejdere med flag og faner på havnen i Sønderborg var et kærkomment syn, selvom de blev bedt om at rulle flagene sammen, idet man egentlig ikke måtte flage dansk. Men spille og synge hvad de ville - det måtte de godt. Alle spejderne marcherede over broen mod Dybbøl, hvor der lagdes blomster ved mindestenene. Natten tilbragtes i bivuak i halmdynger i Dybbøl Skanser efter et mindeværdigt lejrbål, hvor Hartvig-Møller læste op af ''En rekrut fra 64'' (en fortælling med indbygget kærlighedshistorie om en ung officer, der kæmper ved Dybbøl i krigen i 1864 og bliver hjulpet ud af tysk fangenskab af en bondepige fra Als). Den eneste mislyd ved opholdet i skanserne var en bande unge lokale drenge i matrosuniform, der væltede ind i lejren efter middagsmaden for at få fat i redaktør Grau (en meget dansksindet redaktør af Dybbølposten), der ikke var i lejren, så de måtte gå med uforrettet sag. | [[23. juli|23.]] og [[24. juli]] var alle spejderne i Sønderjylland og besøgte det danske mindretal dér. Versaillesfreden var blevet underskrevet måneden før og man vidste at der næste år skulle stemmes om, hvor stort et område, der skulle tilbage på danske hænder, så håbet var lysegrønt og al opmærksomhed fra Danmark velkommen. Så 1600 spejdere med flag og faner på havnen i Sønderborg var et kærkomment syn, selvom de blev bedt om at rulle flagene sammen, idet man egentlig ikke måtte flage dansk. Men spille og synge hvad de ville - det måtte de godt. Alle spejderne marcherede over broen mod Dybbøl, hvor der lagdes blomster ved mindestenene. Natten tilbragtes i bivuak i halmdynger i Dybbøl Skanser efter et mindeværdigt lejrbål, hvor Hartvig-Møller læste op af ''En rekrut fra 64'' (en fortælling med indbygget kærlighedshistorie om en ung officer, der kæmper ved Dybbøl i krigen i 1864 og bliver hjulpet ud af tysk fangenskab af en bondepige fra Als). Den eneste mislyd ved opholdet i skanserne var en bande unge lokale drenge i matrosuniform, der væltede ind i lejren efter middagsmaden for at få fat i redaktør Grau (en meget dansksindet redaktør af Dybbølposten), der ikke var i lejren, så de måtte gå med uforrettet sag. | ||
[[26. juli]] var lejren slut. | [[26. juli]] var lejren slut. Resultatet af konkurrencen var at Horsenstroppen blev nr 1 med 147 point, og 3. Hellerup Trop blev nr 2 med 137 points. Dermed vandt Horsens og fik Kongens , og Midtjyske Division med DC [[Torry Gredsted]] kunne hovere over [[Hellerup Division]] ledet af [[Svend V. Knudsen]]<ref>https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6dbe6418-5c58-4834-9931-8e7c387ba54b/query/gredsted</ref>. | ||
Sandsynligvis deltog [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]] på lejren - han har i hvertfald gengivet en 'Hindsgavlvise' i sin drengebog ''Viberne'' fra [[1923]]. | Sandsynligvis deltog [[Bill Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]] på lejren - han har i hvertfald gengivet en 'Hindsgavlvise' i sin drengebog ''Viberne'' fra [[1923]]. | ||
| Linje 51: | Linje 52: | ||
* ''Det Danske Spejderkorps 1910-1935'' side 43-46 | * ''Det Danske Spejderkorps 1910-1935'' side 43-46 | ||
[[Kategori: Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]] | [[Kategori: Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]] | ||
[[Kategori:Lejre]] | [[Kategori:Lejre]] | ||