The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Æggekage i pose

Fra SpejderWiki
Version fra 16. jun 2014, 11:24 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (barf-in-a-bag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Æggekage i pose er en nem måde at tilberede æggekage som portionsanretning - specielt hvis der er forskellig holdning til hvad der må kommes i sådan en.

Retten kaldes også barf-in-a-bag ud fra udseendet under tilberedningen.

Man skal bruge en plastikpose med lynlås pr. person - eller en almindelig frostpose med knude på. Når æggene er kommet i, skal de lige blandes rundt ved at nulre posen, så kan resten kommes i.

Fremgangsmåde:

Man skal bruge en gryde med kogende vand og evt. en stegepande (alt efter ingredienser).

Portionsanretning:

  • 1 lynlåspose 20x25 cm eller større.
  • 2 æg
  • måske et par spsk. mælk eller fløde.
  • Et lille nip salt.
  • Ingredienser efter eget valg:
    • Skinkestrimler og/eller baconstykker (helst ristet lidt på panden)
    • Peberfrugt
    • Forårsløg i smalle skiver
    • Purløg
    • Løgringe
    • Ost
    • Tomatskiver
    • Pommes frites-rester fra i går
    • find selv på mere

Skriv navn på posens skrivefelt med en tusch - så får du din egen æggekage igen.

Når æggene og måske mælk/fløde er kommet i posen, nulres de sammen til massen er ensartet. Så fyldes resten af ingredienserne i og posen rystes og lukkes helt efter at luften er presset ud.

Poserne koges i 13-15 minutter i en stor gryde med vand nok. Så kan poserne fordeles til de sultne. Der kan - alt efter grydens størrelse - være 6-8 poser ad gangen.

Retten er velegnet til en nem morgenmad (kan sagtens blandes aftenen før og lægges i køleskabet) eller til en lun frokostsandwich.