Welcome to the ScoutWiki Network

SpejderWiki:Kilder

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Kilder er en nødvendig platform, en wiki skal stå på. Når man har en hjemmeside, som alle kan skrive på, skal vi have belæg for at det, der bliver skrevet, er rigtigt. Det er måske ikke så nødvendigt til beskrivelsen af en leg, men hvor vi taler om fakta, skal vi helst skrive det rigtige.

Sikre og usikre kilder

Visse kilder er usikre - finder man nogle guldkorn i en bog med en kendt persons erindringer, er det jo ikke sikkert at vedkommende husker rigtigt. Det er stadig ok at skrive det, men skriv hvor du har det fra. Det kan jo være at en anden kilde mener noget helt andet. Så skal man ikke bare rette oplysningerne bevidstløst - for hvem har ret? Så er det bedre at skrive at fru Dittendat skriver dog i sine erindringer, at lejren lå på.... Når vi er ude i at mere end to personer husker det samme på samme måde, er vi ved at være nogenlunde sikre.

Selv spejderhåndbøger og korpsjubilæumsbøger indeholder fejl og unøjagtigheder. Gode eksempler er semafor-alfabetet, der findes i flere varianter, og datoen for etableringen af Spejdernes Hjælpekorps. Klik på disse links for at se, hvorledes det kan håndteres. De store, gennemarbejdede historiebøger er umiddelbart mere præcise, og det lejrmateriale, der udleveres før og under f.x. en korpslejr, er pålideligt i kraft af at det er samtidigt og arrangørens produkt, men er dog ikke fritaget for fejl i forbindelse med aflysninger eller ændringer i programmet.

Billeder er gerne sikre kilder - hvis de fortolkes rigtigt. Hvis billedteksten er forkert, eller billedet er løsrevet fra sin sammenhæng, må vi delagtiggøre læseren i vor tvivl eller overvejelser. Se f. eks [[1]], hvor et nyhedsmedie angiver en mand til at være spejderchefen, selv om han ikke helt ligner Ove Holm.

Skal jeg altid angive kilder

Ja. Enten direkte eller indirekte. Direkte som i nedenstående eksempel, eller indirekte. Der er nogle af vores sider, der indeholder særdeles mange fakta, f.eks. sider om korpshistorie (f.eks. Det Danske Spejderkorps' historie, KFUM-Spejderne i Danmarks historie, De grønne pigespejderes historie og Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie). Her skriver man hvilken bog eller hjemmeside man høster info fra, nederst på siden under Kilder og eksterne henvisninger, og så skriver man i den enkelte redigeringskommentar, hvad man har gang i, med henvisning til bog eller forfatter. f.eks. Om Korpslejr 1969 fra Ranvig eller 1968-1970 fra FRØ. Hvis de lange korpshistoriesider fik hver enkelt linje krydret med en eller to kildehenvisninger, ville det være enhver historikers drøm, men for alle os andre ville det skabe et mareridtsagtigt noteapparat nederst på siden med næsten ens referencer og i en størrelse, der langt overstiger selve artiklen. Derudover vil det ikke være skægt at sidde og skrive referencer i eet væk. Har man brug for at finde kilden til en oplysning, må man gennemse de angivne bøger/hjemmesider, og/eller kigge artiklens historik igennem for at se hvornår ændringen er sket og hvad redigeringskommentaren går ud på. En lidt kringlet løsning, men mere skrivevenlig.

Hvordan angiver jeg kilder

Normalt angives kilden direkte efter det skrevne. Man sætter såkaldte 'reference-tags' omkring kilden, så vil der komme et lille tal, der henviser til en linje nederst i noterne.

Man skriver det således, her i et eksempel med to kilder om Hans Hartvig-Møller, der havde en stor andel i spejderbevægelsens start i Danmark:

Her kunne man så se rektor - selv i en høj alder - med et fornøjet smil på læben gå rundt og lukke luften ud af dækkene, for på den måde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 126</ref><ref>''Bogen om Hans Hartvig Møller'', Gamle Drenges Forlag s. 13</ref>.
Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal)<ref>https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z</ref> i København.

Så skal vi bare have anbragt noterne på siden. Rent automatisk vil de fremkomme nederst på siden, og det passer os meget godt. Man kan styre det ved at anbringe et {{reflist}} hvor man ønsker det. For at alle artikler ser ens ud, har vi næsten altid et afsnit, der hedder Kilder og eksterne henvisninger nederst.

Det skriver man således:

== Kilder og eksterne henvisninger ==
 {{reflist}} 

For at spare noget tastearbejde, er der lavet en genvej, der hedder: {{subst:koe}}. Hvorfor den 'substitueres' er en længere historie.



Ud fra det ovenstående kommer vores lille side til at se således ud:

Her kunne man så se rektor - selv i en høj alder - med et fornøjet smil på læben gå rundt og lukke luften ud af dækkene, for på den måde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.[1][2].

Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal)[3] i København.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 126
  2. Bogen om Hans Hartvig Møller, Gamle Drenges Forlag s. 13
  3. https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z