Besnøring

Fra SpejderWiki

En besnøring er en surring på rafter for at fastholde disse på en ønsket måde. Der er forskellige besnøringer alt efter formål, og hvor flere forskellige besnøringer kan bruges, er det gerne den mest bekvemme, der lægges. De fleste kender kryds- og vinkelbesnøringerne, men at skelne dem fra hinanden?? Et blik rundt i litteraturen og på nettet viser at der bliver dygtigt byttet rundt på navnene. Ikke engang de officielle håndbøger fra korpsene er enige, og der ses også modsætninger indenfor bøger fra samme korps. Hvis det skal være helt rigtigt er en Phillipinsk krydsbesnøring en afart af en vinkelbesnøring, så forvirringen er fuldendt.

Nogle besnøringer påbegyndes på midten af tovet, og afsluttes med råbåndsknob (Japansk og Filippinsk krydsbesnøring), men de fleste påbegyndes med f. eks. et tømmerstik i den ene ende af rebet og afsluttes med f. eks dobbelt halvstik.

Hvor Clifford W. Ashley er notabiliteten for knob, er det nok John Thurman fra Gilwell Park, der er ankermanden for besnøringer og pionerarbejder. I Spejdernes Magasin 1965/6 kan man læse på side 113 at der er kommet to nye besnøringer til. Den ene var ny, nemlig den japanske krydsbesnøring, som Thurman havde set på en rejse til en japansk spejderlejr. Den anden 'nye' besnøring var måske ikke ny for os, da det var den Danske Ottetalsbesnøring. I Thurmans bog Pioneering Principles (1962) krediteres Japan for den japanske besnøring, mens Danmark holdes helt ude af ottetalsbesnøringen.


Se også