23.028
redigeringer
Medic (diskussion | bidrag) (Addendum) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (supplement) |
||
(12 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Fire.svg|thumb|150px|Tegning af et bål.]] | |||
Et '''bål''' er almindeligvis en kontrolleret afbrænding af [[træ]] | Et '''bål''' er almindeligvis en kontrolleret, planlagt afbrænding af et fast brændstof. I [[Danmark]] er det mest almindeligt at anvende [[Brænde|træ]] som brændsel, men andre steder i verden (og historisk set) har også [[knogle]]r, [[Tørv (brændsel)|tørv]] eller tørret afføring fra dyr været almindeligt anvendt. Bålet har til formål at skabe lys, varme og/eller hygge, og kan have mange forskellige udformninger, alt efter formål, placering, det til rådighed værende brændstof o.m.a. | ||
== Bålplads == | == Bålplads == | ||
[[Fil:Marianne sur le feu.jpg|thumb|Bålplads med bålbander. Læg dog mærke til, at denne bålplads er anlagt oven på jorden, uden at grave tørv af | [[Fil:Marianne sur le feu.jpg|thumb|Bålplads med bålbander. Læg dog mærke til, at denne bålplads er anlagt oven på jorden, uden at grave tørv af | ||
først, og at bålbanderne er lavet af planker, der ligeledes er hævet over jorden.]] | først, og at bålbanderne er lavet af planker, der ligeledes er hævet over jorden. Hæver man den markant over jorden for en bedre arbejdsstilling, kaldes det en gammelmandsild.]] | ||
Ethvert bål bør være afgrænset af en bålplads. En sådan behøver ikke være mere raffineret end blot et stykke jord, der er ryddet for brandbare materialer, således at bålet ikke breder sig ukontrollabelt. Mange [[Spejdercenter|spejdercentre]], [[hytte]]r og [[overnatningsplads]]er har anlagt mere permanente bålpladser, hvor kanten af bålpladsen kan have en brandbarriere af ikke-brandbart materiale, der skal sikre at afbrændingen kan kontrolleres; sådanne bålkanter kan være alt fra en løst anlagt ring af mellemstore sten til anlagte "podier", hvorpå bålet kan tændes. Andre steder anvendes [[bålfad]]e af metal. | Ethvert bål bør være afgrænset af en bålplads. En sådan behøver ikke være mere raffineret end blot et stykke jord, der er ryddet for brandbare materialer, således at bålet ikke breder sig ukontrollabelt. Mange [[Spejdercenter|spejdercentre]], [[hytte]]r og [[overnatningsplads]]er har anlagt mere permanente bålpladser, hvor kanten af bålpladsen kan have en brandbarriere af ikke-brandbart materiale, der skal sikre at afbrændingen kan kontrolleres; sådanne bålkanter kan være alt fra en løst anlagt ring af mellemstore sten til anlagte "podier", hvorpå bålet kan tændes. Andre steder anvendes [[bålfad]]e af metal. | ||
Linje 14: | Linje 14: | ||
== Båltyper == | == Båltyper == | ||
{{Uddybende|Båltyper}} | |||
[[Fil:Trash fire.jpg|thumb|Mindre afbrændingsbål. Blandt flammerne kan anes rester af to træborde og rammen af en sofa, foruden en mængde småt brændbart. En sådan affaldsafbrænding har længe været forbudt.]] | |||
Almindelige båltyper kan være: | Almindelige båltyper kan være: | ||
* Et [[lejrbål]] til at hygge omkring. | * Et [[lejrbål]] til at hygge omkring. | ||
* Et [[kogebål]] man benytter til [[madlavning]]. | * Et [[kogebål]] man benytter til [[madlavning]]. | ||
* Mindre almindeligt anvendt (i hvert fald i vore dage) er [[signalbål]]et. | * Mindre almindeligt anvendt (i hvert fald i vore dage) er [[signalbål]]et. | ||
* Mange steder | * Mange steder på landet kan man hænde at se afbrændingsbål, der alene har til formål at bortskaffe overflødigt plantemateriale. Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 50<ref>https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826</ref> er det forbudt at brænde alt affald af, selv haveaffald! Der kan være små forskelle fra kommune til kommune om fortolkningen af afbrænding af haveaffald - visse steder er det tilladt i landzone i vintermånederne. Træstød og hugstaffald kan også være omfattet - se din kommunes affaldsregulativ. | ||
== Brænde == | == Brænde == | ||
Linje 30: | Linje 32: | ||
== Tænding == | == Tænding == | ||
{{uddybende|Båltænding}} | {{uddybende|Båltænding}} | ||
Fælles for alle bål er at man [[Båltænding|tænder]] bålet. | Fælles for alle bål er at man [[Båltænding|tænder]] bålet. Mest almindeligt startes med [[avispapir]], [[birk]]ebark, [[grankogle]]r eller andet letfængeligt materiale inderst, oven på eller omkring hvilket der placeres tyndt optændingsbrænde. Når optændingsbålet fænger bygges bålet op med stadigt større brændsel, indtil bålet har den ønskede størrelse, hvorefter der kun lejlighedsvist skal tilføjes yderligere brændsel for at holde bålet ved lige. | ||
== Sløjfning == | == Sløjfning == | ||
I henhold til [[Robert Baden-Powell|Baden-Powell]]s princip om ''[[leave no trace]]'' skal ikke-permanente bålpladser altid sløjfes efter brug. Således skal evt. bålbander fjernes, og de opgravede tørv lægges tilbage så pænt som muligt, således at der ikke efterlades huller eller nøgen jord. Det kan ofte være en fordel at lade kul og aske blive liggende i et jævnt lag under tørvene, og/eller at hente jord andetsteds fra til at efterfylde hullet med inden tørvene lægges på plads, så tørvene efter endt sløfning ligger 1-2 centimeter over jordniveau | {{uddybende|Sløjfning}} | ||
[[Fil:Forkert sløjfning.jpg|thumb|En bålplads omtrent en måned efter ukorrekt sløjfning. De enkelte [[tørv]] ses stadig tydeligt, da de ikke er blevet reintegreret i den omkringliggende plæne, og grunden vil følgeligt være ujævn i lang tid endnu.]] | |||
I henhold til [[Robert Baden-Powell|Baden-Powell]]s princip om ''[[leave no trace]]'' skal ikke-permanente bålpladser altid sløjfes efter brug. Således skal evt. bålbander fjernes, og de opgravede tørv lægges tilbage så pænt som muligt, således at der ikke efterlades huller eller nøgen jord. Det kan ofte være en fordel at lade kul og aske blive liggende i et jævnt lag under tørvene, og/eller at hente jord andetsteds fra til at efterfylde hullet med inden tørvene lægges på plads, så tørvene efter endt sløfning ligger 1-2 centimeter over jordniveau. | |||
== Kilder og eksterne henvisninger == | |||
{{reflist}} | |||
[[Kategori:Bål]] | [[Kategori:Bål]] |