Welcome to the ScoutWiki Network

SpejderWiki:Arkivering af personlig diskussionsside

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Uddybende artikler: SpejderWiki:Politik for diskussionssider og Hjælp:Diskussionssider.

Til enhver side eller artikel på SpejderWiki hører en diskussionsside, hvor facetter ved sidens tilblivelse kan diskuteres. Politikken er at man ikke sletter på en diskussionsside, da det diskuterede emne kan blive aktuelt senere, eller kan hjælpe andre i samme situation.

Som eneste undtagelse er den disussionsside, der hører til skribenternes egen brugerside. Den kan med tiden blive seriøst lang, så her er det tilladt at flytte gamle indlæg til et arkiv. Det allerbedste er at oprette et kronologisk arkiv, så hvert arkiv får et fortløbende nummer. Et punkt på en diskussionsside skal være 'forlængst overstået' inden det arkiveres. Det kan i praksis betyde at man lader i hvert fald den sidste måneds indlæg stå indtil næste gang, det er nødvendigt at arkivere. En diskussionsside må gerne være lidt lang i det - det kan give nye skribenter et indtryk af brugeren og hvilke ting, vedkommende evt. kan hjælpe med.

Hvordan?

Måden du gør det på er at indsætte et link til en arkivside øverst på diskussionssiden. Du kan skrive

[[Brugerdiskussion:ditbrugernavn/Arkiv 1]]

Samtidig kan du markere og klippe (ctrl-X) den del af diskussionssiden, du vil arkivere. At gøre det fra kodevinduet giver den fordel at alle links overføres som links, og ikke bare som tekst.
Derpå gemmer du siden, og så vil dit nye link stå med rød farve øverst på siden, da den ikke er oprettet endnu. Det klikker du på og indsætter den tekst, du lige har kopieret (ctrl-V) på denne nye side. Gem siden og du er færdig.