Besættelsen

Fra SpejderWiki
Version fra 20. dec. 2016, 22:52 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (→‎Modstandskampen: FDF har også en sten! Er der andre??)
Spring til navigation Spring til søgning

Under det meste af anden verdenskrig var Danmark besat af det tyske militær. Det skal vi ikke skrive så meget om på SpejderWki, men Besættelsen påvirkede alle danskere med bl.a. vareknaphed, spærretid og mørkelægning. Det ramte selvfølgelig også spejderne. I korpsene var der en udmærket struktur, og man kunne nemt samle spejdere til opgaver til støtte for samfundet.


Beredskab

Allerede 31. august 1939 oprettedes Spejdernes Hjælpekorps og få dage senere var 300 spejdere klar til at træde til. Man erkendte hurtigt at en særlig uddannelse var påkrævet, og i 1940 indførtes beredskabsmærket.

I 1940 oprettede man også Spejdernes Ordonnanskorps med det formål at bistå myndighederne med en meldetjeneste.

Spejderne støttede også op om Røde Kors' arbejde ligesom mange med religiøst engagement involverede sig i Kirkens Front, der mest bidrog med forplejning i krigens sidste år og særligt efter befrielsen til både frihedskæmpere og flygtninge[1]


Nytte i samfundet

På foranledning af kronprinsesse Ingrid mødtes de 4 spejderkorps for at aftale et nærmere samarbejde. Der var brug for en koordineret indsats i samfundet. Allerede i 1940 samlede spejderne frugt sammen til marmeladekogning. Lignende projekter så dagens lys gennem besættelsestiden.


Vareknaphed

Under besættelsen var der mangel på stort set alt, og det ramte også spejderne, der ikke kunne få materialer til lejrudstyr og uniformer m.m. Det var ikke ualmindeligt at se spejderuniformer, der var forlænget med andet stof efterhånden som spejderen voksede ud af den. Selv om uniformsforbuddet var ophævet for spejdere, holdt mange lav profil alligevel.


Modstandskampen

Gennem besættelsestiden var der en stigende utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, og specielt da politi og militær blev interneret, udmøntede modstandsviljen i befolkningen sig til et stigende antal modstandsgrupper og -aktioner. Blandt spejderne var der måske en egnet grobund for modstandsarbejdet i roverklanerne og blandt førerne. I Nationalmuseets database over modstandsfolk nævnes som regel blot hvis den pågældende modstandsmand var med i et Spejderkorps.

De faldne modstandsfolk med tilknytning til DDS er mindet på mindestenen på Hylkedam, og ved for eksempel at se på modstandsdatabasens biografi over Torben Halkier, angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen. På mindestenen på Hylkedam kan man så læse at han var medlem af Vedels Egne.

Også i andre organisationer var der aktive i frihedskampen. Præsternes Uofficielle Forening (PUF) blef stiftet 1943 af sognepræsten Thorkild Glahn efter mordet på præsten Kaj Munk. Glahn var i øvrigt svoger til Ludvig Valentiner og selv kredsfører i FDF. PUF var et informationssystem mellem præster, og et beredskab til den mulige situation at kirken brød med statsmagten. Andre illegale aktiviteter nød godt af PUFs netværk, blandt andet flugtruterne til Sverige for allierede flyvere. Året efter kom Kirkelig hjælpeforening til, og kom huritgt til at hedde Kirkens Front. Formålet her var at skabe lagre af fødevarer i tilfælde af at alle forsyningslinjer blev afskåret. Madlagrene blev særdeles nyttige efter besættelsen Organisationen havde også deltagere fra KFUM og KFUK samt disses spejderkorps.

Der deltog også FDF'ere i modstandskampen, og her kunne man også notere faldne. De er mindet på Mindestenen på Sletten ved Himmelbjerget

Kilder og eksterne henvisninger