The ScoutWiki Network server was offline since Friday 26th April because of a boot problem in the host server. All services should be back to normal since Sunday 12:00 (UTC). We apologise for any inconvenience caused by the outage.

Tidslinje for DDS og DDP

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Det Danske Spejderkorps (DDS) og Det Danske Pigespejderkorps (DDP) blev sammenlagt 1/1 1973 til Det Danske Spejderkorps (DDS). Her er nogle highlights fra tiden fra den danske spejderbevægelses stiftelse i 1909 til sammenlægningen.

Oprindeligt blev listen skrevet direkte af fra en oversigt, der blev lavet i forbindelse med sammenlægningen. Der er mange flere enkeltheder i artiklerne om de respektive korps. I øvrigt er den udgivne liste belemret med nogle faktuelle fejl. Disse bliver rettet løbende når de opdages.

Årstal Pigespejderne Drengespejderne
1909 Dr. phil. Oscar Hansen holddt foredraget Scouting på gl. Hellerup Gymnasium.[1]

Den første patrulje dannedes - Ove Holm er Patruljefører. Arbejdet blev hjulpet igang af Rektor Hans Hartvig-Møller og premierløjtnant Cay Lembcke.

1910 Den første pigepatrulje dannedes (i en drengetrop).[2] Det Danske Spejderkorps stiftedes 16. december.

Den første håndbog for spejdere udkom i form af en oversættelse af Scouting for Boys ved Lembcke: Patrouilleøvelser for Drenge.

1911 Den første pigespejdertrop dannes. Opvisning for B-P på Eremitagesletten.

Bladet Spejderen udkom.

1912 Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde. De første søspejdere kom til.[2]

Spejdere i KFUM-regi indlemmedes i DDS som en selvstændig division.

1913 Ændring af uniformen - der indførtes khaki bluse. Lejr på Kalø med 634 deltagere.[2][3]
1914 Grevinde Agnete Brockenhuus-Schack blev første spejderchef.[4] DDS deltog i den baltiske udstilling i Malmø.
1915 Divisioner oprettedes.

Der indførtes rødt tørklæde samt blå hat og bluse.

Korpset inddeltes i divisioner.

Korpskontoret i København åbnede.

1916 Den første korpslejr afholdtes i Barritskov.[5]

Vejledning i Spejderliv udkom.

Spejdernes Magasin udkom.

KFUM-spejderne dannede eget korps.

1917
1918 Korpset struktureredes med blandt andet bestyrelse.

Bladet Pigespejderne udkom.

Den første flok med ulveunger oprettedes.
1919 KFUK-spejderne dannede eget korps. Der afholdtes lejr på Hindsgavl med 1.700 lejrdeltagere.[5]
Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes.
1920 Der afholdtes korpslejr ved Christiansminde.

'Willer' (Johanne Marie Pedersen) blev spejderchef. Korpset havde 1100 medlemmer.

1. verdensjamboree i London, hvor korpset vandt pokalen for tovtrækning.
1921 Korpsrådet oprettedes.

Lucie Marie Reventlow blev bestyrelsesformand, og hermed skabes
forbindelsen til hendes gods Brahetrolleborg og Korinth.
Flensborg Pigespejdertrop oprettedes. Kongepokalen skænkedes af Chr. X.

Korpset rundede 5000 spejdere fordelt på 225 flokke og troppe.
1922 Første korpsturnering på Brahetrolleborg.

Korpset blev medlem af den internationale pigespejderbevægelse.
Spejderskolen oprettedes i Korinth, ledet af Elisabeth Flagstad.

Det første Gilwell-kursus afholdtes.

Korpset blev medlem af WOSM ved oprettelsen[6].

Ved korpsrådsmødet 17. april deltes korpset i 2 (Spejderstriden) grundet uenigheder.

1923 Elisabeth Flagstad blev spejderchef. Det første ulvelederkursus afholdtes.

Korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere.
Dansk Spejderforbund afholdt korpslejr på Trællenæs med 1000 deltagere.
DDS og Dansk Spejderforbund kunne nærme sig hinanden igen efter Lembckes afgang.

1924 KFUK-spejderne og DDP dannede Pigespejdernes Fællesråd. DDS og Det Danske Spejderforbund samledes igen i DDS.

2. verdensjamboree i Ermelunden. 3. internationale konference i WOSM i København.

1925 Det internationale blad Council Fire udkomr. DDS-korpsmærket i emalje indførtes. I praksis kom det først på uniformerne først i det følgende år.
1926 Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg afholdtes. Roverarbejdet begyndte så småt.
1927 'Depotet' oprettedes. Internationalt søspejderstævne afholdtes ved Kronborg.
1928 Der afholdtes korpslejr på Brahetrolleborg.

WAGGGS stiftedes.

Korpslejr ved Gravenshoved med 1600 deltagere.
1929 Blåmejsearbejdet begyndte - i starten hed de rødkælke. 3. verdensjamboree i England med 1200 danske deltagere.
1930
1931 Lilje-emblemet udskiftedes med trekløveren.

Kitteluniformen indførtes.

De første spejdertroppe oprettedes i Grønland.
Flensborg Pigespejdertrop og Dansk Spejderkorps Flensborg sammenlagdes. Navneændring 1933 til Dansk Spejderkorps Sydslesvig
1932 Korpslejr på Brændegård. Lejrkitlen indførtes.

Korpset var nu på 1362 spejdere.

B-P skænkede Kuduhornet til Gilwelltroppen

Bloddonorkorpset oprettedes.

1933 Grønt tørklæde genindførtes. Uniformsforbud for medlemmer over 14 år. 4. verdensjamboree i Ungarn.

Sct. Georgsgilderne oprettedes.

1934 Den første trekløvertræning afholdtes. Den første landspatruljeturnering afholdtes ved Basnæs.
1935 Dronning Ingrid blev protektrice.

Uniformsforbuddet ophævedes.

25 års jubilæumslejr afholdtes på Ermelunden.
1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Engelske søspejdere gæstede Danmark.
1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdtes. Den 5. verdensjamboree afholdtes i Holland.
1938 Lord og Lady B-P hyldedes af de fire spejderkorps.

Elisabeth Flagstad dør, og Hanna Lund overtog posten som spejderchef.

Lord og lady B-P gæstede Danmark om bord på S/S Orduna.
1939 Dronning Ingrid blev formand for Fællesrådet.

Hanna Lund blev spejderchef ved valg, og ikke udpegning.
Pax Ting afholdtes i Ungarn.
Lederkurser på Fænø indledtes.
Spejdernes Hjælpekorps oprettedes af både DDS, DDP, KFUK- og KFUM-spejderne.

Frugtindsamling til børnehaver.

B-P indstilledes og nomineredes til Nobels Fredspris, der ikke uddeltes p.g.a. krigens udbrud.
Spejdernes Hjælpekorps oprettedes af både DDS, DDP, KFUK- og KFUM-spejderne.

1940 Pigespejderhuset i Lundsgade erhvervedes.
1941 Ledermøde i Stockholm.

Korpset var vokset til 5600 spejdere.

B-P døde 8. januar i Kenya i en alder af 83 år.
1942 Pigespejderbogen udkom.

Landslotteri afholdtes

DDS var vokset til 11648 spejdere.
1943
1944 Førerbladet og Blåmejsehåndbogen udkom. Der afholdtes landslotteri til fordel for Spejdernes Hus.
1945 Lady B-P besøgte Danmark.

Søspejderarbejdet for piger påbegyndtes.

Det opgjordes at 24 voksne spejdere fra DDS gav deres liv i frihedskampen.
1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. Korpslejr på Ermelunden.
1947 Fællesrådet arrangerede en stor fest i KB-hallen på grund af Ingrids fødselsdag. 6. verdensjamboree i Frankrig.

1. jamborette i Rold skov.

1948 Korpset fik ny organisation og nye love.

Divisionerne fordeledes i 5 distrikter.

Den første landsskovmandsturnering afholdtes på Hylkedam.
1949 Dronning Ingrid skænkede 2 lysestager som vandrepræmie.
Spejderjul, der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt.
Hylkedam overdroges fra Fyns Distrikt til korpset.
1950 Kløverarbejdet (for handicappede spejdere) begyndte. Baden-Powells Spejderbog udkom.
1951 Korpslejr ved Grenå.

7. verdensjamboree i Østrig.

1952 De første pigespejdere opstod i Grønland.

De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte

Landspatruljeturneringen Kipanda

De 4 korps fik fælles spejderlov og spejderløfte

1953 Korpsinstruktørerne fik en korpsbil. Ryekol indviedes.

Wacamba ved Åbenrå - en opfølger for de bedste patruljer fra Kipanda.

1954 Ledertræningscentret Jægergården indviedes Korpset købte hus på Frydendalsvej 32 i København
1955 Paradislejren indviedes af Pigespejdernes Fællesråd.

Korpset blev medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

8. verdensjamboree i Canada.
1956 Korpsturnering på Hylkedam.

Der afholdtes distriktsjamboretter.

Colleruphus ved Holte indviedes.
1957 Nordisk blåmejseførerlejr.

100-året for B-Ps fødsel.

9. verdensjamboree i England.

B-Ps I livets skole udkom.

1958 Ny organisation. Samspil udsendtes af spejderkorpsene og Sct. Georgsgilderne til forældre.
1959 Kertelejr på Paradislejren.

Ellen Arkil blev spejderchef

50-års jubilæumslejr på Ahl Hage ved Ebeltoft.

Thorkild Glad blev spejderchef.

1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. Raske børn hjælper syge børn - den første spejderhjælpsuge lanceredes af alle 4 korps.
1961 Korpset erhvervede Tandrup, Hanebakkerne, Troldhøj og Bavnehøj. Operation Helleristning.
1962 Nye love, ny formålsparagraf.

Korpset havde nu nået 20.130 spejdere.

Søspejderne havde 50-års jubilæum.
1963 18. verdenskonference afholdtes i Nyborg 10. verdensjamboree i Grækenland.

Vikingeskibet Imme Gram byggedes.

1964 Paralellejre - Udenlandsfart.

Dansk-britisk førerlejr.

Wacamba i Rold Skov
1965 Korpsturnering.

Prinsesse Benedikte blev formand for Fællesrådet.

Landsskovmandsturnering.

På verdensplan var der nu 10 millioner spejdere i 86 lande.

1966 Den internationale blåmejsehilsen indførtes

Gården Rodbjerggård blev købt

Udvalget Reform 66 blev nedsat, og der kom udmelding om forestående ændringer
1967 Spirerne blev oprettet

Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet Majoriak

Roverne havde den første Katángutekspedition til Grønland
1968 Lejrpladsen Brændeå købtes på Fyn

Bente Øst Hansen blev spejderchef

Der afholdtes Landsskovmandsturnering
1969 Der var Nordisk Fællesrådsmøde

I Aalborg gennemførtes depotsammenlægning

Der afholdtes 60 års jubilæumslejr ved Ny Hedeby

John Grevy blev spejderchef

1970 Der afholdtes korpslejr ved Hostrup Sø

Betegnelsen fører ændredes til leder
Hej Spejder udkom for første gang
Pigespejderne ophørte

Der afholdtes International Søspejderlejr på Langeland

I København gennemførtes depotsammenlægning
Den fælles spejderlov og -løfte vedtoges
Spejdernes Magasin ophørte

1971 Det fælles blad Spejd udkom for DDP, DDS og KFUK-spejderne

Lederhåndbogen udkom
Kløverarbejde ændredes til handicaparbejde
Lederbladet ophørte
Den fælles lejr Explorer 71 afholdtes i Skotland

Der oprettedes fælles korpskontor i Lundsgade

Den fælles sangbog udkom
Der afholdtes fælles D.C.-møde
Fælles Int. Training the Team
Course, Miljø udkommer
Den første internationale lejr i Grønland afholdes

1972 Det fælles lederblad udkom

Fælles lovforslag vedtoges

Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges i de respektive korpsråd
1973 D. 1. januar sammensluttedes Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps med i alt 41.000 spejdere til Det Danske Spejderkorps.

Kilde

  • "Historien om - Det danske spejderkorps/det danske pigespejderkorps". Folder udgivet af DDS, ukendt dato.

Referencer