Uniformsforbuddet i 1933

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Uniformsforbuddet i 1933 indførtes - ikke som en hetz imod spejderne - men som en politisk reaktion på at de politiske ungdomsorganisationer blev mere og mere 'uniforme' og tillige mere konfronterende overfor politiske modstandere. Forbuddet kom som en forebyggelse imod at man kom i samme situation som i Tyskland, hvor Hitler lige var kommet til magten og de nationalsocialistiske strømninger gjorde bl.a. Hitlerjugend til et meget militaristsk ungdomskorps. En del gnidninger i Sønderjylland fra de tysksindede DNSAP'er var i høj grad med til at lovforslaget blev fremsat[1].

Loven blev vedtaget 12. april 1933, og 2 partier stemte imod loven - de konservative og Danmarks kommunistiske parti. Disse 2 partiers ungdomsorganisationer var kendt for at have de mest voldelige grupper. I valgkampen op til rigsdagsvalget i 1932 blev en ung DSU'er (Dansk Socialistisk Ungdom) sågar dræbt i et opgør med KU (Konservativ Ungdom)[2].

En måneds tid efter vedtog Norge en lignende lov [3], og Sverige indførte ligeledes en provisorisk lov i 1933 om politisk uniformering, der blev til en rigtig lov i 1947 og først egentlig ophævet i 2002[4].

En anden grund til indførelsen af uniformsforbuddet var de frivillige skyttekorps, der fandtes rundt om i landet [5] som paramilitære styrker. De blev endelig nedlagt ved lov i 1937.

Som konsekvens af loven måtte spejdere og FDF'ere ikke bære uniform efter at de var fyldt 14 år. Det havde man ikke lige tænkt på da man skulle skynde sig at få loven vedtaget, og allerede 28. april 1934 ændrede man loven, så forbuddet først gjaldt for 16 år og opefter. Det havde dog stadigvæk konsekvenser for spejdere over 16 år.

Man måtte så klare sig på anden vis - de ældre spejdere og FDF'ere valgte så ternede/spraglede skjorter i diverse farver, så de ikke fremstod uniforme.

Den endelige fritagelse for spejdere kom 22. december 1934, hvor loven tilføjes en passus om at 'Forbudet gælder heller ikke for bestående spejderorganisationer og Frivilligt Drengeforbund'.[6]

Loven blev forlænget flere gange, og i 1940 blev den forlænget til 1. april 1942. Der var reelt ikke var uniformsforbud under besættelsen, men spejderorganisationerne frarådede det.. At tyskerne senere i krigen indførte udgangsforbud i aften/nattetimerne og mødeforbud er en anden historie, der hæmmede spejdermøder og -ture i besættelsens sidste år.

Loven blev sidst behandlet 31. marts 1949 : Lov No. 112, med bekendtgørelsen om at loven ophæves pr. 1. april 1952


Kilder og eksterne henvisninger