The wikis have been migrated to a new, more powerful server provided by TNNet. If you see any problems, please let us know as soon as possible at support@scoutwiki.org and we will try to solve them. We want to thank TNNet for providing the server space for the wikis!

SpejderWiki:Biografier af levende personer

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Udover de almindelige Kriterier for biografier er der særlige hensyn, man skal tage, når man skriver om nulevende personer. Her bør man holde tungen lige i munden, da den omtalte person selv kan læse med. Biografiske artikler skal derfor skrives med størst muligt hensyn til verificerbarhed og neutralitet, så vær meget omhyggelig med kildemateriale - specielt hvis du nærmer dig kontroversielle sager.

Subjektive vurderinger af personen og vedkommendes handlinger skal angives med kilde i teksten: fx "En artikel i Jyllands Stiftstidende beskrev hr. Jensen som "en ubehagelig type"", eller "På sin hjemmeside beskriver Jensen sig selv som professionel lurendrejer". Kravene til kilders pålidelighed er også generelt højere for kontroversiel information i biografier om nulevende, og for eksempel kan selvudgivne kilder som hjemmesider, blogs eller selvpublicerede bøger ikke regnes for pålidelig støtte for kontroversiel information om levende personer.

Hvis en nulevende person opdager at SpejderWiki har forkerte informationer, er vi inde i en gråzone, for man må jo ikke skrive om sig selv. Her er konsensus fra Wikipedia at man gerne må rette faktuelle fejl som f.eks. hvilken spejdergruppe man kommer fra eller data som fødselsdag m.m. Hvis en biograferet vil rette en lidt kritisk artikel til et pænere skønmaleri, er dette ikke tilladt, men man kan gå i dialog på artiklens diskussionsside. Det er derfor meget vigtigt at man ikke skriver ting der kan misforstås eller kommer med subtile antydninger. Det er imod både spejderånden og SpejderWikis politikker og normer. Ligeledes er det heller ikke velset at skamrose folk i en biografi - hold det kort og neutralt.