Vendespil
Fra SpejderWiki
Det klassiske vendespil eller huskespil er det spil, hvor 20-30 kort med parvis ens motiver ligger med bagsiden opad på bordet. Man vender så på skift to kort, og er de ens, har man et stik og må vende igen. Er de ikke ens, lægges de tilbage som de lå, og kan danne basis for at den næste kan få et stik hvis vedkommende kan huske hvor de forskellige kort lå.
Til de yngre grene kan denne spiltype bruges til støtte for indlæring af f. eks. knob, kortsignaturer, træernes blade m.m. - enten ved at man laver et sæt kort med parvis ens motiver, eller man laver hvert kortpar med et billedkort og et tekstkort.