Welcome to the ScoutWiki Network

SpejderWiki:Billedpolitik

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Yes check.svg Denne side er en officiel politik for den danske SpejderWiki – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.

På SpejderWiki har vi en politik omkring billeder og anden grafik. Vi skal overholde lovgivningen, så vi må ikke låne billeder alle vegne fra.

Det bedste er at man selv tager billeder eller tegner de tegninger, man vil bruge. Hvis det er materiale, en anden har lavet, skal man have lov til at låne. Det er noget med ophavsret. Man kan godt træffe på billeder, der er givet frit på forskellig måde - de kan bruges uden videre.

Hvilken slags billeder må jeg bruge?

Der er ingen grund til at bringe billeder i en artikel, der ikke er ret relevant for emnet. Når du vælger billeder, kan du også overveje om det er billeder, der kan bruges på de andre sprogområder af ScoutWiki Network. Hermed også nævnt at det jo godt kunne være at der allerede lå et egnet billede på ScoutMedia. Kig efter - der er link til ScoutMedia i menuen til venstre på skærmen.

Når du har fundet et relevant billede, skal du til at vurdere om det må bruges. Her er der to love, vi skal overholde: Loven om ophavsret og persondatalovgivningen.

Tilblivelsen

Den første er nogenlunde nem at fortolke: Har billedet værkshøjde (er tilblevet i en kunstnerisk proces med opstilling, lyssætning og billedkomposition mm), er det først frit 70 år efter skaberens død. Herunder hører selvfølgelig også tegninger, malerier og skulpturer. Har billedet ikke værkshøjde, er det frit efter kortere tid, og er det et såkaldt public domain, er det frit med det samme. Læs mere på SpejderWiki:Ophavsret.

Motivet

Hvis billedet er af et kunstværk (billede, maleri, skulptur) med ophavsret, må man ikke bare lave en kopi (fotografi) og forære væk/vise til andre.

Hvis det er et billede af en eller flere personer, kommer man ud i en gråzone, for persondatalovgivningen siger at man skal have ret til at blive glemt. Så skal folk have at vide, at de er at se på SpejderWiki, så de kan sige fra. Men er det et billede af en lejrplads med en flok legende spejdere i baggrunden, så er der ingen problemer. Alt derimellem kan være en gråzone. Generelt er det en god ide at indhente fototilladelser før en lejr, hvis man regner med at føde gruppens facebookprofil dagligt med situationsbilleder. På SpejderWiki er det sjældent spejderne, der er i focus - kun ved biograferede personer.

Er det en offentlig person i et offentligt hverv (f. eks. åbningstale ved en spejderchef), må man formode at de forventer at blive fotograferet, men hvis de på vej ned af talerstolen snubler og lander på bordet med receptionsmadder, er det kun et billede du kan bruge til privat brug - det ville ikke være pænt at udstille folk .

Hvor finder jeg billeder?

Hvor lægger jeg billederne?

Hvordan skal billederne sættes ind i artiklerne?

Se også