Bål

Et bål er almindeligvis en kontrolleret afbrænding af træ eller tilsvarende fast brændstof. Bålet har til formål at skabe lys, varme og/eller hygge, og kan have mange forskellige udformninger, alt efter formål, placering, det til rådighed værende brændstof o.m.a.

Bålplads

Ethvert bål bør være afgrænset af en bålplads. En sådan behøver ikke være mere raffineret end blot et stykke jord, der er ryddet for brandbare materialer, således at bålet ikke breder sig ukontrollabelt. Mange spejdercentre, hytter og overnatningspladser har anlagt mere permanente bålpladser, hvor kanten af bålpladsen kan have en brandbarriere af ikke-brandbart materiale, der skal sikre at afbrændingen kan kontrolleres; sådanne bålkanter kan være alt fra en løst anlagt ring af mellemstore sten til anlagte "podier", hvorpå bålet kan tændes. Andre steder anvendes bålfade af metal.

Når en spejdergruppe eller -patrulje indretter en midlertidig lejrplads er bålpladsen ofte noget af det første, der anlægges. Almindeligvis (i hvert fald i Danmark) udstikkes et område på ca. 1x1 meter, hvor græstørvene graves op i ca. ½ spadestiks dybde, således at bålet antændes på den nøgne jord nedenunder. Det er en god idé at lægge græstørvene til side i samme orden som de fjernes fra bålpladsen, således at de let kan lægges på plads igen når bålpladsen sløjfes (se herunder).

På en ikke-permanent bålplads er det en god ide er at lægge nogle tykke rafter eller lignende tæt langs græskanten, men nede i hullet. Det sikrer en fast kant, der ikke trædes ned. Disse kanter kaldes populært for Bålbander. De kan sikres mod at rulle mod bålet med et par tynde, korte pæle, der slås i jorden på indersiden.

Båltyper

Almindelige båltyper kan være:

• Et lejrbål til at hygge omkring.
• Et kogebål man benytter til madlavning.

Fælles for begge er at man tænder bålet og bruger brænde.

Sløjfning

I henhold til Baden-Powells princip om leave no trace skal ikke-permanente bålpladser altid sløjfes efter brug.