Bælte
Et spejderbælte bæres, som almindelige bælter, om livet, men har ikke altid til formål at holde benklæderne oppe; oftere ses spejderbæltet brugt til opbevaring af forskelligt grej, da man kan få udstyr til påmontering på bæltet. Det kan være dolk, kompas, pung, knobreb eller drikkekrus med videre. Følgeligt er bælterne som regel lavet af et slidstærkt materiale, typisk læder. Nogle bælter er også lavet tredelt med små karabinhager i siderne til påmontering af udstyr.
Bæltespændet vil ikke sjældent vise korpstilknytning.
I Danmark er det ikke ualmindeligt at spejdercentre, større lejre og lignende tilbyder at brændemærke bælter med et logo eller tilsvarende. Undertiden ses det at disse brændemærker bliver samleobjekter for spejderen, på linje med duelighedstegn og arrangementsmærker.
Kuriosa
Om spejderbæltet har været en praktisk ting for ikke-spejdere, eller vi taler om forfatternes friheder er ikke let at sige, men både Estrid Ott og Gunnar Jørgensen (begge spejderforfattere) har i hhv Elsebeth på ekspedition (1936) og Dreng af Danmark (1941) ladet hovedpersonerne bære spejderbælte - kun kort omtalt til at have dolk mm. i, uden ellers at nævne spejderliv med så meget som eet ord.