The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Valdemarsdag

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Det ældste nationalflag som stadig er i brug er Dannebrog, Danmarks flag fra det 13. århundrede

Valdemarsdag er en mærkedag, der altid ligger 15. juni. Dagen markerer slaget ved Lyndanisse i Estland, hvor sagnet fortæller at Dannebrog faldt ned fra himlen.

Legenden

Der findes flere romantiserede versioner af legenden, de bunder alle i slaget mellem Valdemar Sejrs styrker og esterne. Kampen var ulige hård, og da det så allerværst ud, faldt biskoppen på knæ og løftede bedende sine hænder mod himlen. Krigslykken vendte, og de danske styrker vandt terræn indtil biskoppen blev træt i hænderne og lod dem falde. Så vandt esterne frem. Man lod da mænd skiftes til at holde biskoppens hænder oppe, så danskerne kunne vinde.

På et tidspunkt i kampen faldt en fane ned fra himlen - den var rød med et hvidt kors på. Den lod man føre kampen an, og vandt dermed slaget.

Historien

Under et korstog til de baltiske lande (Estland, Letland, Litauen) kom den danske konge, Valdemar Sejr (1170 - 1241) i kamp ved byen Lyndanisse i Estland 15. juni 1219.

Tiden omkring år 1200 er kendt som korstogstiden, hvor mange af landene i Vesteuropa drog på korstog for at kristne hedninge. Konger og adelsmænd i primært England og Frankrig drog til Palæstina og de omkringliggende områder for at sikre et kristent herredømme over den region, hvor kristendommen opstod (og hvor Jesus grav siges at ligge). I Skandinavien 'nøjedes' man med at drage til sydøstsiden af Østersøen og kristne de områder dér - og så lige også at erobre landene og beholde dem som kolonier. Hvorvidt der var tale om camouflerede plyndringstogter kan man diskutere, men der er eksempel på at man med sværdet i hånd kristnede et område, der allerede var blevet kristnet år forinden, men det opdagede man for sent på grund af at man ikke talte deres sprog.

Under sit korstog med angiveligvis 1500 langskibe ankom kong Valdemar Sejr med sine styrker til det nordlige Estland i juni måned. Der var hovedsagelig danskere med, men også styrker fra tidligere erobrede områder, bl.a. tyskere og vendere fra Rügen, samt flere kirkelige overhoveder, blandt andet biskop Anders Sunesen. De anlagde en borg ved det, vi i dag kender som Tallinn (der betyder danskerborgen). Esterne samlede styrker sammen, og ved aftentid 15. juni angreb esterne fra flere sider og spredte korsfarerne. Esterne havde ikke opdaget de vendiske styrker, og da disse samledes og gik ind i kampen, kunne korsfarerne samles til et fornyet modangreb og jage esterne på flugt.

Der faldt jo nok intet flag ned fra himlen, men med så mange styrker forenet i kampen, er det sandsynligt at der blandt de mange flag og faner har været en johanniterfane i front under kampen, og den var magen til det, vi i dag kender som Dannebrog.

Markering af Valdemarsdag

Foreningen Danmarks-Samfundet markerer Valdemarsdagen med flagparader flere steder i landet. Foreningen står for salg af små dannebrogsflag i dagene op til Valdemarsdag, og pengene går til uddeling af dannebrogsfaner og -flag til organisationer og foreninger.

I 2017 var der Valdemarsarrangementer følgende steder: Aarhus, Hedensted, Viborg, Grenaa, Hasle, Holstebro, Køge, København, Roskilde, Aalborg, Odense, Assens, Nakskov, Horsens, Kolding, Herning, Helsingør, Randers og Sønderjylland.

I jubilæumsåret 2019 (Dannebrog 800 år), er der arrangementer i bl.a.[1]: Aalborg, Nykøbing Mors, Holstebro, Viborg, Herning, Ebeltoft, Aarhus, Horsens, Hedensted, Vejle, Jelling, Vamdrup, Aabenraa, Sønderborg, Odense, Korsør, Skælskør, Slagelse, Glumsø, Ringsted, Karise, Køge, Roskilde, København og Helsingør samt i Tallinn i Estland.


Det er nærliggende at spejdere og andre fanebærende foreninger og organisationer deltager i Valdemarsdagsparaden, flere steder officielt kaldet Flagets Fest.

Kilder og eksterne henvisninger