Besættelsen: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(interwiki)
Linje 41: Linje 41:
== Kilder og eksterne henvisninger ==
== Kilder og eksterne henvisninger ==
{{reflist}}
{{reflist}}
[[nl:Scouting_in_de_Tweede_Wereldoorlog]]

Versionen fra 20. feb. 2017, 11:07

Besættelsen (9. april 1940 - 5. maj 1945 (Bornholm til 5. april 1946) var den periode under det meste af anden verdenskrig hvor Danmark var besat af fremmede militære styrker. Det skal vi ikke skrive så meget om på SpejderWki, men Besættelsen påvirkede alle danskere med bl.a. vareknaphed, spærretid og mørkelægning. Det ramte selvfølgelig også spejderne. I korpsene var der en udmærket struktur, og man kunne nemt samle spejdere til opgaver til støtte for samfundet.


Beredskab

Allerede 31. august 1939 oprettedes Spejdernes Hjælpekorps og få dage senere var 300 spejdere klar til at træde til. Man erkendte hurtigt at en særlig uddannelse var påkrævet, og i 1940 indførtes beredskabsmærket.

I 1940 oprettede man også Spejdernes Ordonnanskorps med det formål at bistå myndighederne med en meldetjeneste.

Spejderne støttede også op om Røde Kors' arbejde ligesom mange med religiøst engagement involverede sig i Kirkens Front, der mest bidrog med forplejning i krigens sidste år og særligt efter befrielsen til både frihedskæmpere og flygtninge[1]


Nytte i samfundet

På foranledning af kronprinsesse Ingrid mødtes de 4 spejderkorps for at aftale et nærmere samarbejde. Der var brug for en koordineret indsats i samfundet. Allerede i 1940 samlede spejderne frugt sammen til marmeladekogning. Lignende projekter så dagens lys gennem besættelsestiden.


Vareknaphed

Annonce fra FDF's depot bag på Danske Drenges Jul 1945, der viser at et halvt årefter krigens slutning var vareknapheden stadig udtalt

Under besættelsen var der mangel på stort set alt, og det ramte også spejderne, der ikke kunne få materialer til lejrudstyr og uniformer m.m. Det var ikke ualmindeligt at se spejderuniformer, der var forlænget med andet stof efterhånden som spejderen voksede ud af den. Selv om uniformsforbuddet var ophævet for spejdere, holdt mange lav profil alligevel. Rationeringen på fødevarer gav nogle praktiske problemer med større lejre, hvor det var besværligt at skaffe maden.

Modstandskampen

Gennem besættelsestiden var der en stigende utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, og specielt da politi og militær blev interneret, udmøntede modstandsviljen i befolkningen sig til et stigende antal modstandsgrupper og -aktioner. Blandt spejderne var der måske en egnet grobund for modstandsarbejdet i roverklanerne og blandt førerne. I Nationalmuseets database over modstandsfolk nævnes som regel blot hvis den pågældende modstandsmand var med i et Spejderkorps.

De faldne modstandsfolk med tilknytning til DDS er mindet på mindestenen på Hylkedam, og ved for eksempel at se på modstandsdatabasens biografi over Torben Halkier, angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen. På mindestenen på Hylkedam kan man så læse at han var medlem af Vedels Egne.

Også i andre organisationer var der aktive i frihedskampen. Præsternes Uofficielle Forening (PUF) blef stiftet 1943 af sognepræsten Thorkild Glahn efter mordet på præsten Kaj Munk. Glahn var i øvrigt svoger til Ludvig Valentiner og selv kredsfører i FDF. PUF var et informationssystem mellem præster, og et beredskab til den mulige situation at kirken brød med statsmagten. Andre illegale aktiviteter nød godt af PUFs netværk, blandt andet flugtruterne til Sverige for allierede flyvere. Året efter kom Kirkelig hjælpeforening til, og kom huritgt til at hedde Kirkens Front. Formålet her var at skabe lagre af fødevarer i tilfælde af at alle forsyningslinjer blev afskåret. Madlagrene blev særdeles nyttige efter besættelsen Organisationen havde også deltagere fra KFUM og KFUK samt disses spejderkorps.

Der deltog også FDF'ere i modstandskampen, og her kunne man også notere faldne. De er mindet på Mindestenen på Sletten ved Himmelbjerget

Ligeledes var der KFUM-spejdere, der faldt under besættelsen. De er vist ikke mindet samlet.

I bogen Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen beskrives hvorledes GilwellhyttenStoredam blev brugt til underbringning af illegale personer og jøder på vej til Sverige. Selve modstandsarbejdet nævnes ikke stort, men hytten nævnes også brugt til træning af modstandsgrupper - kravet var blot at både deltagerne og deres aktiviteter skulle kunne gå for spejdere og spejderaktiviteter overfor utrænede øjne. Selv skydetræning var muligt i omegnen - der var et par grusgrave, der dæmpede lyden tilpas.

I årene efter krigen er der opsat talløse mindesmærker over faldne frihedskæmpere, både opsamlende som de ovennævnte, men også steder, hvor de faldne har haft en tilknytning: Skoler, byer, ved kirker etc. etc. Dertil kommer markeringer flere steder hvor de er faldet, i form af mindesten eller plaketter opsat på mure, i porte eller i baggårde. Der har ikke været nogen central registrering af disse mindesmærker, hvorfor den eneste måde at registrere alle på, har været solidt benarbejde. Dette arbejde blev udført af Det Danske Spejderkorps (i lighed med Operation Helleristning, hvor mange hundrede ældre spejdere har gennemgået deres lokalmiljø og optegnet og affotograferet mindesmærkerne. Dette arbejde fordoblede det antal mindesmærker, man i forvejen kendte til ved Frihedsmuseet[2]


Kilder og eksterne henvisninger