The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Absalon Division

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Absalon Division
Det Danske Spejderkorps‎
Absalondivision.jpg
Divisionschef Rasmus Jensen
Divisionschef Henrik Christoffersen
Website absalondivision.dk

Historie

Absalon Division blev oprettet i 1991, men det begyndte egentlig alt sammen i 1973, da Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps blev slået sammen.

Begge korpsene var delt op i divisioner, også i Københavnsområdet, og de lappede i sagens natur ind over hverandre. Desuden delte grupper mange steder hytter, hvor den ene gruppe var en drengegruppe, og den anden var en pigegruppe. Der var således mange steder, hvor grupper og divisioner var geografisk blandede.

I de følgende år foregik der en hel del gruppe- og divisionssammenlægninger, så der mange steder kom en naturlig afgrænsning af de enkelte gruppers og divisioners områder, men ikke alle steder. De fleste drengegrupper begyndte at optage piger og omvendt for pigegruppernes vedkommende, så efterhånden var næsten alle grupper for både piger og drenge.

På det tidspunkt var spejderkorpset opdelt i distrikter, heraf et, der omfattede København (inkl. Amager). Arbejdet i distrikterne omfattede hovedsageligt seniorarbejde og ledertræning.

I slutningen af firserne begyndte Det Danske Spejderkorps at beskæftige sig med strukturen i korpset. Man ville forenkle opbygningen og herunder afskaffe distrikterne. Men hvis de skulle væk, så skulle de opgaver, der lå her, i stedet varetages af divisionerne. Dette ville kræve, at divisionerne var større end hidtil, og man begyndte at snakke om divisionssammenlægninger. Der blev nedsat lokale arbejdsgrupper med repræsentanter for divisionerne, som skulle prøve at lave nye grænse­dragninger mellem divisionerne, blandt andet så de tilbageværende overlapninger forsvandt.

På det tidspunkt var der i København 4 divisioner: Godthåb, Bavnehøj, Frederiksberg og Østerbro. Frederiksberg og Østerbro havde deres afgrænsede områder, medens Godthåb, der var en gammel pigedivision, og Bavnehøj, der var blevet dannet af to gamle drengedivisioner ved sammenlægning af Brønshøj og Heimdal Divisioner i 1975, lappede over hinanden. Divisionerne var ret små, 150-350 medlemmer, og de havde næsten alle problemer med at få sammensat divisionsledelser og -styrelser. Det var tit de samme personer, der sad på flere poster eller i mange år rokerede rundt mellem posterne. Korpsets krav til mindstestørrelser for divisioner blev snart efter sat til 600 medlemmer.

Samtidig var man i de fire divisioner begyndt ud over samarbejdet blandt seniorerne og i ledertræningen at lave fælles divisionsturneringer for spejderne, da disse ofte havde et ret lille deltagerantal i de enkelte divisioner.

På korpsrådsmødet i efteråret 1989 blev mindstestørrelsen for divisioner fastsat til 600 medlemmer, et krav som ingen af de gamle divisioner havde mulighed for at nå op i nærheden af. Det blev samtidig krævet, at divisionerne lå inden for geografisk afgrænsede områder - altså ingen overlapninger og helst ingen underlige "krøller" på grænserne. De endelige grænser skulle fastsættes af korpsets strukturudvalg og korpsledelsen i samarbejde med de berørte divisioner.

I Frederiksberg Division havde man efter flere års hård kamp måttet opgive og kunne ikke stille med en divisionsledelse. De henvendte sig til Bavnehøj med forslag om en hurtig sammenlægning. Østerbro havde i flere år haft de samme hårde kampe for at stille en divisionsledelse, og da de hørte om planerne, mente de, at de lige så godt kunne hoppe på toget med det samme.

Resultatet var, at ved divisionsrådsmøderne i 1990 var tre af de københavnske divisioner klar til at blive lagt sammen, medens den fjerde (Godthåb) overvejende var modstander af sammenlægning. I løbet af 1990 blev en del forskellige løsninger diskuteret, blandt med inddragelse af Asgård, der dækkede Rødovre og Hvidovre.

Den endelige løsning blev, at grupperne i Københavns Kommune, Sjællandssiden, og Frederiksberg Kommune skulle danne en ny fælles division. På Amager havde der været tilsvarende diskussioner, dog knap så voldsomme. To grupper fra den gamle Amagerbro Division, Ellebjerg og 1. Sct. Georg/Bavnehøj indgik i den nye Københavns/frederiksbergske division, medens resten af grupperne på Amager og Christianshavn dannede en ny division.

Beslutningen om sammenlægning fik desværre flere af de gamle ledere til at gå ud efter en stor indsats, da de ikke ønskede at være med i den fælles division.

Der var derefter valg til den første divisionsledelse i januar 1991, hvor man også skulle stemme om et navn. Der var to forslag til navne, som man til sidst måtte stemme om: Absalon og København United. Der var gudskelov ca. 10 stemmer mere på Absalon end på København United.

På det første divisionsrådsmøde i marts måned skete så den endelige sammenlægning. Absalon Division bestod herefter af 35 grupper med i alt 1128 medlemmer.

Den første divisionsledelse og -styrelse bestod af lidt af hver fra de gamle divisioner, så man fik en rigtig god start på divisionen.

Den gamle Bavnehøj Division havde planlagt en divisionssommerlejr i 1991, og efter sammenlægningen blev denne udvidet til hele den nye division. Der kom dog kun enkelte grupper fra de øvrige gamle divisioner. I alt var der ca. 200 deltagere på Hylkedam på Fyn. Da man gentog divisions­sommerlejren i 1996 ved Vordingborg kom der ca. 450 deltagere.

Grupper

Divisionen består primo 2019 af følgende grupper:

Gruppe By Tørklæde
2. Absalon Gruppe
Striped 008000-ffff00.svg
3. Absalon/Ridder Roland Gruppe
Simple 008000.svg
4. Absalon Gruppe
Bellahøj-21st Barking Gruppe
Bordered 5f021f-ffff00.svg
Brønshøj-Husum Gruppe
Bordered 009700-ffffff.svg
Godthåb Revyen
Grøndal Gruppe ?
Necker frederiksbergtern.jpg
Gyngespejderne
Havets Helte
4. Hvidovre Søspejdergruppe
Lersøparkspejderne
Nørrebro Spejder ????
Orion Gruppe
Simple ff0000.svg
Skinfaxe Skibslaug, Heidrun ??
Søndermark Gruppe
Necker frederiksbergtern.jpg
Søspejdertroppen Gry
Valbyparkspejderne
Bordered 0000ff-ffffff.svg
3. Vesterbro Vildgæssene
Simple 0000ff.svg
Yggdrasil Gruppe
Necker frederiksbergtern.jpg
8. Ø Castberg Gruppe ???


Nedlagte/sammenlagte grupper siden 2007:

Gruppe By Tørklæde
1. Tingbjerg Gruppe
Absalon-Holding Gruppe
Bispebjerg Gruppe
Egemose Gruppe
Hvidovrespejderne
Overgået til Vestskov Division.
Mosegruppen
1. Sct. Georg/Bavnehøj Gruppe
Vikingerne

Eksterne henvisninger

Absalon Divisions hjemmeside