Spejderløb (gangart)

Gangarten spejderløb eller spejdergang er en god måde at økonomisere med kræfterne på, når man skal hurtigt frem. Den består af skiftevis gang og løb. Om man vælger et vist antal skridt af hver (nemmest) eller tager tid er individuelt, ligesom man selvfølgelig afpasser fordelingen efter de tilbageværende kraftressourcer. Fidusen er blot at man ikke løber sig flad.

Spejderløb omtales blandt andet i hæftet om Beredskabsmærket, hvor man som et af punkterne i ordonnanstjeneste skal:

• Kunne modtage en mundtlig melding på ca. 25 ord og aflevere den uden meningsforstyrrende fejl efter i spejderløb at have tilbagelagt en strækning på 2 km. Der må ikke gøres notater.

I Peter Svupstiks spejderskrøner bind 1 fortælles i kapitlet om tæveøvelser om en amerikansk spejdergangart, der angiveligt skulle bestå af skiftevist løb og meget hurtigt løb. Det påstås at den fortrinsvist benyttes af vildtjægere, der ser sig forfulgt af kongetigere eller vildsvin.

Væbnergang

I FDF´s Væbnerprøverne 2 fra 1923 kan man læse om væbnergangen, der er 50m løb og 50m gang. Væbnerne opfordredes til at indøve den, så de tilbagelagde 2 km på 13 minutter, hvilket der blev lagt vægt på til selve væbnerprøven.