The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Tømmermand

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Tømmermand er en udendørsleg, der hører hjemme i skoven.

Beskrivelse

Deltagerne vælger en Tømmermand. Han får et lille forspring, og løber ud og vælger sig et træ, han synes om, og som han holder fast i med arme og ben, det bedste han har lært.

Alle andre deltagere løber efter Tømmermanden. Den første, der fanger ham, lægger armene om livet på ham og holder fast. Den næste i rækken lægger armene om den første, og så videre, indtil alle står i én lang kø. Derpå begynder alle at forsøge at trække træet omkuld. (Bemærk: Tømmermanden bør vælge et træ, der reelt ikke kan væltes.)

Enhver deltager, der kommer til at slippe grebet, falder ud af legen og træder til side. Resten genopretter køen og begynder at trække påny.

Legen slutter enten hvis Tømmermanden trækkes væk fra træet, eller hvis Tømmermanden og den/de sidste deltagere ikke kan finde ud af, hvem der er stærkest.

Tips

  • Det er ikke tilladt at trække i tøj.
  • Tømmermanden bør være en stærk leder - men undertiden kan ulveunger være ualmindeligt klæbende!
  • Legen er bedst, hvis alle deltagere er omtrent samme alder og/eller størrelse.
  • Hvis Tømmermanden er en hurtig løber, kan han få deltagerne til at forfølge sig gennem skoven en rum tid.
  • Legen er fantastisk, hvis der ligger meget sne.