7. verdensjamboree

Fra SpejderWiki
7. verdensjamboree

Østrig 1951
7th World Scout Jamboree.png
Start
Slut
By Bad Ischl
Land Østrig
Deltagere 12.884
Heraf danske 200
Motto Jamboree of Simplicity

Koordinater: ° , °  ?


Den 7. Verdensjamboree blev holdt i Østrig, nær Bad Ischl. På den internationale spejderkonference i Norge i 1949 var der to lande, der havde budt ind på at afholde WSJ 1951: Danmark og Østrig. Da der allerede havde været afholdt en jamboree i Danmark i 1924, og Østrigs spejderkorps havde været forbudt fra 1938 og først var kommet på fode igen i 1946, faldt valget på Østrig som vært.

Man kunne på lejren byde 675 tyske spejdere velkommen - det var første gang at tyske spejdere deltog på en verdensjamboree.[1].

Ved ankomsten fik hver spejder udleveret en jødeharpe, som blev brugt ved de fælles lejrbål. Lejrens logo var også en jødeharpe.

Under lejren var der guidede vandreture til steder i omegnen, bl.a. til det 3798m høje bjerg Grossglockner, hvortil man på vejen passerede Hitlers 'Ørnerede' i Berchtesgaden. Der var også tur til en stor saltmine i nærheden[2].

KFUM-Spejderne i det danske kontingent optog en film på jamboreen: Jamboree-liv i Østrig[3].



Kilder og eksterne henvisninger

  1. https://en.wikipedia.org/wiki/7th_World_Scout_Jamboree
  2. 1. Ordrup Trop Består - gruppens 100-års jubilæumsbog side 78-80
  3. 1. Ordrup Trop Består - gruppens 100-års jubilæumsbog side 78-80