Agnete Brockenhuus-Schack

Fra SpejderWiki
Version fra 17. apr. 2014, 23:51 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (oprettet)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Grevinde Camille Jessie Agnete Brockenhuus-Schack (1. september 1876 på Skovsbo, Rynkeby Sogn - 22. juni 1940 i Plaxtol, England) var spejderchef for Det Danske Pigespejderkorps 1914-1920. Hun var datter af godsejer Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille og blev i 1898 gift med grev Knud Bille Ludvig Alfred Sophus Brockenhuus-Schack. De fik en søn, Kjeld, i år 1900, og da han begyndte som spejder i Det danske Spejderkorps, fattede hun interesse for spejderarbejdet og kastede sig snart over pigespejderarbejdet.

I starten deltog pigespejderne i drengenes spejderarbejde, men snart stod det klart at der skulle noget struktur på pigespejderarbejdet, og Agnete trådte til som 'præsident' for Det Danske Pigespejderkorps i 1912, og blev udnævnt som den første spejderchef i 1914.

Agnete var filantropisk anlagt og deltog aktivt i Dansk Røde Kors og andet velgørenhedsarbejde, bl.a. Børnehjælpsdagen. Hun førte pigespejderbevægelsen over i en lidt anden retning med vægt på husgerning og sygepleje. Under første verdenskrig indledte hun et samarbejde mellem pigespejderne og Røde Kors, og lod bl.a. pigerne hjælpe med madudbringning under den spanske syge i 1917-1918, og i 1919 samlede pigerne rugbrød ind og sendte sækkevis af tørret rugbrød til finske krigsfanger i Rusland.


Eksterne henvisninger

Dansk Kvindebiografisk Leksikon