Welcome to the ScoutWiki Network

SpejderWiki:Politik for blokering og bandlysning

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Grundet manglende fortilfælde har vi ikke en fælles politik for at blokere og bandlyse brugere på SpejderWiki. En undtagelse herfra er spambotter, der ustandseligt forsøger at forcere vore spamfiltre. Kommer de ind, sker der som oftest kun det at de får oprettet en brugerprofil og måske en enkelt brugerside eller artikel. I sådanne tilfælde, hvor det er 100% sikkert at det er spam, blokeres brugeren af en admin og eventuelle oprettede sider slettes. Som oftest slettes brugerprofilen også, men kun når man kan erkende dens karakter ud fra bidrag. Det er jo ikke sjovt at slette reelt mente brugerprofiler, der bare ikke har fået påbegyndt bidragene endnu.

I tilfælde med reelle bidragsydere, der optræder som såkaldte trolls og flamers, eller som på anden måde sætter sig ud over, eller modarbejder SpejderWikis regler, kan en admin give et antal advarsler (afpasset forseelsen) før blokeringsværktøjet tages i brug. Der kan blokeres for korte perioder, og i gentagelsestilfælde kan disse perioder forlænges.

Den endegyldige udelukkelse er en bandlysning, hvor en bidragsyder mister redigeringsretten for evigt. Den forventes brugt yderst sjældent, forhåbentligt aldrig.

Det vil formodentlig blive tilsigtet at denne politik vil lægge sig op ad Wikipedias politik, da denne i store træk har virket upåklageligt. Dansk Wikipedia har i sin snart 16-årige levetid haft seks bandlysninger, hvor de tre er danske, resten såkaldte crosswiki-vandaler, der har hærget hele Wikipedia-universet.