Besættelsen

Under det meste af anden verdenskrig var Danmark besat af det tyske militær. Det skal vi ikke skrive så meget om på SpejderWki, men Besættelsen påvirkede alle danskere med bl.a. vareknaphed, mørkelægning m.m.

Dette påvirkede også spejderkorpsene, og da spejdere opdrages til årvågne borgere, var der mangt og meget, der ændredes i spejderarbejdet.

Beredskab

Allerede 31. august 1939 oprettedes Spejdernes Hjælpekorps og få dage senere var 300 spejdere klar til at træde til. Man erkendte hurtigt at en særlig uddannelse var påkrævet, og i 1940 indførtes beredskabsmærket.

I 1940 oprettede man også Spejdernes Ordonnanskorps med det formål at bistå myndighederne med en meldetjeneste.

Nytte i samfundet

På foranledning af kronprinsesse Ingrid mødtes de 4 spejderkorps for at aftale et nærmere samarbejde. Der var brug for en koordineret indsats i samfundet. Allerede i 1940 samlede spejderne frugt sammen til marmeladekogning. Lignende projekter så dagens lys gennem besættelsestiden.

Modstandskampen

Gennem besættelsestiden var der en stigende utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, og specielt da politi og militær blev interneret, udmøntede modstandsviljen i befolkningen sig til et stigende antal modstandsgrupper og -aktioner. Blandt spejderne var der måske en egnet grobund for modstandsarbejdet i roverklanerne og blandt førerne. I Nationalmuseets database over modstandsfolk nævnes som regel blot hvis den pågældende modstandsmand var med i et Spejderkorps. De faldne modstandsfolk med tilknytning til DDS er mindet på mindestenen på Hylkedam, og ved at se på biografien dér over Torben Halkier, angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen. På mindestenen kan man så læse at han var medlem af Vedels Egne.