Spejdernes Hjælpekorps
.
Spejdernes Hjælpekorps var et særligt korps der blev etableret 1. september 1939, i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud, da socialministeriet anmodede om spejdernes hjælp. I begyndelsen var det 'blot' en forespørgsel om støtte til en eventuel evakuering af blinde, døvstumme og invalide[1], og to dage efter var der tilsagn fra 300 spejdere. Da arbejdsindsatsen gerne skulle være behørigt koordineret, dannedes et udvalg til det samme, med repræsentanter fra de 4 spejderkorps:
- Inger Buchardt, korpssekretær i KFUK-Spejderne
- Märtha Stjärnswärd, Det Danske Pigespejderkorps
- Forretningsfører Gunnar Ipsen, distriktschef for København for KFUM-Spejderne
- Jens Hvass, Det Danske Spejderkorps, leder af førertræningen.
Korpsets formål var at yde spejderassisstance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.[2]
Ifølge FDF under besættelsen - Randers 1940-1945 var der også FDF'ere med i hjælpekorpset, i hvertfald i Randers, hvor alle ungdomskorpsene kom med - FDF fra 21. september 1942, og Epworth-spejderne 29. oktober 1942. Aktiviteten i hjælpekorpset i Randers var så høj at der var tid til modstandsarbejde også. [3].
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt duelighedstegn - Beredskabsmærket - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos KFUM-spejderne og De Gule Spejdere. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar.
Korpset var inddelt i kredse, der var sammenfaldende med Dansk Luftværnsforenings Kredsforeninger. Korpset blev ledet af et landsråd (se ovenfor), hvis formand sad i Dansk Luftværnsforenings Landsstyrelse. I 1942 var Gunnar Ipsen og Jens Hvass blevet udskiftet med korpssekretær Erik Schwartz (KFUM-Spejderne) og Ove Holm (spejderchef i DDS) som hhv næstformand og formand. Landsrådet havde kontor i Holbergsgade6, 1sal, tlf C13.433 lokal7. Det blev ledet af orlogskaptajn Niels Brammer.
Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: Spejdernes Hjælpekorps samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog FDFerne i arbejdet.
Da man ikke på forhånd kendte arbejdsopgaverne i detaljer, og slet ikke besættelsens videre forløb, blev spejderne nødt til at skrive under på at de vidste at tjenesten i hjælpekorpset kunne komme til at medføre farlige opgaver, og at de var klar over at de kunne risikere at miste livet herved.
Hjælpeområder
Spejderne blev inddelt i tre grupperinger:
Gruppe I
- Tjeneste under Luftværnsgrenen:
- Politi
- Brandvæsen
- Sanitetstjeneste
- Teknisk Tjeneste
Gruppe II
- Lokalt kunne der træffes aftale om frivillig assistance ved andre tjenestesteder som for eksempel:
- Fabriksluftværn
- Samariterformationer
- Danske Kvinders Beredskab
- Kvindehold
Gruppe III
- Gruppe III var reserven, og ikke i den forstand at de først blev benyttet når de andre var i sving, men at det var en pulje, man kunne benytte til andre opgaver, så man ikke fjernede spejdere fra allerede designerede opgaver. Reserven var også til for spejdere med en speciel uddannelse, og de spejdere, der ikke var i stand til at gennemgå uddannelsen, men var klar til at hjælpe, når der blev brug for at få 'alle mand af hus'.
Hvis en spejder blev indkaldt til militær værnepligt eller til civilbeskyttelsestjeneste, udtrådte denne af Spejdernes Hjælpekorps. Men blev spejderen udpeget til f.eks. husvagt ved borgerligt ombud, kunne han/hun søge fritagelse herfor under henvisning til medlemskab af hjælpekorpset.
I 1941 var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Nogle kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra Det Danske Spejderkorps og KFUM-spejderne, men de allerfleste kilder skriver at det var alle korps.
Eksempler på indsatser
- I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne[4].
- Ved 4.juli-katastrofen i Aarhus havn[5][6] eksploderede en tysk ammunitionslægter. Der var så mange, der blev såret af glas at hverken ambulancer eller læger slog til. Medlemmer af Spejdernes Hjælpekorps trådte til med førstehjælp og som hjælpere ved tilflugtsrum, da der blev blæst luftalarm for at få folk væk fra gaderne - der lå ueksploderet ammunition mange steder i byen. Bloddonorkorpset kom også i brug denne tragiske dag[7].
- I forbindelse med folkestrejken i København 1. juli 1944 blev byen belejret af besættelsesmagten og der blev indført undtagelsestilstand. Mange rejsende kom i knibe da togene stoppede i Glostrup og folk måtte selv finde ud af at komme videre. Socialtjenesten, Danske Kvinders Beredskab og Spejdernes Hjælpekorps arrangerede overnatning og bespisning på skolen til ca 80 personer. Dagen efter var det 300, da mange havde fået lov til at forlade byen for at skaffe mad, men de fik ikke lov til at komme ind igen. Der var ca 40 spejdere i sving fra DDS, DDP og KFUM-Spejderne[8].
- Burmeister og Wain var Københavns første luftbombardement 27. januar 1943, og det var ilddåben for Spejdernes Hjælpekorps. I Spejdernes Magasin (blad) april 1943 beskrives indsatsen som assistance ved brandslukning, meldetjeneste og tilsyn med lejligheder nær brandstederne for antændelse samt hjælp til afspærring ved bortsprængning af forsagere.
Ophævelse
Efter krigens afslutning blev Spejdernes Hjælpekorps stillet i bero, men blev ikke egentlig ophævet[9] før ? Tidligst i løbet af 1946.
Tvivl om etableringsår
Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. Spejderminder - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad Sct. Georg med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939[10].
Svend Ranvig angiver i Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973 at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes Spejdernes Ordonnanskorps i 1940 med Jens Hvass som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af Gunnar Ipsen fra KFUM-spejderne.
Politikens årbog Hvem-Hvad-Hvor årgang 1942 (s. 289) angiver 1. september 1939 som etableringsdagen. Det lille hæfte Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps (1942) angiver 1. september 1939, og må så anses for den mest troværdige kilde.
Modsat mener De Grønne Pigespejderes 75-års jubilæumsbog Grønne Stier og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940.
Hjælpekorps i andre lande
I England trådte spejderne til, og hjalp under evakueringer og ved uddeling af gasmasker mm. Der var også undsætningshold 'ude i verden' og man mener at 60.000 spejdere deltog. 18 spejdere blev dekoreret med Victoriakorset, og 798 fik påskønnelse fra kongen. [11]
Kilder og eksterne henvisninger
- Grønne stier - KFUK-spejderne gennem 75 år
- biografi over Hanna Lund
- Spejdernet om spejderarbejdet under besættelsen
- Sct. Georg juni 2010 om beredskabsmærket (side 19)
- beredskabsmærket hos De Gule Spejdere
- om beredskabsmærket
- Politikens årbog Hvem-Hvad-Hvor 1942 side 289
- Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps udgivet af landsrådet for Spejdernes Hjælpekorps 1942.
- ↑ http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf
- ↑ Politikens Hvem-Hvad-Hvor årgang 1942 side 289
- ↑ FDF under besættelsen - Randers 1940-1945 side 59-63
- ↑ http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf
- ↑ [1]
- ↑ [2]
- ↑ Spejdernes Magasin 7/1944 side 101
- ↑ Spejdernes Magasin 7/1944 side 101-102
- ↑ Spejdersport 1/1946
- ↑ http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf
- ↑ FDF under besættelsen - Randers 1940-1945 s 65