Tørv

Græstørv eller blot tørv er almindeligvis betegnelsen for en opgravet firkant af græs, med det formål at blotlægge jorden nedenunder græstæppet. Typisk graves tørv i dimensionerne 1x1x½ - 1 spadestik bredt, 1 spadestik langt, og ca. ½ spadestik dybt. Opgravning af tørv er meget almindeligt som led i etableringen af midlertidige lejrpladser, oftest i forbindelse med anlæggelse af bålplads, gravning af fedtfælde, etablering af regnrende omkring telte, eller som forberedelse til stolpehuller til pionering.

Fordelene ved at grave tørv er mange. Alene ved at grave et område fri for tørv kan man nemt og hurtigt indrette en brandsikker bålplads, ligesom fjernelse af en enkelt tørv på strategiske steder tillader de bærende rafter i pionerede konstruktioner et fast ståsted. Hvis man samtidig graver tørvene nogenlunde omhyggeligt ud, placerer dem med græsset nedad i samme orden som de blev gravet op, og husker at vande dem jævnligt, kan tørvene lægges tilbage på plads når lejren brydes ned. Efter ganske kort tid vokser græsset videre og slører de gravede huller ganske naturligt, således at naturen ikke skæmmes efter lejren.

Tørv som brændsel

I fordums tid var det almindeligt at bruge tørv som brændsel. Her refereres dog til ikke til de jordfyldte firkanter beskrevet herover, der har en særdeles ringe brændværdi, men snarere til mosetørv, der opgraves fra tørvemoser, eller hede- eller lyngtørv, der opgraves fra heder. Disse tørv opgraves omtrent på samme vis som ovenstående græstørv - ca. ét spadestik langt, ét spadestik bredt og ét spadestik dybt med en særlig tørvespade - og efter tørring brænder disse tørv ganske fint grundet det høje indhold af dårligt nedbrudte plantedele.

Tørv anvendes nu kun sjældent som brændsel i Vesten, men opgraves dog stadig til brug som sphagnum i havebrug. I store dele af verden, særligt i udviklingslande, anvendes tørv fortsat hyppigt som brændsel.