SpejderWiki:Redigeringskrige

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Yes check.svg Denne side betragtes som en norm på SpejderWiki – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

En redigeringskrig er den situation hvor to eller flere skribenter er uenige om indholdet eller udformningen af en artikel/side/skabelon, og bliver ved med at fjerne den andens ændringer. Det er en meget uproduktiv og problematisk adfærd, der i teorien kan blive ved i det uendelige eller til den ene part giver op.

For at undgå dette, vil en Administrator sædvanligvis skride ind og skrivebeskytte siden, så den ikke kan redigeres. Så må kamphanerne snakke sig til rette på artiklens diskussionsside, og når konsensus er nået, låses siden op igen og ændringen tilføjes. Normalt vil en låsning ske efter 3 tilbageføringer, men hvis en redigeringskrig er undgået administratorøjne, kan enhver bruger gøre dem opmærksomme på miseren på SpejderWiki:Anmodning om administratorassistance