Tæveøvelse
En tæveøvelse er en meget fysisk konkurrence, der afholdtes mellem patruljerne i en trop, mellem to troppe eller i endnu større sammenhænge som store turneringer divisioner imellem eller på en korpslejr. Som konkurrenceelement er tæveøvelserne afskaffet forlængst - sidste korpslejr med tæveøvelse var KFUM-spejdernes i 1930 [1].
Reglerne i en tæveøvelse er/var forskellige. Som hovedregel var der mindst to hold, hvor hver mand blev forsynet med en farvet uldsnor om f. eks. overarm eller ankel. Hvert hold sin farve. Fik man revet sin snor af, var man ude af kampen.
Overordnet skulle holdene konkurrere om at finde først frem til fanen/skatten. Vinderen var gerne de stærkeste eller de, der var mest snedige.
Allerede i 1919 diskuteredes i Spejdersport regler for tæveøvelser, mest gående på fair play og at mindske risikoen for skader. Uldtråden skulle rives af, den måtte hverken klippes eller skæres af. Ligeledes var det også forbudt at fjerne ventilgummi fra modstandernes cykelventiler. I samme periode skred man også ind for de meget populære overfald på spejderes (sommer)lejre - der skulle være en klar aftale om accept før man måtte hærge en lejr ved nattetid.
I Spejderføreren (førerblad for Dansk Spejderforbund) kan man i augustnummeret 1923 læse meninger om den på Trelde Næs-korpslejren afholdte tæveøvelse - Matabelekrigen. Lejrens læge (!) var begrænset begejstret og omtalte den som 'en strabadserende og spændende vandrelejr', men fandt den ikke spejdermæssig. Andre indlæg var mindre diplomatiske og efterlyste sportslige konkurrencer i stedet, mens enkelte fandt den på sin plads.
Der leges stadig ret fysiske lege i spejderbevægelsen, men det åbenbare voldelige element er gerne mere afdæmpet og de indgår sjældent som egentlige konkurrencediscipliner. Disse kamplege benyttes mere som afreageringslege.