Bål: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
644 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
supplement
(Addendum)
(supplement)
(12 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{flertydig}}
[[Fil:Fire.svg|thumb|150px|Tegning af et bål.]]
Et '''bål''' er almindeligvis en kontrolleret afbrænding af [[træ]] eller tilsvarende fast [[Brænde|brændstof]]. Bålet har til formål at skabe lys, varme og/eller hygge, og kan have mange forskellige udformninger, alt efter formål, placering, det til rådighed værende brændstof o.m.a.  
Et '''bål''' er almindeligvis en kontrolleret, planlagt afbrænding af et fast brændstof. I [[Danmark]] er det mest almindeligt at anvende [[Brænde|træ]] som brændsel, men andre steder i verden (og historisk set) har også [[knogle]]r, [[Tørv (brændsel)|tørv]] eller tørret afføring fra dyr været almindeligt anvendt. Bålet har til formål at skabe lys, varme og/eller hygge, og kan have mange forskellige udformninger, alt efter formål, placering, det til rådighed værende brændstof o.m.a.  


== Bålplads ==
== Bålplads ==
[[Fil:Marianne sur le feu.jpg|thumb|Bålplads med bålbander. Læg dog mærke til, at denne bålplads er anlagt oven på jorden, uden at grave tørv af
[[Fil:Marianne sur le feu.jpg|thumb|Bålplads med bålbander. Læg dog mærke til, at denne bålplads er anlagt oven på jorden, uden at grave tørv af
først, og at bålbanderne er lavet af planker, der ligeledes er hævet over jorden.]]
først, og at bålbanderne er lavet af planker, der ligeledes er hævet over jorden. Hæver man den markant over jorden for en bedre arbejdsstilling, kaldes det en gammelmandsild.]]
Ethvert bål bør være afgrænset af en bålplads. En sådan behøver ikke være mere raffineret end blot et stykke jord, der er ryddet for brandbare materialer, således at bålet ikke breder sig ukontrollabelt. Mange [[Spejdercenter|spejdercentre]], [[hytte]]r og [[overnatningsplads]]er har anlagt mere permanente bålpladser, hvor kanten af bålpladsen kan have en brandbarriere af ikke-brandbart materiale, der skal sikre at afbrændingen kan kontrolleres; sådanne bålkanter kan være alt fra en løst anlagt ring af mellemstore sten til anlagte "podier", hvorpå bålet kan tændes. Andre steder anvendes [[bålfad]]e af metal.  
Ethvert bål bør være afgrænset af en bålplads. En sådan behøver ikke være mere raffineret end blot et stykke jord, der er ryddet for brandbare materialer, således at bålet ikke breder sig ukontrollabelt. Mange [[Spejdercenter|spejdercentre]], [[hytte]]r og [[overnatningsplads]]er har anlagt mere permanente bålpladser, hvor kanten af bålpladsen kan have en brandbarriere af ikke-brandbart materiale, der skal sikre at afbrændingen kan kontrolleres; sådanne bålkanter kan være alt fra en løst anlagt ring af mellemstore sten til anlagte "podier", hvorpå bålet kan tændes. Andre steder anvendes [[bålfad]]e af metal.  


Linje 14: Linje 14:


== Båltyper ==
== Båltyper ==
{{Uddybende|Båltyper}}
[[Fil:Trash fire.jpg|thumb|Mindre afbrændingsbål. Blandt flammerne kan anes rester af to træborde og rammen af en sofa, foruden en mængde småt brændbart. En sådan affaldsafbrænding har længe været forbudt.]]
Almindelige båltyper kan være:  
Almindelige båltyper kan være:  
* Et [[lejrbål]] til at hygge omkring.
* Et [[lejrbål]] til at hygge omkring.
* Et [[kogebål]] man benytter til [[madlavning]].
* Et [[kogebål]] man benytter til [[madlavning]].
* Mindre almindeligt anvendt (i hvert fald i vore dage) er [[signalbål]]et.  
* Mindre almindeligt anvendt (i hvert fald i vore dage) er [[signalbål]]et.  
* Mange steder i landet kan man hænde at se afbrændingsbål, der alene har til formål at bortskaffe overflødigt plantemateriale.  
* Mange steder landet kan man hænde at se afbrændingsbål, der alene har til formål at bortskaffe overflødigt plantemateriale. Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 50<ref>https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826</ref> er det forbudt at brænde alt affald af, selv haveaffald! Der kan være små forskelle fra kommune til kommune om fortolkningen af afbrænding af haveaffald - visse steder er det tilladt i landzone i vintermånederne. Træstød og hugstaffald kan også være omfattet - se din kommunes affaldsregulativ.


== Brænde ==
== Brænde ==
Linje 30: Linje 32:
== Tænding ==
== Tænding ==
{{uddybende|Båltænding}}
{{uddybende|Båltænding}}
Fælles for alle bål er at man [[Båltænding|tænder]] bålet.  
Fælles for alle bål er at man [[Båltænding|tænder]] bålet. Mest almindeligt startes med [[avispapir]], [[birk]]ebark, [[grankogle]]r eller andet letfængeligt materiale inderst, oven på eller omkring hvilket der placeres tyndt optændingsbrænde. Når optændingsbålet fænger bygges bålet op med stadigt større brændsel, indtil bålet har den ønskede størrelse, hvorefter der kun lejlighedsvist skal tilføjes yderligere brændsel for at holde bålet ved lige.


== Sløjfning ==
== Sløjfning ==
I henhold til [[Robert Baden-Powell|Baden-Powell]]s princip om ''[[leave no trace]]'' skal ikke-permanente bålpladser altid sløjfes efter brug. Således skal evt. bålbander fjernes, og de opgravede tørv lægges tilbage så pænt som muligt, således at der ikke efterlades huller eller nøgen jord. Det kan ofte være en fordel at lade kul og aske blive liggende i et jævnt lag under tørvene, og/eller at hente jord andetsteds fra til at efterfylde hullet med inden tørvene lægges på plads, så tørvene efter endt sløfning ligger 1-2 centimeter over jordniveau. Hvis ikke tørvene hæves vil der med tiden komme en fordybning der hvor bålpladsen har været, da den forstyrrede jord vil synke lidt sammen over de følgende måneder. Sådanne fordybninger kan dels være uskønne på en ellers velholdt lejrplads, dels være upraktiske, da der således er mindre jævnt areal at rejse telt på i fremtiden, og endelig være en risiko for ankel- og knæskader for den uheldige vandringsmand, der måtte træde i hullet en dag. På samme vis kan det være en god idé at hakke tørvene groft i stykker, når de er lagt ordentligt på plads, for ikke at efterlade firkantede "jordklumper" på lejrpladsen; sådanne hakkede tørv vil have lettere ved at gro over med græs og falde hurtigt tilbage til et naturligt udseende.  
{{uddybende|Sløjfning}}
[[Fil:Forkert sløjfning.jpg|thumb|En bålplads omtrent en måned efter ukorrekt sløjfning. De enkelte [[tørv]] ses stadig tydeligt, da de ikke er blevet reintegreret i den omkringliggende plæne, og grunden vil følgeligt være ujævn i lang tid endnu.]]
I henhold til [[Robert Baden-Powell|Baden-Powell]]s princip om ''[[leave no trace]]'' skal ikke-permanente bålpladser altid sløjfes efter brug. Således skal evt. bålbander fjernes, og de opgravede tørv lægges tilbage så pænt som muligt, således at der ikke efterlades huller eller nøgen jord. Det kan ofte være en fordel at lade kul og aske blive liggende i et jævnt lag under tørvene, og/eller at hente jord andetsteds fra til at efterfylde hullet med inden tørvene lægges på plads, så tørvene efter endt sløfning ligger 1-2 centimeter over jordniveau.  


Hvis lejren afholdes i en regnfri periode kan det være en meget god idé at vande tørvene grundigt efter endt sløjfning (samt periodisk i den tid, tørvene ligger hen), for at give græsset de bedst mulige betingelser for at gro op igen. I modsat fald risikeres en plet med vissent græs til at markere hvor bålpladsen engang var.


== Kilder og eksterne henvisninger ==
{{reflist}}
[[Kategori:Bål]]
[[Kategori:Bål]]
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu