Ved Spejderbaalet (digt)
Spring til navigation
Spring til søgning
Forfatteren og digteren Per Barfoed (1890-1939) har under pseudonymet P. Sørensen-Fugholm skrevet digtet Ved Spejderbaalet:
Spejder med den brede Filthat med de bare Knær og delvis laare! Baalet har du tændt og jeg har sat omkring samme frydende mig saare. Spejder! Du i mange Ting har traadt Vejen frem og sukke maa vi Ælre; for det frie Lejrliv blev vi snodt, men saa meget mere destod mere hellere. ser vi Jer, det raske unge Kul mase paa og tænde baalets Lue. Mod den mørke Himmel luer Guld, Stjerner drysser ned, et herligt Vue!! Legte vi med ild, da vi var Dreng, bildte de os ind at der var Fare for en Kattharstrofe i vor seng og troskyldigt lode vi os nare O, men Jer!! naar I har Ilden slugt, intet kan Jer Natterod forstørre. I Jert Telt, som at der tæt er lugt kan I have Eders paa det tøre. Helle for den, som der i rette Tid blev Nirvanas Søn, en Digter sjunger. Ja, men ogsaa Helle siger vi dem, at der blev født som Ulveunger!! At det ikke med mig selv er skedt det er ikke mere end som biligt, men det er det ærkelige ved det at min ældste Søn kom lidt for tiligt. Tænd da Baalet!! Lad det flamme frit!! Lad ej mismod spære Vej mod maalet!! Er en Skyd for Haabets Sol end glidt, synk ej Hodet, kast det glad på Baalet!!