Billedkimsleg

Fra SpejderWiki

Billedkimsleg er en kimsleg, hvor deltagerne får vist et billede i et afmålt tidsrum. Det skal være et billede med en del detaljer. Myldrebilleder (tegninger hvor der foregår rigtig mange ting som f. eks. Find-Holger-billederne) er som regel for svære.

Efter at tiden er gået, skal spejderne svare på en række spørgsmål ud fra billedet, for eksempel: Hvor mange personer var på billedet? Hvilken farve havde folkevognen? Hvor mange blyanter lå på bordet? og lignende spørgsmål.

Filmkimsleg er en variant, hvor der vises et videoklip i stedet for et billede (som i tv-programmet Klipfiskerne). Internettet vrimler med sjove klip der kan bruges.